Det er godt for de fleste mennesker at have styr på tilværelsen, at vide, hvad der er rigtigt og forkert, og hvordan man skal opføre sig i bestemte sociale situationer. Det er også godt at kende sin omverden, så man kan overskue den og ikke bliver alt for overrasket. Derfor har mennesker gennem flere årtusinder nedskrevet leveregler, fra den old-egyptiske Amenemopes-ordsprog til vore dages selvhjælpsbøger.

I Det Gamle Testamente findes der tre samlinger af det, der kaldes visdomslitteratur: Ordsprogenes bog, Prædikerens bog og Jobs bog, og ud over dem en hel del tekster, der er inspireret på den ene eller anden måde af visdommen. Hertil kommer den apokryfe Siraks bog, mens der ikke findes egentlige visdomsbøger i Det Nye Testamente.

Levereglerne

Ordsprogenes Bog indeholder lange samlinger af korte leveregler, dvs. udsagn, der går ud fra, at der er en vis orden i verden. Den, der opfører sig fornuftigt i overensstemmelsen med den gamle livsvisdom, ham vil det gå godt (Ordsprogene er fremstillet som en fars godt råd til en søn, ikke kvinder, derfor ”ham”). Det hedder ligefrem i indledningen: ”De (levereglerne) skulle gerne åbne døren til visdom for læseren. For de er en livvejledning, der skal gøre de unge mere vidende, de kloge klogere og den som lytter i stand til at forstå det, der ellers kan forekomme uforståeligt” (kapitel 1, vers 2-5). Herefter følger gode råd om, hvordan man bør holde sig fra dårligt selskab, andre mænds koner, bedrag og udsvævende livsstil og i stedet opsøge vejledning om ordentlig opførsel, skaffe sig venner og være flittig og rundhåndet. Gud nævnes kun sjældent i Ordsprogenes bog, men i kapitel 8 er pointen, at visdommen stammer fra Gud, der skabte den før alle andre skaberværker. At respektere Gud er udtryk for den højeste visdom.

Tænkeren

Prædikerens Bog er mere skeptisk. Bogen, der ofte dateres samtidig med den græske filosofi stoicismen, drøfter, om man kan forstå verdens indretning. ”Jeg satte mig for,” skriver forfatteren, ”at gennemskue både visdom, vanvid og dumhed. Men jeg fandt ud af, at også det var lige så flygtig som at jage efter vinden. For jo klogere du er, des mere fortvivlet vil du være, og mere indsigt giver smerte.” (Kapitel 1, vers 17-18). Ikke desto mindre undersøger bogen i de følgende kapitler, hvordan verden er indrettet, men når som regel frem til, at ”Alting er flygtigt, fuldstændig flygtigt” (kapitel 1, vers 2). Man må derfor indse, at man ikke kan beregne sig ud af noget i denne verden. Døden er et livsvilkår, for både den kloge og den dumme skal dø; ja, mennesker har sågar samme vilkår som dyr: ”De lever, og så dør de” (kapitel 3, vers 19). Rigdom er der ikke meget ved, for det skaber bare bekymringer. Man må være til stede i nuet, for man ved ikke, hvad fremtiden bringer. Derfor er det i sidste ende også bedre at nyde livet med mad og drikke og med den kvinde, man elsker. Og så huske på, at det trods forvirringen er Gud, der står bag det hele som altings skaber (se især kapitel 12).

Bogen om et væddemål

Jobs Bog diskuterer, om verden er retfærdigt indrettet af Gud – men når ikke frem til nogen egentlig konklusion. Kapitel 1-2 fortæller, hvordan Gud pga. et væddemål med Anklageren Satan (se D for Djævelen), udsætter den fromme Job for prøvelser, blot for at se, om han kan fastholde sin fromhed: Job mister både sin ejendom og alle sine børn, men nægter alligevel fromt at forbande Gud og dø. Hans venner mener (som Ordsprogenes Bog), at verden er retfærdigt indrettet af Gud, og argumenterer for, at Job selv må være skyld i sin skæbne. Men Job nægter det gang på gang. Han forbander sit liv – ”hvorfor var jeg ikke dødfødt,” spørger han og føler sig uretfærdigt behandlet af Gud. I kapitel 38-41 taler Gud taler til Job og forklarer ham, at han, Skaberguden, er den, der har indsigt i verdens indretning, ikke Job, der derfor bør tie stille med sin klage. Job bøjer sig for den guddommelige visdom og overmagt, og bogen slutter med, at Job får alting tilbage (kapitel 42).

Jobs bog hører til de mest læste og diskuterede bøger i Det Gamle Testamente, fordi den behandler det evigt aktuelle lidelsens problem.

Else Kragelund Holt er tidligere lektor i Det Gamle Testamente ved Aarhus Universitet med særlig interesse for profetisme og poesi og for Det Gamle Testamentes teologi. Hun har bl.a. bidraget til ny-oversættelsen af Det Gamle Testamente i Bibelen 2020 og er initiativtager til bogen Gud og os - teologiske læsninger af Det Gamle Testamente i det 21. århundrede.