Kristi fødsel. Maleri på træ af Lorenzo Monaco, 1409. Kilde: Wikimedia Commons.
Kristi fødsel. Maleri på træ af Lorenzo Monaco, 1409. Kilde: Wikimedia Commons.

Brevkassen: Er den jødiske Messias ikke guddommelig?

Kan det passe, at den jødiske Messias ikke er guddommelig? Ja, det kan godt passe, lyder svaret i brevkassen. Men det ændrer ikke ved, at Messias-begrebet spiller en central rolle i jødisk tro og tænkning

Til Bibelselskabet

Kan det passe – som jeg netop har hørt – at den jødiske Messias ikke er guddommelig, men "blot" skal oprette et jødisk kongedømme, genopbygge templet og skabe fred mellem nationer?

Hilsen Karen

****************************

Kære Karen

Ja, det kan godt passe, hvad du har hørt.

Jødisk tankegang og jødisk tro har – som alle andre religioner – udviklet sig gennem tiden. Det kan man bl.a. forsikre sig om ved at se på forståelsen af Messias-begrebet eller Messias-titlen op gennem tiden, fra den jødiske bibel, Det Gamle Testamente, til rabbinsk litteratur og videre gennem Middelalderen og frem til dag.

Men uanset, hvordan Messias-begrebet er blevet forstået, så spiller det en central rolle i jødisk tro og tænkning. Den store jødiske lærer, Maimonides (1135-1204) formulerede – som svar på den kristne trosbekendelse – jødedommen i 13 principper eller trosartikler. Den 12. artikel handler netop om Messias’ komme. Så centralt er det. Her taler Maimonides om Messias’ dage og siger bl.a., at det indebærer troen på og den faste overbevisning om, at Messias kommer. En rettroende jøde vil altid forvente hans komme. Men man skal ikke, siger Maimonides, spekulere i hvornår det sker eller forsøge ud fra skriftsteder at fastsætte tidspunktet.

Det understreges også, at Messias vil være af Davids slægt, sådan som Torah’en siger det. Det forhindrer dog ikke, at der op gennem tiden har været skikkelser, som er blevet udråbt til at være Messias – uden at nedstamme fra Davids slægt. En sådan var fx Bar Kochba i det 2. århundrede, som af Rabbi Akiva blev udråbt til at være Messias, fordi han ledte det jødiske folk til frihed fra romerne. Men friheden varede kun i to år! 

Messias’ komme er forbundet med Israels frelse og forløsning uden at det nødvendigvis gøres klart, hvad det er Israel skal frelses og forløses fra. Dog er frelse i jødiske forstand altid også forbundet med en historisk, social og politisk kontekst, hvor synd og ondskab overvindes, og Guds folks værdighed genoprettes til glæde for – eller som et lys for – alle folkeslag.

Egentlig betyder Messias bare ”den salvede”. Alle Israels konger blev salvet til konge og var på den måde ”messias’er”, nemlig salvede. Med tiden kommer titlen til at hentyde til en bestemt person, som skal være redskab for den endelig frelse og forløsningen og indvarsle en tid med genoprettelse og Shalom for ikke bare Israel, men alle folkeslag. Som jødiske lærde udlægger de gammeltestamentlige profeter er Messias her ikke frelseren og forløseren. Gud alene er den, der kan frelse og forløse sit folk. Men Messias er den konge eller leder, som Gud bruger som redskab, og som vil regere det frelste og forløste folk på en måde, så ret og retfærdighed råder. 

