Brevkassen: Bøn i Jesu navn?

Til Bibelselskabet



GUDS FRED OG VELSIGNELSE TIL JER ALLE.



Jeg har undret mig over, hvorfor den danske folkekirke ikke beder i "Jesu Navn", som Jesus siger i Bibelen, at vi skal. Han siger udtrykkelig, at beder vi i Hans Navn vil vor Himmelske Fader svare vor bøn. Det samme gælder velsignelsen både til barnedåb, konfirmation, bryllup, og begravelse.



Kan vi mennesker virkelig se bort fra vor frelsers ord...tja det ser sådan ud i dagens Danmark.



Det er jo netop i kraft af Jesu Navn, GUD  hører os. Så måske skal vi ikke regne med, at Han hører os, når vi ikke beder i JESU NAVN.



Måske giver det mening, når vi kigger på statistikkerne for ægteskaber og skilsmisser i disse år.

Jeg kender ingen præster, der vier i Jesu Navn, gør I det, når vi taler folkekirke?



GOD BLESS YOU ABUNDANTLY 

 

John B. Madsen

Randers



*********************************



Kære John Madsen



Det skriftsted du henviser til er Johannesevangeliet kap 14 vers 13-14, hvor Jesus siger: ”Og hvad end I beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må blive herliggjort i Sønnen. Beder I mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det.” 



Derfor vælger mange, faktisk også i Folkekirken, at begynde eller slutte bønnen med ”i Jesu navn.” Jeg har selv som præst af og til indledt både trosbekendelsen eller afsluttet kirkebønnen med ordene: ”i Jesu navn”. Oftest bruges dog formuleringen: ”I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn” bl.a. som indledning til evangelielæsningen, men den formulering må jo også siges at være en bøn i Jesu navn.



Ordene ”i Jesu navn” betyder, at vi har fået en fuldmagt. Det er, som hvis man beder om et lån i banken og har en fuldmagt med, så får vi lånet i vedkommendes navn og på hans eller hendes ansvar. Sådan er det med bønnen.



Jesus giver os modet og retten til at henvende os til Gud som vores far, som han gør det i Fadervor. At bede Fadervor er derfor i grunden at bede i Jesu navn, selvom vi hverken indleder eller slutter med ordene ”i Jesu navn.”  For det er Jesus, som har givet os fuldmagten til at henvende os til Gud som vores ”far”.



Jeg synes på den ene side, at det er godt, at du minder om og opfordrer os til at bruge ordene ”i Jesu navn” lidt mere i Folkekirken. For måske glemmer vi, at al bøn hviler på den fuldmagt, som Jesus giver os. Men på den anden side tror jeg dog heller ikke, at vi skal gøre ordene ”i Jesu navn” til en slags mantra eller en fast vending, hver gang vi beder. 



Vi bønhøres som bekendt ikke ved vore mange ord (Matthæus evangeliet kapitel 6,7), og heller ikke ved bestemte faste formuleringer. Og hvis vi, hver eneste gang vi beder en bøn, siger: ”i Jesu navn” med læberne – så glemmer vi måske, at Jesu navn jo ved dåben blev indskrevet i vore hjerter. At det er hans navn, som giver os barnekår og som overhovedet giver os retten til at bede.





Må Gud velsigne også dig – i Jesu navn!

Steen Skovsgaard



Steen Skovsgaard er tidligere biskop i Lolland-Falster Stift og p.hd. studerende ved Århus Universitet. Se hans andre brevkassesvar



Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.



Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk