Markusevangeliet

KAPITEL 10

Farisæerne og Jesus diskuterer skilsmisse
¹ Så rejste Jesus derfra og kom til Judæa og landet øst for Jordanfloden. Igen samlede menneskemængden sig om ham, og igen gav han sig til at undervise dem, sådan som han plejede. ² Nogle farisæere kom hen til ham for at spørge, om det er lovligt for en mand at blive skilt fra sin hustru. Det gjorde de for at sætte ham på prøve. ³ Jesus svarede dem: »Hvad har Moses påbudt jer?« ⁴ De sagde: »Moses har tilladt manden at skrive en skilsmisseattest og så blive skilt.« ⁵ Men Jesus sagde til dem: »Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at han gav jer dette bud; ⁶ men fra skabelsens begyndelse skabte Gud dem som mand og kvinde.^{* 7} Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, ⁸ og de to skal være ét kød, så de ikke længere er to, men én.^{* 9} Derfor: Hvad Gud har forenet, må et menneske ikke adskille.«

¹⁰ Da de var kommet indenfor igen, spurgte disciplene ham om dette, ¹¹ og han sagde til dem: »Den, der bliver skilt fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår utroskab mod hende, ¹² og hvis hun bliver skilt fra sin mand og gifter sig med en anden, begår hun utroskab.«

Jesus velsigner børnene
¹³ Folk kom med deres små børn til Jesus, for at han skulle lægge sine hænder på dem, men disciplene skældte dem ud. ¹⁴ Da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke stå i vejen for. Guds kongerige tilhører netop sådan nogle som dem. ¹⁵ Det er sandt, når jeg siger til jer: Den, der ikke tager imod Guds kongerige ligesom et lille barn, kan slet ikke komme ind i det.« ¹⁶ Så omfavnede han børnene, lagde hænderne på dem og velsignede dem.

Jesus møder en rig mand
¹⁷ Da Jesus skulle til at gå videre, kom der én løbende og faldt på knæ for ham og spurgte: »Gode mester, hvad skal jeg gøre for at få evigt liv?« ¹⁸ Jesus svarede ham: »Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, undtagen én, og det er Gud! ¹⁹ Du kender buddene: Du må ikke slå ihjel, du må ikke begå utroskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, du må ikke svindle, du skal ære din far og din mor.«^*20 Han sagde til ham: »Mester, alt det har jeg overholdt, siden jeg var ung.« ²¹ Jesus betragtede ham, blev fyldt af kærlighed til ham og sagde: »Én ting mangler du: Tag hjem og sælg, hvad du ejer, giv det til de fattige, og så vil du have en skat i himlen. Kom så og følg mig.« ²² Men manden blev chokeret over ordene og gik nedtrykt derfra, for han ejede mange ting.

²³ Jesus så sig omkring og sagde til sine disciple: »Hvor er det dog svært for dem med mange penge at komme ind i Guds kongerige.« ²⁴ Disciplene var rystede over hans ord, men Jesus sagde igen til dem: »Børn, hvor er det dog svært at komme ind i Guds kongerige. ²⁵ Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje, end det er for en rig at komme ind i Guds kongerige.« ²⁶ Disciplene var dybt rystede og sagde til hinanden: »Men hvem kan så blive frelst?« ²⁷ Jesus så indgående på dem og svarede: »For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; for alt er muligt for Gud.«

²⁸ Så sagde Peter til ham: »Men vi har forladt alt og fulgt dig!« ²⁹ Jesus sagde: »Det er sandt, når jeg siger til jer: Enhver, der har forladt hjem, brødre, søstre, mor, far, børn eller marker på grund af mig og på grund af evangeliet, ³⁰ vil få det hundrededobbelt igen. I dette liv skal han få både hjem, brødre, søstre, mødre, børn og marker – men også forfølgelser – og evigt liv i den kommende verden. ³¹ Men mange af de første skal blive de sidste, og mange af de sidste skal blive de første.«

Jesus forudsiger sin død og opstandelse tredje gang
³² De var på vej op til Jerusalem anført af Jesus. Disciplene var rystede, og hans følgere var bange. Igen tog Jesus de tolv til side og fortalte dem, hvad der skulle ske med ham: ³³ »Se, vi går op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til de ledende præster og de skriftlærde, og de skal dømme ham til døden og overgive ham til hedningerne,^*34 og de skal håne ham, spytte på ham, piske ham og slå ham ihjel. Men tre dage efter skal han opstå.«

Menneskesønnens liv som løsesum for mange
³⁵ Jakob og Johannes, Zebedæus’ sønner, gik hen til Jesus og sagde: »Mester, vi vil have dig til at gøre, hvad vi nu beder om.« ³⁶ Han spurgte dem: »Hvad er det, I vil have, jeg skal gøre for jer?« ³⁷ De svarede ham: »Lov os, at én af os må sidde ved din højre side og én ved din venstre side i din herlighed.« ³⁸ Men Jesus sagde til dem: »I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg drikker, eller blive døbt med den dåb, jeg skal døbes med?« ³⁹ De svarede ham: »Det kan vi.« Men Jesus sagde til dem: »Det bæger, som jeg drikker, skal I også drikke, og den dåb, som jeg bliver døbt med, skal I også døbes med. ⁴⁰ Men hvem der skal sidde ved min højre eller venstre side, er ikke min sag at afgøre. De pladser gives til dem, som de er forberedt til.«

⁴¹ Da de ti andre hørte det, skældte de ud på Jakob og Johannes. ⁴² Så kaldte Jesus dem sammen og sagde: »I ved, at dem, der regnes for at være hedningernes herskere, undertrykker dem, og deres stormænd tyranniserer dem. ⁴³ Sådan skal det ikke være blandt jer. Nej, den, der ønsker at blive stor blandt jer, skal i stedet være jeres tjener, ⁴⁴ og den, der ønsker at være først blandt jer, skal være alles slave. ⁴⁵ For ikke engang Menneskesønnen er kommet, for at andre skal tjene ham, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.«

Jesus helbreder den blinde Bartimæus
⁴⁶ Så kom de til Jeriko. Da Jesus gik ud af byen sammen med sine disciple og en stor menneskemængde, sad der en blind tigger ved vejen. Han hed Bartimæus og var søn af Timæus. ⁴⁷ Da han hørte, at det var Jesus fra Nazaret, begyndte han at råbe: »Jesus, Davids søn, vis mig barmhjertighed!« ⁴⁸ Mange truede ad ham for at få ham til at tie stille. Men han råbte endnu højere: »Davids søn, vis mig barmhjertighed!« ⁴⁹ Da standsede Jesus og sagde: »Kald på ham.« Og de kaldte på den blinde og sagde til ham: »Fat mod, rejs dig, han kalder på dig.« ⁵⁰ Manden smed så sin kappe, sprang op og gik hen mod Jesus, ⁵¹ der spurgte ham: »Hvad vil du have, jeg skal gøre for dig?« Den blinde svarede: »Rabbuni,^* at jeg må kunne se igen.« ⁵² Så sagde Jesus til ham: »Gå nu, din tro har reddet dig.« Og straks kunne han se igen, og han fulgte Jesus på vejen.

Fodnoter
 ^*10,6 Citat fra 1 Mos 1,27. 

 ^*10,8 Mark 10,7-8 er et citat fra 1 Mos 2,24.

 ^*10,19 Citat fra 2 Mos 20,13-16; 5 Mos 5,17-20. 

 ^*10,33 hedningerne kan også oversættes folkeslagene. 

 ^*10,51 Rabbuni er den aramæiske udgave af det hebraiske ord rabbi, jf. noten til Mark 9,5.