På Det Nye Testamentes tid havde den messianske idé udviklet sig, bl.a. under indflydelse af historiske begivenheder til messianske spekulationer, hvor man talte om de messianske fødselsveer, om den messianske tidsalder og om den kommende verden. Denne messianske forventning blev et udtryk for håb og trøst i en tid, hvor det jødiske folk på mange måder var trængte, og fremtiden så dyster ud. Talen om Messias er altid forbundet med håb og glæde, med frihed, værdighed og genoprettelse for Israels folk. Det var sådanne tanker og forventninger, der var på Jesu tid. Men stadig var Messias at se alene som et redskab for Gud og ikke som guddommelig. Kun Gud kan frelse og forløse. Derfor også forargelsen over for Jesus, når han tillod sig at optræde som Gud ved at tilgive syndere.

Det kan være svært at skille tanken om en personlig Messias fra en messiansk tidsalder. Især i reform-jødedommen som opstår i det 19. århundrede, taler man om en messiansk tid eller tidsalder, som vil komme og ikke om en personlig Messias. Mange vil se de to ting i forlængelse af hinanden, hvor det vigtige er at fastholde det messianske håb, og at det er knyttet til alle tings genoprettelse, herunder også Guds folks frihed og værdighed. Det skal være en tid hvor freden råder, mellem nationer, men også mellem mennesker og naturen. For mange jøder hører også det, at templet genopbygges og Guds folk igen samles i landet med til forventningerne. 

Og så diskuterer jøder fortsat indbyrdes, hvordan det håb skal blive til virkelighed: Ved at en frelserskikkelse kommer som et redskab til frelse og genoprettelse, eller ved at den messianske tidsalder begynder og en ny verdensorden indvarsles. Og man diskuterer om dette kun kan ske ved Guds guddommelige og mirakuløse indgriben eller det er noget, vi som mennesker har ansvar for gennem udvikling.

Dog er forventningen om en personlig Messias stadig central for moderne ortodoks jødedoms messianske tankegods. Således kan en central jødisk tænker, I. Epstein sige det i sin bog, The Faith of Judaism (1954): ”Den messianske tidsalder vil blive indvarslet af en efterkommer af Davids slægt, hvis fredsskabende arbejde vil være på jorden, og ikke i himlen. Men denne person er hverken overnaturlig eller guddommelige, han har ingen del i syndernes forladelse og skal ikke forveksles med Gud. Det er Gud selv der forløser sit folk. Messias er kun en dødelig leder, et redskab til helt at rehabilitere Israel i deres gamle hjemland og ved at genoprette Israel da at genoprette hele menneskeheden.”   

Indtil da, så er ”Tikkun Olam”, genoprettelsen af verden, eller det ”at reparere verden” noget enhver jøde er kaldet til at tage del i, både for at reparer det, som er gået i stykker i verden, men også for at forbedre verden og gøre den til et bedre sted at være for alle. Indtil håbet om Messias’ eller den messianske tidsalder, Olam Habah, opfyldes.



Med venlig hilsen

Bodil F. Skjøtt 




Bodil Skjøtt er teolog og tidligere generalsekretær i Israelsmissionen. Læs Bodil Skjøtts brevkassesvar her.



Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk

Bar Kochba

Bar Kochba,Stjernesønnen”, er det navn rabbi Akiba gav lederen af den anden jødiske opstand imod romerne i Palæstina i 132-135 e.Kr. Hans egentlige navn var Simon ben Kosiba, hvilket fremgår af nogle breve fra hans hånd, som er blevet fundet ved udgravninger syd for Qumran ved Det Døde Hav. Han gjorde krav på at være messias, hvad også navnet ”stjernesønnen” viser, se 4. Mosebog 24,17, hvor der står, at ”en stjerne træder frem for Jakob.” Det er en profeti, formentlig om en fremtidig konge, David eller en messiansk konge. Han fik også slået mønter, der viser, at man begyndte på en ny tidsregning, men det blev kun til 2 år.

Bibelleksikon

Et flot og gennemrevideret opslagsværk til alle, der ønsker viden om Bibelen
Bibelleksikon - transparent
100,00

Forfatter: Mogens Müller og Lisbet Kjær Müller
Sidetal: 480 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-751-7
Mål: 20 x 27,5 cm