Evangelisten Matthæus. Illustration af Jean Bourdichon fra Les Grandes Heures d'Anne de Bretagne, 1503-08.
Evangelisten Matthæus. Illustration af Jean Bourdichon fra Les Grandes Heures d'Anne de Bretagne, 1503-08.

Af Thomas Godsk Larsen

Bibelens ABC: Q for Q-kilden

Bygger dele af Matthæus- og Lukasevangeliet på en fælles kilde ud over Markusevangeliet?

International Q Project.

Det lyder som en konspirationsgruppe, men er egentlig en sammenslutning af bibelforskere, der siden 1989 har forsøgt at løse en ganske særlig udfordring, Matthæus- og Lukasevangeliet stiller. De to evangelier deler nemlig store dele af Markusevangeliet, men de er også fælles om stof, der ikke forekommer i Markusevangeliet. Hvordan forklarer vi det?

Lighederne mellem de tre evangelier angår både det, der fortælles om, den rækkefølge, det fortælles i, og i flere tilfælde også selve ordlyden.

Da Johannesevangeliet på afgørende punkter er anderledes, kan vi ikke uden videre slutte, at ligheden mellem de tre øvrige evangelier afspejler de faktiske begivenheder og deres rækkefølge. Derfor nærmer de fleste bibelforskere sig lighederne og forskellene mere ’litterært’ og søger en forklaringsmodel, der bedst forklarer både ligheder og forskelle.

Markusevangeliet, som vi i dag regner for det ældste evangelium, er kortere end Matthæus- og Lukasevangeliet. Markus har 661 vers, Matthæus 1068 og Lukas 1149. Stort set hele Markusevangeliet er optaget i Matthæusevangeliet, mens over halvdelen af Markus’ beretning optræder i Lukasevangeliet. Dertil kommer 235 vers, som Matthæus og Lukas alene deler. Det er disse vers, der er grundlaget for en særlig afdeling Q inden for bibelforskningen.

Men inden vi overflyver Q og det internationale Q-projekt, gør vi mellemstop ved en håndfuld hypoteser om den store evangeliesammenhæng. Først traditionshypotesen:

Hvis vi går ud fra, at mange af de episoder, evangelierne fortæller om, har været fortalt mundtligt i en periode, før de blev nedskrevet, og at hver evangelist har nedskrevet de episoder, han kendte, og i den rækkefølge, han mente, var rigtig, kan vi forklare forskellene både i rækkefølge og ikke mindst i omfang. Til gengæld kan vi ikke forklare lighederne.

Mener vi til gengæld, som ur-evangeliehypotesen gør, at alle tre evangelier går tilbage til den samme skriftlige kilde, som muligvis var på aramæisk (hverdagssproget i Palæstina på Jesus’ tid), kan vi forklare lighederne mellem de tre evangelier – men derimod ikke forskellene.

Især lighederne i de sproglige detaljer gør det nærliggende at antage en direkte afhængighed, således at to af evangelierne har kendt og benyttet det tredje. Den klassiske forklaring, vi møder hos Augustin i det 5. århundrede, går ud fra, at Matthæus er det ældste evangelium, som Markus er afhængig af, og at forfatteren til Lukasevangeliet har kendt og benyttet de to andre evangelier.

Denne afhængighedshypotese forklarer imidlertid ikke, hvorfor forfatteren til Markus har udeladt så meget af Matthæus. Dertil kommer, at Markus gennemgående er skrevet på et mere primitivt græsk. Ud fra disse iagttagelser blev den forklaring fremsat, at Markus er det ældste af evangelierne, som forfatterne til Matthæus og Lukas hver for sig har kendt og benyttet. Denne hypotese, der også kaldes Markushypotesen, forklarer både forskelle og ligheder i sproglige detaljer.

Hypotesen blev fremsat i 1835 og er siden blevet næsten alment accepteret. Imidlertid forklarer Markushypotesen ikke ligheden i det stof, som Matthæus og Lukas har tilfælles ud over Markus-stoffet. Og dermed nærmer vi os det hemmelighedsfulde Q.

I 1800-tallet blev den hypotese fremsat, at Matthæus og Lukas er afhængige af en fælles kilde ud over Markus (tokildehypotesen). Denne fælles kilde, kaldet Q (af det tyske ord Quelle for kilde), er ikke længere kendt; det er altså en hypotetisk størrelse, hvorfor mange er skeptiske over for dens eksistens.

Det fælles stof er for det meste Jesus-ord, ikke fortællinger (man har derfor også kaldt den for logie-kilden; logion betyder ord på græsk). Men kan man forestille sig et skrift, som blot indeholder udsagn fra Jesus? Ja, det kan man faktisk godt. Thomasevangeliet, som blev fundet i 1945 ved Nag Hammadi i Egypten, er netop et skrift, som indeholder 114 Jesusord, men ingen sammenhængende fortælling om hans liv. Thomasevangeliet er ikke Q, men viser, at det ikke er umuligt, at der har eksisteret et skrift – eller flere – af den type, som man forestiller sig, Q har været.

Og International Q Project?

Ja, det er intet mindre end en sammenslutning af bibelforskere, der søger at rekonstruere en sådan hypotetisk Q-kilde ud fra materialet i Matthæus- og Lukasevangeliet. Den rekonstruerede græske tekst er blevet udgivet i Journal of Biblical Literature i årene 1990-1997, og siden da er der blevet arbejdet på en samlet kritisk udgave af den græske tekst.

Og nåede du nu til enden af Q med tungen nogenlunde lige i munden, ja, så kan du nu frejdigt rejse videre til R i Bibelens ABC.

Evangelierne synoptisk opstillet

De fire evangelier synoptisk opstillet; nu i 2. udgave. Velegnet til studiebrug.
Evangelierne
399,95

Forfatter: Niels Hyldahl
Sidetal: 230 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-740-1
Mål: 21,5 x 30 x 2 cm
Udgave: 2. udgave, 2. oplag