Sognepræst Amalie Nørgaard Rathje deltog i undervisningen på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i februar og har efterfølgende holdt to kursur i metoden. Foto: Nicola Fasano
Sognepræst Amalie Nørgaard Rathje deltog i undervisningen på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i februar og har efterfølgende holdt to kursur i metoden. Foto: Nicola Fasano

15.09.2017 Louise Graa Christensen

Bibelsk sjælesorg bygger bro mellem psykologi og bibelbrug

Med bibelsk sjælesorg bliver arbejdet med Bibelen helt konkret, mener sognepræst i Simon Peters Kirke i København Amalie Nørgaard Rathje. Og efterspørgslen på kurset er da også allerede stor

”Hvad synes I, vores kultur lærer os, når nogen sørger?” Har I oplevet lidelse i jeres liv?”, eller ”Kender I nogen, der har ar på sjælen?” Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som deltagerne på kurser i bibelsk sjælesorg typisk vil blive stillet. Konkrete spørgsmål, som kræver grundig refleksion.

For Amalie Nørgaard Rathje, der har afholdt kurser i bibelsk sjælesorg og er sognepræst i Simon Peters Kirke i København, er det langt fra nyt at arbejde med sjælesorg som en del af sit virke. Men måden, det bliver gjort på med programmet bibelsk sjælesorg, er ny for hende, og hun er begejstret over tilgangen, fortæller hun.

”Selvom jeg har arbejdet med mennesker ramt af sorg i flere år, har jeg savnet en klarere sammenhæng mellem psykologi og bibelbrug. Det er befriende, at arbejdet med Bibelen bliver så konkret, og det er nemt at implementere metoderne i sit virke,” siger hun.

Spirituelt og handlingsorienteret

Amalie Nørgaard Rathje har både brugt kurset til almindeligt interesserede i sognet, hvor fem deltog og til en sorggruppe bestående af otte personer. I begge tilfælde oplevede både deltagerne og hun selv at komme tættere på det bibelske stof, fordi tilgangen ikke er akademisk.

”Rigtig mange vil gerne dybere ned i de åndelige og eksistentielle aspekter af kristendommen, og derfor opsøger de måske foredrag om for eksempel kunst og historie i relation til Bibelen. Men det kan være lidt fjernt fra deres hverdag,” siger hun og fortsætter:

”Nogle vil også være forskrækkede, når de hører om kurset, fordi det ikke bare er et foredrag, men involverer en selv og ens tro. Du skal selv træde ind i det som person og troende, tvivlende eller hvad du end er, så det er ikke kun intellektuelt, men også spirituelt og handlingsorienteret.”

Jeg tror virkelig, der er brug for de her kurser, for når kirken bliver konkret og går ind i det enkelte menneskes liv på denne her måde, åbner vi op for, at kirken ikke kun er en kulturinstitution, men et sted, hvor man søger det åndelige rum og tager sig tid til refleksion.

En håndsrækning til præsterne

Kurset strækker sig over fem til ni mødegange, hvor begreber og emner som traumer, sorg, lidelse og tilgivelse bliver gennemgået. Hver gang starter med et oplæg fra kursuslederen, hvorefter deltagerne selv får refleksionstid for så at dele deres tanker med hinanden. Såkaldte lytteøvelser, hvor de bliver trænet i at lægge øre til et andet menneskes fortælling.

”Når vi lytter til hinanden i hverdagen, sidder vi tit og venter på, at vi selv får ordet. Med disse lytteøvelser træner vi vores evne til at være tilstede over for et andet menneske, og det, oplevede deltagerne, var givende for begge parter,” siger Amalie Nørgaard Rathje.

Afslutningsvis evaluerede hun selv og deltagerne dagens pointer.

”Deltagerne bruger Bibelen i relation til deres egen historie og får nuanceret nogle begreber. Der er mange stemmer i Bibelen, der kommer i spil. I programmet bliver der foreslået en samling af tekster fra Bibelen til hvert emne, og det er en håndsrækning til præsterne, selvom man i forvejen trækker på sin viden fra Bibelen som præst, ” siger hun.

Dermed mener hun også, at kirkernes medarbejdere via kurset kan tilegne sig viden om at hjælpe og lytte til deres traumatiserede medlemmer i menigheden. Det er vigtig viden, fordi det er deltagernes egen i historie, der er central, og de derfor ofte bliver emotionelle undervejs, fortæller Amalie Nørgaard Rathje:

”Med de emner, der bliver gennemgået, vil det helt naturligt komme tæt på, og derfor bliver det følelsesladet for de fleste. Man kan ikke bare forholde sig til emnerne på afstand, og det skal man som præst selvfølgelig også følge op på,” understreger hun.

Bibelsk sjælesorg er udviklet til traumatiserede kristne og velafprøvet hos krigsofre, flygtninge, hiv-smittede, fængslede og voldtægtsofre. Foto: Clare Kendall.
Bibelsk sjælesorg er udviklet til traumatiserede kristne og velafprøvet hos krigsofre, flygtninge, hiv-smittede, fængslede og voldtægtsofre. Foto: Clare Kendall

Sorgens landskab

I og med programmet har amerikansk oprindelse kan det som dansk skolet teolog være en fordel at moderere en lille smule efter dansk tradition, men det gør ikke programmet mindre brugbart, understreger Amalie Nørgaard Rathje. Et af de elementer, der indgår i programmet er enkle billeder på et sorgforløb. I den amerikanske udgave er der tale om en tegning af en vej, der bugter sig derudaf, og hvor den traumatiserede går igennem forskellige faser. 

Men for Amalie Nørgaard Rathje giver det mere mening at se et ”sorgens landskab” for sig, da sorgen for hende at se ikke nødvendigvis følger et bestemt spor, ligesom man ikke nødvendigvis har de samme følelser. Derfor tegnede hun et landkort på tavlen, og det fik deltagerne rigtig meget ud af. De opfandt selv ting, der ligger i sorgens landskab – for eksempel nævnte en, at der for hende er en ”glemsomhedens ø”, mens en anden talte om uoverstigelige bjerge. Alle landskaber vil se forskellige ud, og det er det, der er fint ved det,” siger Amalie Nørgaard Rathje.

Tilgivelse og forsoning

Ligesom både Amalie Nørgaard Rathje og deltagerne på kurset var begejstrede over ideen om et sorgens landskab, gjorde det samme sig gældende for den del af programmet, hvor deltagerne opfordres til at skrive deres egen klagesalme. Her skal deltagerne fortælle Gud om deres smerte ud fra en ”opskrift” i Salmernes Bog i Bibelen, hvor David klager sin nød til Gud; hans måde at henvende sig på, og den måde han beskriver sin smerte på.

”Klagesalmen er en vigtig del, fordi vi skal give os selv lov til at klage. Det betyder nemlig ikke, at vi er negative mennesker, for man kan godt føle håb samtidig. Det er meget bibelsk, synes jeg,” siger Amalie Nørgaard Rathje.

Den sidste del af kurset består af en afsluttende ceremoni, hvor omdrejningspunktet er tilgivelse og forsoning. Og det var nogle af de emner, der optog deltagerne mest, selvom hele kurset gav anledning til stort engagement.

”Til ceremonien sad deltagerne rundt om i kirken og tænkte på eller nedskrev det, de har at bære på, og som er svært at bære alene. I den amerikanske udgave af programmet, brænder man teksten, men jeg valgte at bede dem om at forestille sig at lægge deres traumer ind i en sten. De lagde stenene i døbefonten én for én og tændte derefter et lys. Det kan måske godt virke lidt som hokus pokus, men sådan føltes det slet ikke, og deltagerne var meget optagede af det.”

Og efterspørgslen på kurset er da også overvældende, fortæller hun. Da kirken annoncerede for kurset i lokalavisen, gav det anledning til mange henvendelser, og nu er der venteliste. Derfor håber Amalie Nørgaard Rathje også at få tid til afholde flere kurser snarest muligt.

”Jeg tror virkelig, der er brug for de her kurser, for når kirken bliver konkret og går ind i det enkelte menneskes liv på denne her måde, åbner vi op for, at kirken ikke kun er en kulturinstitution, men et sted, hvor man søger det åndelige rum og tager sig tid til refleksion. Det får man ikke på samme måde andre steder i samfundet,” slutter hun.

Bibelsk sjælesorg

Kurset adskiller sig fra andre sorggrupper, idet deltagerne ikke nødvendigvis har mistet en, de holdt af. Derimod kan de have traumer som følge af mange andre tabssituationer. De har måske været udsat for misbrug i barndommen, er børn af alkoholikere, eller har været ofre for mobning.