”Svært at udvælge teksterne, men frugtbart for både menigheden og os”.

Sådan beskriver Jens Ole Christensen forsøgsordningen, hvor man ti gange i kirkeåret prædiker over dagens gammeltestamentlige tekst, ti gange over den nytestamentlige brevtekst (eller den nytestamentlige ”lektie”) og de sidste cirka 40 gange over de traditionelle evangelietekster.

Ønske: Større variation i prædikentekster

”Idéen til forsøget kom fra menigheden, hvor mange ønskede at høre prædikener over andre teksttyper end evangelierne. Man ønskede større variation, både i forhold til tekstgenrer og de bibelske temaer, som kommer op i prædikenerne. Vi præster delte dette ønske”, fortæller han.

Man drøftede ønsket i menighedsrådet, i en samtalegruppe om forkyndelsen og i præstegruppen, hvorefter ideen blev forelagt biskoppen, der godkendte det som forsøg. Det er kørt i 1 år nu og er netop blevet forlænget endnu 1 år, således at man når omkring begge tekstrækker.

Artikel: Hvad er en tekstrække?

Lægger benspænd for sig selv

I det andet år, som begyndte første søndag i advent, har præsterne lagt det benspænd ikke at berøre de søn- og helligdage, hvor man varierede teksterne første år. Det betyder, at 40 ud af cirka 60 søndage bliver involveret i forsøget.

”Vi har ikke ønsket at vælge evangelietekster fra, men mere at vælge noget til, når vi kunne se et tema eller et anslag i de andre tekster, vi gerne ville prædike over. Det gav for eksempel mulighed for at prædike pinsedag over pinseteksten fra Apostlenes Gerninger, og det gav mulighed for at prædike over teksten om kristendommens første martyr, Stefanus, 2. juledag.

Det Gamle Testamente: Et frisk pust i forkyndelsen

Men særligt de gammeltestamentlige tekster som prædikentekster har været et positivt bekendtskab, fortæller Jens Ole Christensen:

”De gammeltestamentlige tekster er ofte meget jordnære og har en dramatik, som det er forfriskende at få ind i forkyndelsen. De kan være rå, de kan være enkle og hverdagsagtige, og samtidig kan de sige noget ret præcist om menneskelivets vilkår eller om forholdet mellem Gud og menneske. For eksempel som i Mikas Bog, kapitel 6, vers 8, som jeg fik mulighed for at prædike over. Her hedder det: Menneske, du har fået at vide, hvad der er godt, / hvad Herren kræver af dig: / Du skal handle retfærdigt, / vise trofast kærlighed / og årvågent vandre med din Gud.”

Læs Mikas Bog, kapitel 6

Jens Ole Christensen uddyber:

”Det Gamle Testamente spænder over utrolig mange tematikker så vel som tekstgenrer, men grundlæggende mener jeg, det er den samme Gud, der forkyndes i Det Gamle Testamente som i Det Nye Testamente. De gammeltestamentlige bøger prædiker i sidste ende - direkte eller indirekte - Kristus. Jesus Kristus er Bibelens samlede kerne og stjerne, og så er der antydninger og spor i Det Gamle Testamente, ”Kristusspor”, som vi kan følge. Det er det, der er mit udgangspunkt for, at de gammeltestamentlige tekster kan være gode tekster til prædikener. Også, selv om man nogen gange skal gå en omvej.”

Når forsøgsordningen slutter, skal sognet aflevere en evaluering til biskoppen. Her, halvvejs gennem forsøget, har man spurgt ud blandt kirkegængerne for at få en tilbagemelding:

”Vi har endnu ikke fået nogen negative reaktioner, kun positive, og københavnske kirkegængere plejer nok at kunne meddele sig, hvis der er noget, de er utilfredse med”, griner Jens Ole Christensen, der håber, at forsøget kan give anledning til nye perspektiver på bibeltekster fra de danske prædikestole.

Oversigt over, hvilke tekster der prædikes over

 

1. tekstrække

Søn- og helligdage, hvor der prædikes over den gammeltestamentlige tekst:

• 1. søndag i advent prædikes der over salme 24 eller salme 100 i stedet for Matthæusevangeliet 21, 1-9
• Juledag prædikes der over Esajas 9, 1-6a i stedet for Lukasevangeliet 2, 1-14
• 3. søndag efter Hellligtrekonger prædikes der over 5. Mosebog 10, 17-21 i stedet for Matthæusevangeliet 8, 1-13
• Septuagesima prædikes der over Jeremias bog 9, 22-23 i stedet for Matthæusevangeliet 17, 1-9
• 1. søndag i fasten prædikes der over 1. Mosebog 3, 1-19 i stedet for Matthæusevangeliet 4, 1-11
• 3. søndag efter påske prædikes der over Esajas 54, 7-10 i stedet for Johannesevangeliet 16, 16-22
• 3. søndag efter trinitatis prædikes der over Esajas 57, 15-19 i stedet for Lukasevangeliet 15,1-10
• 5. søndag efter trinitatis prædikes der over Esajas 6, 1-8 i stedet for Lukasevangeliet 5, 1-11
• 18. søndag efter trinitatis prædikes der over Esajas 40, 18-28 i stedet for Matthæusevangeliet 22, 34-46
• 21. søndag efter trinitatis prædikes der over 2. kongebog 5, 1-5 og 9-15 i stedet for Johannesevangeliet 4, 46-53

