Hvor eller hvornår læser du i Bibelen?

Jeg læser i Bibelen, når jeg har brug for at spejle mig i den store historie, som Bibelen jo er. Det hjælper mig til at forstå, at jeg ikke er den eneste, som går vejen. Det kan være, hvis jeg sørger over noget. Jeg kan søge trøst hos kvinderne, der sørger ved Jesu grav, og blive mindet om, at jeg ikke er den eneste, der har sørget. Jeg kan fortvivle sammen med Jesus i Getsemane Have. Og jeg kan genlæse Jobs Bog og forsøge at forstå, at man nogle gange må miste alt, for at alt igen kan genopstå. Jeg bruger også Bibelen som inspiration til mine bøger og musikudgivelser.

Da jeg skrev min digtsamling ”Vi der er nøgne”, der handler om at gå igennem mørket og mærke, hvordan man pludselig er afhængig af andre, kunne jeg spejle mig i denne passage fra Matthæusevangeliet: ”For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig.” (Matthæusevangeliet 25,35-36).

Og lige nu sidder jeg og fabulerer over Noas ark til en ny musikfortælling for børn, og i den forbindelse læser jeg en masse versioner af den fortælling, men vender også tilbage til grundteksten.

Hvem er din favoritperson fra Bibelen?

Jeg har brugt en stor del af mit liv på at danse, skabe musik og fortællinger. Derfor ligger det naturligt for mig, at visdommen, Sofia, der omtales i Ordsprogenes Bog kapitel 8, er min livsledsager. For mig repræsenterer Sofia skabelsen. Der hvor døden tages med ind i livet som et grundvilkår, kan jeg finde mig selv. Jeg kan ikke forstå livet med mit hoved, men når vi mennesker skaber noget sammen i fællesskab, som Sofia og Gud gjorde det, da de skabte verden, giver det mig en ro.

”Hvad er dit yndlingsvers eller -skrift?

Det er denne passage fra Markusevangeliet 10,13-16: ”Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: ’Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det’. Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem.” (Markusevangeliet 10,13-16).

Jeg har spillet mange forestillinger for børn, og det slår mig igen og igen, at børn har noget af det, vi andre så let mister: evnen til at forundres. Det er vel i bund og grund det, Jesus siger til os: Kan vi ikke længere forundres, er himmeriget lukket land for os. Min forestilling over ’Den lille Prins’ handler meget om det.

Hvorfor skal vi læse i Bibelen?

For at blive klogere på os selv – i samtale med andre. Bibelen indeholder alle de store spørgsmål. Den er en grundpille i vores kulturarv og løber som en stille kilde under alt det, vi siger og tænker i dag. Den kan også hjælpe os med at forstå, at vi ikke er alene, selvom det kan føles sådan. Jeg ville ønske, at unge mennesker i dag ikke skulle bære hele deres liv på egne skuldre, men blev bedre hjulpet på vej til at klare denne til tider kaotiske verden med klimakrise og krige og en stressende og umenneskelig påvirkning fra sociale medier. Vi må blive bedre til at banke på deres dør og spørge, om de vil med ud i fællesskaberne - hvad enten det er i kirken, til kor eller i andre sociale sammenhænge. Ensomheden kan brydes, hvis vi kan se os selv i en større sammenhæng som den, Bibelen giver os adgang til.

Hvilken fortælling vil du anbefale til en ny bibellæser?

Jeg synes, at pinseberetningen med Helligåndens komme, hvor disciplene sidder rundt om bordet og pludselig oplever en kraft, der stiger og falder som et åndedrag og berører dem er et meget aktuelt emne. Først her forstår disciplene, at det er deres – og altså vores – ansvar at gå ud og forkynde Guds ord. Det er jo en ny tids begyndelse. Først blev mennesket sendt ud af Paradis, og nu overlades det til selv at forvalte Guds ord om, at alle er elsket. Alle, der står omkring disciplene, forstår med ét, hvad der bliver sagt. Det synes jeg, er et vigtigt budskab i dag, hvor der er så mange krige og konflikter på tværs af nationale, religiøse, kulturelle og politiske skel. Bibelen fortæller os, at vi faktisk kan forstå hinanden – at det er en mulighed, vi har fået givet.