Hjerter - vinter. Foto: Shutterstock.

14.02.2022

10 bibelcitater om kærlighed

Bibelen er spækket med smukke og tankevækkende tekster om kærlighed. I anledning af valentinsdag har vi udvalgt 10 af dem her

1. Om kærlighedens væsen

Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden.

Paulus’ Første Brev til Korintherne kapitel 13, vers 4-6

2. Han elskede os først

Vi elsker, fordi han elskede os først. Hvis nogen siger: »Jeg elsker Gud,« men hader sin broder, er han en løgner; for den, der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set. Og dette bud har vi fra ham: Den, der elsker Gud, skal også elske sin broder.

Johannes' Første Brev kapitel 4, vers 19-21

3. Kærlighed til Gud

Halleluja.

Jeg elsker Herren,

for han har hørt min tryglen,

han vendte sit øre mod mig,

da jeg råbte.

Salmernes Bog kapitel 116, vers 1-2

4. Offer 

For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

Johannesevangeliet kapitel 3, vers 16

5. Indbegrebet af Guds lov

Kærligheden gør ikke næsten noget ondt. Kærligheden er altså lovens fylde.

Paulus’ Brev til Romerne kapitel 13, vers 10

6. Elsk din næste

I har hørt, at der er sagt: ›Du skal elske din næste og hade din fjende.‹ Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender, og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.

Matthæusevangeliet kapitel 5, vers 43-45

7. Gud er kærlighed

Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed.

Johannes’ Første Brev kapitel 4, vers 7-8

8. De største bud

Det første bud er: ›Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én, og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.‹ Dernæst kommer: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ Intet andet bud er større end disse.

Markusevangeliet kapitel 12, vers 29-31

9. Elsk hinanden

Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer. Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner. I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg påbyder jer. Jeg kalder jer ikke længere tjenere, for tjeneren ved ikke, hvad hans herre gør; jeg kalder jer venner, for alt, hvad jeg har hørt af min fader, har jeg gjort kendt for jer.

Johannesevangeliet kapitel 15, vers 12-15

10. Barmhjertighed

Herren er barmhjertig og nådig,

sen til vrede og rig på troskab.

Salmernes Bog kapitel 103, vers 8

Kærligheden holder aldrig op

Bibelselskabets Håndbibliotek
kærligheden
119,95

Forfatter: Else Kragelund Holt
Sidetal: 136 sider
Indbinding: paperback
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-991-7
Mål: 19 x 12 x 1 cm
Udgave: 2020