"Forhåbentlig holder Bibelen aldrig op med at provokere os"

Hvornår begyndte du at læse i Bibelen?

Jeg kan huske, at vi fik fortalt bibelhistorie i skolen. Det var jeg ret optaget af. Men jeg læste først rigtigt Bibelen, da jeg begyndte på teologistudiet.

Det var fantastisk at læse Det Nye Testamente på græsk. Jeg kan stadig huske opdagelsen af Markusevangeliets forbløffende slutning:

"...de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange."

Den store, menneskelige skrøbelighed havde jeg ikke opdaget, før jeg læste det på græsk.

Kan du nævne et af dine yndlingscitater?

Yndlingscitater skifter, det finder man ud af efterhånden. Det er forskelligt, hvad man har øre for, derfor er det godt at have et reservoir at trække på. Det samme gælder med Salmebogen.

”Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses” fra Hebræerbrevet kapitel 11 vers 1 er dog et sted, jeg vender tilbage til.

Vi taler så meget om evidens og gennemsigtighed; citatet handler om, at det vigtigste er skjult for os. At noget kan ske, som man slet ikke forestiller sig. Det er et citat, der udvider den verden, vi kender.   

Men der er jo mange citater, man kunne trække frem. Johannesevangeliet kapitel 3 vers 16 sammenfatter evangeliet i ganske få sætninger:

”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv”.

Det kan man tygge meget på.

Er der noget, du tager afstand fra i Bibelen?

I Bibelen er der skildringer og fortællinger om både godt og ondt. Problemet ligger i, hvordan folk læser og bruger bogen.

Alt er jo ikke lige vigtigt, og der er masser af indbyrdes uforeneligheder mellem Bibelens tekster. Mangfoldighed er kanon. At bruge løsrevne bibelcitater som små hårde klodser til at slå hinanden i hovedet med – det har jeg ikke meget til overs for.

Hvad vil du helst læse højt for dine børn fra Bibelen? 

Helt ærligt, Bibelen egner sig ikke til højtlæsning for børn. Men heldigvis er der da mange fine genfortællinger, man kan læse højt fra. Børn går jo op i forholdet til deres søskende, og som forælder vil man gerne have, at de kommer ud af det med hinanden.

Der kan godt være brug for fortællinger for at holde relationen ud i strakt arm, så jeg vil slå et slag for fortællingerne om Kain og Abel, om Josef og hans brødre samt for historien om den fortabte søn.

Hvis Bibelen skulle hedde noget andet, hvad skulle navnet så være?

Hvorfor ikke bare lade Bibelen være Bibelen? Jeg kan ikke finde på noget bedre. Hvis man skulle give en undertitel, så kunne det måske være noget i retning af ”Fortællinger om Gud og mennesker.”

Hvad betyder historien om Den Barmhjertige Samaritaner for dig?

Det er en grundfortælling om næstekærlighed. Spørgsmålet om, hvem næsten er, er jo hele tiden aktuelt.

Jeg håber aldrig, historien holder op med at provokere og pirke i den dårlige samvittighed med sit uafviselige krav om at sætte sig i den andens sted. At hjælpe den, der har behov for hjælp, at se ud over sin egen næsetip og sine egne gøremål.   

Hvilken rolle har Bibelen i dansk politik?

Jeg håber, at der er politikere, der har hørt, læst og er blevet udfordret af fortællinger fra Bibelen. Mange af dem er jo direkte modfortællinger til en abstrakt politik, der taber sansen for det enkelte menneske, for de livsvigtige fællesskaber og for menneskers liv og værdighed.