To musicerende engle. Del af nederlandsk alter, ca. 1400. Kilde: Wikimedia Commons.
To musicerende engle. Del af nederlandsk alter, ca. 1400. Kilde: Wikimedia Commons.

08.09.2021 Af Thomas Godsk Larsen

Bibelens ABC: E for engel

Er Bibelens engle himmelske væsener, mennesker eller noget helt tredje? Er engle altid gode? Og hvem er den mest kendte engel?

I Første Krønikebog kapitel 21 sender Herren sin engel for at straffe de uvorne israelitter med sværd og pest i landet. De fleste engle i Bibelen har umiddelbart fredeligere hensigter: englen Gabriel, der bringer bud fra Gud til jomfru Maria om, at hun skal føde Guds søn, englenes lovsang for hyrderne på marken og, for at springe til slutningen, englen ved graven, der i Matthæusevangeliet forkynder, at Jesus er opstået.

Og sådan er det lidt med engle: de er Guds redskaber, og de kommer med nyheder. Faktisk betyder det græske ord ”angelos” sendebud, og de kommer gerne for at tale eller gøre deres herres vilje. Få gange i Det Nye Testamente hører vi om Djævelens engle, men almindeligvis er de Guds sendebud, ligesom Gabriel, som vi faktisk både møder i Det Gamle og Det Nye Testamente.

Engel med kendthedsfaktor

Gabriel videregiver en profeti om Messias til Daniel i Det Gamle Testamente. Han fortæller Zakarias, at Johannes Døber vil være en forløber for Herren. Han fortæller Maria, at hendes søn vil blive kaldt Den Højestes Søn. Og da han viser sig for Zakarias og Elisabeth, beskriver han sig selv som en, der står for Guds ansigt og er i Guds tjeneste. Så mon ikke, vi kan kalde ham den mest kendte engel i Bibelen.

Der er imidlertid ikke mange om buddet: Gabriel og ærkeenglen Mikael er de eneste to engle, der navngives. Derudover nævnes blandt andre englen Rafael i de såkaldte gammeltestamentlige apokryfer, som er en del af Bibelen i den romersk-katolske kirke og den ortodokse kirke.

Skræmmende godt nyt

Da Daniel møder Gabriel (i Daniels Bog i Det Gamle Testamente), bliver han skræmt fra vid og sans. Også i Lukasevangeliet fortælles det, at Gabriel må berolige Zakarias og Maria med ordene ”frygt ikke”, da han kommer med gode nyheder til dem. Ja, også hyrderne på marken får et ”frygt ikke” med på vejen. Englemødet beskrives med andre ord som meget skræmmende, og sådan kan det altså også være med engle.

Hierarki og himmelhær

I Det Gamle Testamente møder vi en form for rangdeling af englene, hvor de fineste er ærkeengle, keruber og serafer. Englene kan også relateres til gudssønnerne, vi møder i Første Mosebog og Jobs Bog, og til talen om ”Himlens hær” og ”hærskarer”. I Det Nye Testamente møder vi tilmed en opfattelse af engle som menneskenes engle, en art skytsengle og, i Johannes’ Åbenbaring, menighedernes engle, der spiller en aktiv rolle i de sidste tiders begivenheder. Hos Paulus træffer vi en ærkeengel ved Kristi genkomst (Første Thessalonikerbrev 4), og andre steder, især i Matthæusevangeliet, hører vi om, at Kristus ved genkomsten er ledsaget af sine engle.

”Mellemvæsener”

Ifølge Matthæusevangeliet er det engle, der kommer den udmagrede og udmattede Jesus til undsætning efter 40 dage i ørkenen med fristelser og uden mad og drikke. Hvordan de tager sig ud, melder historien ikke noget om, og i det hele taget er det svært at bestemme englene. Nogle gange bruges ordet om en menneskelig budbringer, andre gange om mere himmelske væsener, og måske oftest som en slags ”mellemvæsener”, der står et sted mellem Gud og mennesker. Engle optræder også som vejledere, for eksempel for Josef, da han har sine kvababbelser over, om han skal blive sammen med den ved Helligånden gravide Maria. Eller de ledsager Herren, for eksempel ved besøget hos Abraham i Mamre (Første Mosebog 18), hvor de to engle siden frelser Lot med familie ud af Sodoma.

Vi kan altså sige, at engle spiller forskellige roller, og at de netop ikke (bare) er Gud eller mennesker, men netop, ja, engle. Om de også spiller en rolle for frelsen, kan du få svaret på næste gang, hvor vi er nået til F.

Bibelleksikon

Et flot og gennemrevideret opslagsværk til alle, der ønsker viden om Bibelen
Bibelleksikon - transparent
100,00

Forfatter: Mogens Müller og Lisbet Kjær Müller
Sidetal: 480 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-751-7
Mål: 20 x 27,5 cm