Foto: Unsplash.

07.10.2025 Jobopslag

Studenterjob: Når SoMe gør en forskel!

I Bibelselskabet arbejder vi for at gøre Bibelen levende og nærværende for alle. Derfor søger vi en dygtig studentermedhjælp med særligt ansvar for vores SoMe-arbejde

Hvad skal du lave?
Du får ansvar for at udvikle opslag og annoncer, planlægge indholdskalender og skabe engagerende indhold i samarbejde med folk både i og uden for huset. Sammen med vores kommunikationsmedarbejder skal du gøre hele vores vidtforgrenede arbejde kendt på de sociale medier og vil få opgaver med

  • at præsentere vores forfattere og udgivelser på involverende måder
  • at beskrive vores internationale arbejde, så det engagerer giverne
  • at fortælle levende om arbejdet med den nye bibeloversættelse
  • at dele inspirationsstof om Bibelen og alt det, den rummer
  • de små praktiske ting, der får kontoret til at køre

Vi tilbyder:

  • en arbejdsplads i centrum af København med en vigtig sag og et højt humør
  • mulighed for at præge egne arbejdsopgaver
  • 10-15 timers arbejdsuge med fast timeløn
  • fleksible arbejdstider i forbindelse med eksamen

Om dig:
Du arbejder ubesværet og opfindsomt på de sociale medier, tager gerne en venlig og varm dialog med følgerne og drømmer om at fortælle den gode historie om stort og småt i Bibelens verden. Du skriver præcist og fejlfrit dansk, får gode idéer, sparrer gerne med andre om opgaverne – og kan også køre selv. Måske har du allerede erfaring med videooptagelse og -redigering.

Vil du vide mere?
Kontakt kommunikationsmedarbejder Nanna Endahl Jørgensen på nej@bibelselskabet.dk eller 53 36 86 61.

Hvad skal du gøre?
Send en motiveret ansøgning med CV og andre relevante bilag til uea@bibelselskabet.dk. Skriv ”SoMe-medarbejder” i emnefeltet. Ansøgningsfrist: Torsdag den 23. oktober. Tiltrædelse snarest muligt.

Bibelselskabet, som blev stiftet i 1814, er en almennyttig, kirkelig organisation. Bibelselskabet udgiver den autoriserede oversættelse af Bibelen, som benyttes i folkekirken og af de fleste andre kirkesamfund i Danmark. Bibelselskabet driver forlag og boghandel. Hertil kommer arbejde med fundraising til formålsbestemt virksomhed samt bibeloplysning i Danmark såvel som ude i verden. Hans Majestæt Kongen er Bibelselskabets protektor. Læs mere på bibelselskabet.dk.