Anette Jahn. Foto: Carsten Lundager.

Book børneteater med Anette Jahn

Book forfatteren til billedbogen Sarahs første juleaften til at spille fortællingen som børneteater

Børneteater: Sarahs første juleaften

En magisk genfortælling af juleevangeliet: Book forfatteren til billedbogen Sarahs første juleaften til at spille fortællingen som børneteater i kirkerummet – som skoleforestilling, børnegudstjeneste eller spaghettigudstjeneste.

Få juleevangeliet fortalt sådan som kroejerens datter i Betlehem, Sarah på 10 år, oplevede det. Magisk fortælleteater, hvor publikum synger med på fortællingens salme undervejs, og som slutter med julemassage – publikum lærer at genfortælle juleevangeliet på ryggen af hinanden med enkle fortællegreb.

Det anbefales, at I forbereder jer ved at bage Sarahs julesmåkager og varme den drik, som Sarah bød hyrderne på i stalden julenat. På den måde kan vi smage på historien bagefter. Opskrifterne findes bag i billedbogen, hvor der også er andre morsomme og kreative julelege med Sarah.

Kontakt

E-mail: anette@jahnstory.dk
Telefon: 51548570
Hjemmeside: www.maalegfortaelleteater.dk

Om Anette Jahn

Anette Wilhjelm Jahn (1965) er uddannet antropolog fra Københavns Universitet med speciale i multikulturalisme i Danmark. I dag turnerer hun i hele landet med sit eget teater, Måle Fortælleteater, bla. for kirker og de folkekirkelige skoletjenester. Forestillinger for børn, unge og voksne. I 2017 turnerede hun i 115 kirker med forestillingen Katharina Luther – Munkens brud. Har skrevet fagbogen Eventyrværksted. Lær at fortælle kreativt for børn samt børneromanen Tudsen Tue. I 2021 udgav hun Sarahs første juleaften på Bibelselskabets Forlag, illustreret af Kirsten Gjerding.

Sarahs første juleaften

Et ægte juleeventyr og en gendigtning af historien om den nat, Jesus blev født.
Sarahs første juleaften
229,95

Forfatter: Anette Wilhjelm Jahn
Illustrator: Kirsten Gjerding
Sidetal: 48 sider
Indbinding: Hardback
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-224-7
Mål: 19,5 x 25,5 cm

Bibelen 2020 - indbundet

Hele Danmarks nye bibel: En mundret og nudansk oversættelse
Bibelen 2020 indbundet
399,95

Sidetal: 1672 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-229-2