Sørgesange fra Ribe

I dialog med Bibelen om Corona og lukkede kirkedøre

I denne bog går biskop og forfatter Elof Westergaard tæt på konsekvenserne af den store nedlukning i foråret 2020 som følge af Corona-virus.

Som en måde at give de flydende dage form finder han et lille skrift fra Bibelen frem: Klagesangene eller ”Sørgesangene”, som det benævnes i Bibelen 2020. Et poetisk skrift fra Det Gamle Testamente om sorgen over at se Jerusalem tabt til fremmede magter. Sorgen over at se sit hjem forvandlet til ukendelighed.

Sørgesange fra Ribe rummer en komplet gengivelse af Klagesangene efter Bibelen 2020. Bibelskriftet falder i 60 dele, der hver følges af forfatterens refleksion eller iagttagelse. En vedkommende dialog mellem Bibelen og nutid opstår, hvor de gamle ord får ny betydning i lyset af en aktuel situation.

159,95

Forfatter: Elof Westergaard
Sidetal: 132 sider
Indbinding: hæftet softcover med flapper
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-176-9
Mål: 11,5 x 18,5 cm

Elof Westergaard er cand.theol. og siden 2014 biskop over Ribe Stift. Han har skrevet og bidraget til flere bøger med afsæt i en mangeårig interesse for forholdet mellem kirke og samfund, tro og liv, bl.a. tobindsværket Gudstjenestens bønner, 2012 og 2014, og Min byzantinske notesbog, 2017.