Gabriel og Daniel. Foto fra WIkimedia Commons.
I nyoversættelsen af Daniels Bog holder oversætter Mette Behrndtz fast i at bruge ordet "engel". Her illustreres "Gabriel og Daniel" af Augsburger Wunderzeichenbuch fra ca. 1552. Foto: Wikimedia Commons.

30.09.2015 Mia Geisler

Bibeloversætterne forklarer: Engel eller sendebud?

Hvorfor er der ingen engle i Første Mosebog på nudansk? Og hvorfor dukker de op igen i nyoversættelsen af Daniels Bog? To bibeloversættere giver deres bud på, hvorfor det giver mening at bruge forskellige ord på dansk.

Hvert år sættes der verden over fokus på bibeloversættelse, når International Oversætterdag markeres den 30. september. Også her under hjemlige himmelstrøg er oversættelse fortsat et varmt emne, og det er særlig aktuelt i forbindelse med den igangværende oversættelse af Bibelen til nudansk.

Søren Holst og Mette Behrndtz, som begge har en ph.d. i teologi, har bidraget til bogen Begyndelsen og Tænkeren, som er en nyoversættelse af Første Mosebog og Prædikerens Bog. Mette Behrndtz har desuden netop afsluttet oversættelsen af Daniels Bog.

De fortæller her, hvorfor de i Første Mosebog vælger at oversætte det oprindelige hebræiske ord med sendebud, i stedet for engel, og hvorfor englene i Daniels Bog er bevaret.

Søren Holst fortæller, at der på Det Gamle Testamentes originalsprog, hebræisk, slet ikke findes et ord, der betyder engel.

”Der findes et ord mal’ák som betyder sendebud, og som man nogle gange oversætter til engel, hvis sendebuddet altså er ét, der kommer fra Gud.”

Et ord kan have flere betydninger

I Begyndelsen og Tænkeren har oversætterne valgt at inddrage læseren:

”Vi syntes, det kunne være interessant at lade læseren selv træffe valget ved at spille med åbne kort og skrive det, som ordet i sig selv betyder. På den måde lægger vi vægten på dét, som selve bibelteksten faktisk siger om engle – nemlig, at de er budbringere” forklarer Søren Holst.

Det er et meget stort arbejde – selv for de allerdygtigste og mest erfarne bibeloversættere – at oversætte bibeltekster, så enhver kan læse og forstå dem. Der skal tænkes mange aspekter ind i arbejdet.

Eksempelvis skal man som oversætter forholde sig til, at et enkelt ord på originalsproget kan have flere betydninger. De forskellige betydninger kan lægge sig mere eller mindre op ad hinanden, og det er så oversætternes opgave at træffe et valg på læserens vegne, når de beslutter, hvordan det samme ord skal oversættes forskellige steder i en tekst.

Stadig engle i Daniels Bog

Ordet, der kan oversættes til engel, optræder ca. 200 gange i Det Gamle Testamente.

”Omtrent halvdelen af gangene handler det om et menneske, som er sendt afsted med en besked til nogle andre mennesker. I den autoriserede oversættelse fra 1992 oversættes der for eksempel med bud, sendebud, budbringer, en mand, folk eller rytter. Det er altså ikke noget nyt, vi har fundet på, da vi lavede Begyndelsen og Tænkeren”, forklarer Søren Holst.

Mette Behrndtz har netop afsluttet oversættelsen af Daniels Bog:

”Hvor det andre steder i Det Gamle Testamente er tydeligt, at englens vigtigste funktion er at komme med en besked fra Gud og derfor ligeså godt kan kaldes ’et sendebud fra Gud’ ser det anderledes ud i Daniels Bog”.

I Daniels Bog forekommer ordet faktisk kun to gange.

”Begge steder beskriver ordet en person, der er udsendt fra Gud”, fortæller Mette Behrndtz og uddyber: 

”Englen har, på de to steder den fremkommer, i højere grad en frelsende funktion, frem for at være et sendebud, der videregiver en besked fra Gud”.

Der er gået julepynt i den

Søren Holst beskriver sendebuddets rolle i forhold til de forestillinger, de fleste af os nok har om engle. 

”Vores tanker om engle har lidt for meget julepynt over sig. I Det Gamle Testamente er det som regel sådan, at man ikke ved, at det menneske, man lige har mødt, kommer som budbringer fra Gud. For eksempel inviterede Abraham tre engle til frokost, fordi han troede, de var arabiske handelsrejsende. Og i Det Nye Testamente bliver vi opfordret til at være gæstfrie og tage godt imod fremmede, for ved at være gæstfrie har nogle, uden selv at vide det, haft engle som gæster”, uddyber Søren Holst.

En opfordring til læserne

Selv de dygtigste oversættere har ikke nødvendigvis selv et facit. Her kan læserne byde ind med respons.

”Når vi er færdige med at oversætte Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente, skal vi sætte os ned og diskutere, hvordan vi får de to oversættelser til at passe sammen. Vi vil gerne høre fra folk, der savner englene – og fra dem, der synes, det er fint, at Gud bruger sendebud” opfordrer Søren Holst.

Har du et spørgsmål om bibeloversættelse?
Skriv til Bibelselskabets brevkasse, og få svar.

I 2014 udkom "Begyndelsen og Tænkeren - Første Mosebog og Prædikerens bog på nudansk". De næste gammeltestamentlige skrifter, der udkommer på nudansk, er Daniels Bog, Jonas’ Bog og Dommerbogen, som udgives samlet.

Om Bibelen på nudansk

Bibelen på nudansk er et oversættelsesprojekt, der skal gøre det muligt at læse hele Bibelen på et mundret og nutidigt dansk.

Oversættelsen udarbejdes i tæt samarbejde mellem eksperter i hebraisk, teologi, dansk/nudansk sprog og bibelformidling.

Den nudanske oversættelse skal ikke autoriseres, og derfor er der plads til at eksperimentere og gå nye veje.

Når oversættelsen af samtlige bøger i Det Gamle Testamente til nudansk er færdig, vil værket udkomme som en del af Bibelen på nudansk sammen med Det Nye Testamente på nudansk, som Bibelselskabet udgav i 2007.

Læs mere her.