Anette Ejsing om Bibelen.
"Jeg tager ikke afstand fra Bibelen. Det har jeg haft for mange aha-oplevelser til, at jeg tør gøre. Men der er passager, hvor min egen forståelse ikke rækker til, at jeg kan gøre Bibelens ord til mine egne", siger Anette Ejsing. Foto: Peter Kirring.

Synne Garff

"Bibelen har givet mig mange aha-oplevelser"

For ph.d. og erhvervsteolog Anette Ejsing forsvinder tekster, der ikke rører hende, hurtigt ud i glemslen. Sådan var det ikke med Bibelen. Her svarer hun på seks skarpe om sit forhold til bøgernes bog.

Hvornår begyndte du selv at læse i Bibelen?

Det ved jeg ikke. Tekster, der ikke rører ved mig forsvinder hurtigt i glemsel og stakke af andre gode og oplysende tekster.

Alligevel blev jeg nysgerrig på Bibelen, da den begyndte at give mig nogle oplevelser, jeg ikke havde haft med andre "almindelige" tekster. Jeg mødte Guds liv, visdom og sandhed i den. Også selvom jeg ikke forstod ordene, eller nogle gange var direkte uenig i det, der stod. Derfor har jeg valgt at læse Bibelen som en åndelig disciplin. Jeg vil formes af den Gud, der taler til mig igennem den. 

Kan du nævne et af dine yndlingscitater?

Ja. To. De hænger sammen og får mig altid til at smile. De er skrevet af samme person, men i to forskellige situationer:

"Jeg sagde i min tryghed: Jeg skal aldrig vakle" (Salme 30:7).

"Jeg sagde i min angst: Jeg er fordrevet fra dine øjne" (Salme 31:23).

Sådan fungerer jeg også selv. Når tingene kører, tror jeg fuldt og fast på, at Guds løfter vil bære mig igennem hvad som helst. Men hvis jeg bliver utryg, skyder det ud i hele mit system som adrenalin, og jeg konkluderer lynhurtigt, at Gud har glemt mig. Ironien er, at jeg lader mine følelser beskrive Gud, som er defineret af noget helt andet. Det er jo nærmest komisk! 

Er der noget, du tager afstand fra i Bibelen?

Jeg tager ikke afstand fra Bibelen. Det har jeg haft for mange aha-oplevelser til, at jeg tør gøre. Men der er passager, hvor min egen forståelse ikke rækker til, at jeg kan gøre Bibelens ord til mine egne. Jeg mangler ganske enkelt nogle brikker for at få tingene til at gå op.

Et eksempel er denne beskrivelse af, hvordan Guds folk bedst hævner sig: "Lykkelig den, der griber dine spædbørn og knuser dem mod klippen!" (Salme 137:9) Det er lige så svært for mig at forstå som at USA, et vestligt samfund, fastholder dødsstraf.

Hvad vil du helst læse højt for (dine) børn fra Bibelen?

De store episke fortællinger fra Det Gamle Testamente. Historien om Josef er en favorit. Eller Esters bog. Eller historien om Moses. Det er fedt at læse teksterne, genfortælle dem til hinanden og se de gamle biografiske storfilm, der er lavet over dem. Helt suverænt er det at sidde sammen med børn og forestille sig alle de ting, der skete, men som vi aldrig har fået fortalt. Hvad lavede mon Josefs hustru, og hvad tænkte hun på?

Hvis Bibelen skulle hedde noget andet. Hvad skulle navnet så være?

Kom!

Hvad betyder historien om Den Barmhjertige Samaritaner for dig?

Den handler ikke om samaritaneren, men om den mand, der lå hjælpeløs i grøften, fordi han var blevet overfaldet.

Den anden dag, mens jeg ventede på toget, kom en yngre mand hen til mig og bad om penge til en togbillet. Han havde låst sig ude af sin lejlighed og skulle til Roskilde for at hente sine ekstranøgler. Hans øjne var flakkende, han virkede ensom og forhutlet. Jeg troede ikke på ham, og min første reaktion var alt andet end medfølelse.

Derfor måtte jeg fortælle mig selv, at Jesus identificerer sig med de fattige, ikke med dem, der gør det rigtige. Jeg stod, med andre ord, ikke med muligheden for "at være Jesus for den fattige." Det var derimod Jesus, der kom til mig i skikkelse af den ensomme tigger. Vil jeg give nogle håndører til Jesus, når han spørger mig?

Om Anette Ejsing

Anette Ejsing er ph.d. og erhvervsteolog. Cand. theol. fra Aarhus Universitet.

Hun har boet 12 år i USA, hvor hun skrev ph.d. om C.S. Peirce, underviste 7 år som college professor og udgav to bøger. Hendes fag er teologi, filosofi og etik.