Søn- og helligdage, hvor der prædikes over epistelteksten:

• 4. søndag i advent prædikes der over Filemonbrevet 4, 4-7 i stedet for Johannesevangeliet 1, 19-28
• Sidste søndag efter Helligtrekonger prædikes der over Peters 2. brev 1,16-18 i stedet for Matthæusevangeliet 17, 1-9
• Midfaste søndag prædikes der over 2. Korintherbrev i stedet for Johannesevangeliet 6, 1-15
• 5. søndag efter påske prædikes der over Apostlenes Gerninger 6, 1-4 i stedet for Johannesevangeliet 16, 23b-28
• 6. søndag efter påske prædikes der over Peters 1. brev 4, 7b-11 i stedet for Johannesevangliet 15, 26-16, 4
• 2. pinsedag prædikes der over Apostlenes Gerninger 10, 42-48a i stedet for Johannesevangeliet 3,16-21
• 4. søndag efter trinitatis prædikes der over Romerbrevet 8, 18-23 i stedet for Lukasevangeliet 6, 36-42
• 10. søndag efter trinitatis prædikes der over 1. Korintherbrev 12, 1-7 i stedet for Lukasevangeliet 19- 41-48
• 14. søndag efter trinitatis prædikes der over Galaterbrevet 5, 22-25 i stedet for Lukasevangeliet 17, 11-19
• 16. søndag efter trinitatis prædikes der over Efeserbrevet 3, 13-21 i stedet for Lukasevangeliet 7- 11-17

2. tekstrække

Søn- og helligdage, hvor der prædikes over den gammeltestamentlige tekst:

• 2. søndag i advent prædikes der over Malakias 3, 1-3 i stedet for Matthæusevangeliet 25, 1-13
• 2. søndag efter Helligtrekonger prædikes der over 1. Kongebog 8, 1;12-13;22-13 i stedet for Johannesevangeliet 12, 23-33
• 2. søndag i fasten prædikes der over 1. Mosebog 1, 27-31 i stedet for Markusevangeliet 9, 14-29
• 2. søndag efter påske prædikes der over salme 23 i stedet for Johannesevangeliet 10, 22-30
• 6. søndag efter trinitatis prædikes der over 2. Mosebog 20, 1-17 i stedet for Matthæusevangeliet 16, 13-26
• 13. søndag efter trinitatis prædikes der over Mikas bog 6, 6-8 i stedet for Matthæusevangeliet 20, 20-28
• 18. søndag efter trinitatis prædikes der over salme 121 i stedet for Johannesevangeliet 15, 1-11
• 22. søndag efter trinitatis prædikes der over Esajas 49, 13-18 i stedet for Matthæusevangeliet 18, 1-14

Søn- og helligdage, hvor der prædikes over epistelteksten:

• 2. juledag prædikes der over Apostlenes Gerninger 6, 8-14; 7, 54-60 i stedet for Matthæusevangeliet 10, 32-42
• Nytårsdag prædikes der over Jakobsbrevet 4, 13-17 i stedet for Matthæusevangeliet 6, 5-13
• Fastelavn søndag prædikes der over 1. Korintherbrev 13 i stedet for Lukasevangeliet 18, 31-43
• 2. påskedag prædikes der over 1. Korintherbrev 15, 3-20 i stedet for Johannesevangeliet 20, 1-8
• 4. søndag efter påske prædikes der over 2. Korintherbrev 5, 14-21 istedet for Johannesevangeliet 8, 28-36
• Pinsedag prædikes der over Apostlenes Gerninger 2, 1-11 i stedet for Johannesevangeliet 14, 15-21
• 1. søndag efter trinitatis prædikes der over 1. Timotheusbrev i stedet for Lukasevangeliet 12, 13-21
• 8. søndag efter trinitatis prædikes der over 1. Johannesbrev 4, 1-6 i stedet for Matthæusevangeliet 7. 22-29
• 15. søndag efter trinitatis prædikes der over Apostlenes Gerninger 8, 26-39 i stedet for Lukasevangeliet 10, 38-40
• 19. søndag efter trinitatis prædikes der over 1. Korintherbrev 12, 12-20 i stedet for Johannesevangeliet 1, 35-51
• Alle helgens dag prædikes der over Johannes Åbenbaring 21, 1-7 i stedet for Matthæusevangeliet 5, 1-2 eller 5, 13-16