Sørine Gotfredsen - pressebillede 1
I en personlig læsning af Bibelen kommer Sørine Gotfredsen rundt om kernepunkter i både Bibelen og sin egen tro. Foto: Carsten Lundager.

28.05.2020 Pressemeddelelse

Sørine Gotfredsen er aktuel med personlig bog om Bibelen

Sørine Gotfredsen er kendt i offentligheden for skarpe analyser og modet til at stikke næsen frem med ikke altid populære synspunkter. I denne nye bog om Bibelen, får læseren lov at komme tæt på og møde en anden side af den profilerede debattør

Det personlige sat i relief

I Som Sørine læser Bibelen deler forfatteren ud af sine livserfaringer. I en eftertænksom og personlig læsning af Bibelen kommer hun rundt om kernepunkter i den og i sit eget værdigrundlag og sin egen tro. Samtidig spejler hun en række aktuelle samfundsdebatter og værdikampe om fx aktiv dødshjælp, feminisme, nationalfølelse og identitetstænkning i Bibelens tekster og giver stof til eftertanke og diskussion.

Forfatteren fortæller i Som Sørine læser Bibelen om, hvordan hun efter 30 år som enlig kan sætte spørgsmålstegn ved par-tanken fra Bibelens skabelsesberetning. Men også om, hvordan dét at have fået en kæreste minder hende om det uetiske i at være sig selv nok – og om det ansvar, vi har for hinanden. Hun fortæller om udfordringen i et venskab, hvor det værdimæssige udgangspunkt stritter i hver sin retning. Og hun giver sin tolkning af, hvad det betyder for et menneske og et samfund ikke at blive holdt op på en guddommelig relation og autoritet.

Sørine Gotfredsen (født 1967) er præst, journalist, debattør og forfatter. Hun er kendt som en af tidens mest markante stemmer, en både eftertænksom og skarp debattør af vores kultur og samfund.

Som Sørine læser Bibelen fås både som bog og som e-bog.

Som Sørine læser Bibelen

som sørine
259,95

Forfatter: Sørine Gotfredsen
Sidetal: 264 sider
Indbinding: Hæftet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-988-7
Mål: 14,3 x 21 cm.