Bjergprædikenen - Carl Bloch
Jesus holder sin bjergprædiken og sætter nyt lys den gamle lov. Billede: "Sermon On The Mount" - Bjergprædikenen, af Carl Bloch. Foto: Wikimedia Commons

Brevkassen: Er der forskel på, om regler står i Det Nye eller Det Gamle Testamente?

Er der forskel på, om en regel står i Det Nye eller Det Gamle Testamente, når det kommer til vores adfærd i dag? Sådan spørger Katrine, og de to biskopper Marianne Christiansen og Steen Skovsgaard samt formand for Evangelisk Luthersk Netværk Henrik Højlund kommer med hver deres svar.

Til Bibelselskabet

I den alt for ofte overophedede debat om middelalderlige straffe i diverse religioner henvises der tit til, at Biblen også anbefaler steninger og andre barbariske afstraffelser (som f.eks at tugte sine børn (og kone?)).

Er der forskel på, om disse regler står i Det Nye eller Gamle Testamente? Og hvad er det, "almindelig dansk" kristendom bygger på?

Mvh
Katrine

*********************************

Marianne Christiansen, teolog og biskop over Haderslev Stift, svarer:

Kære Katrine

Med "almindelig dansk" kristendom mener du nok evangelisk-luthersk kristendom, som er den trosretning, folkekirken tilhører, og som har præget Danmark siden reformationen for snart 500 år siden.Den bygger på fortolkning af Biblen i lyset af troen på Jesus Kristus.

Folkekirken har et bekendelsesgrundlag - det vil sige en samling skrifter, som forkyndelsen i folkekirken går ud fra: Biblen, tre trosbekendelser (den apostolske er den mest kendte; den er grundlaget for hver dåb). Luthers lille katekismus og Den Augsburgske Bekendelse (bekendelsesskrifterne kan læses på Folkekirken.dk)

Man kan sige, at bekendelsesskrifterne giver den fortolkningsnøgle til Biblen, som vi i den evangelisk-lutherske kirke bruger til at "åbne" Biblen og tolke den ind i vores liv.

Nogen vil sige, at man kan læse Biblen bogstaveligt. Jeg vil dog hævde, at man aldrig kan undgå at fortolke og forstå det, man læser, og dermed selv være med i udlægningen. Historien viser, at der er flere - ikke uendeligt mange, men mange - måder at forstå de bibelske tekster på.

Martin Luthers vejledning (i hans forelæsninger over Galaterbrevet) til at læse Skriften (det vil sige Biblen) var, at den skal læses, så den "driver på Kristus" Altså: Læs den som en fortælling om, at hvad det vil sige, at Gud er blevet menneske i Jesus og er gået i døden for alle og opstået fra de døde. Forstå og fortolk Skriften ud fra denne grundlæggende tro.

Søren Kierkegaard har tilføjet, at Skriften skal læses som et brev fra den elskede (Til Selvprøvelse Samtiden anbefalet, 1851). Andre vil måske mene, at man skal læse Skriften som en lovbog, en opskrift eller en facitliste for de spørgsmål, man møder i sit liv.

For de fleste kristne vil der være forskel på den vægt, man tillægger Det gamle og Det nye Testamente - fordi det Nye Testamente (der handler om Jesus) fortolker Det gamle Testamente og gør, at kristendommen adskiller sig fra jødedommen, som jo forholder sig til Skrifterne i det, vi kalder det gamle testamente = den gamle pagt. Disse skrifter kaldes kun  "Den gamle pagt" af de/vi, der mener, at der er stiftet "en ny pagt" (et  nyt testamente), et nyt forhold mellem Gud og mennesker i Jesus. Islams helligskrift Koranen inddrager fortællinger fra både Det Gamle og Det Nye Testamente og fortolker dem ud fra Muhammeds åbenbaringer.

Den "almindelige danske" kristendom sætter altså troen på Jesus, som den er udtrykt i trosbekendelserne, som den nøgle, både det gamle og det nye testamente fortolkes igennem.

"Den "almindelige danske" kristendom sætter altså troen på Jesus, som den er udtrykt i trosbekendelserne, som den nøgle, både det gamle og det nye testamente fortolkes igennem."

Når det kommer til bestemmelserne om forholdet mennesker, og hvordan man lever sammen, vil der også være forskel på forståelsen. Moselovens mange bestemmelser, herunder bestemmelserne om straffe, regnes af de færreste kristne for gyldige, eftersom Jesus - og med ham Paulus - har samlet Lovens mening i "det dobbelte kærlighedsbud": du skal elske din Gud og din næste som dig selv. Dette forstås - ikke mindst i lyset af Jesu eget liv og fortællinger - sådan, at den kristne ikke skal forholde sig til Moselovens bestemmelser, men til hensigten med loven, nemlig et liv i kærlighed til Gud og næsten/medmennesket. Det vil sige, at den kristne forholder sig til verdslig lovgivning som det, der regulerer det fælles liv, men altid med forpligtelse til handle barmhjertigt.

Gennem historien kan man derfor se, at reglerne for for eksempel straffe varierer. Det gør de også i de øvrige skriftreligioner - for når man har et helligskrift, har man også muligheder for til at fortolke skriften. Nogle kristne har ud af Biblen læst, at dødsstraf og afhuggelse af lemmer kunne være legitimt, hvis det tjente til sjælens frelse, mens andre kristne ud af den samme bibel læser en afvisning af alle former for vold.

Tilsvarende læser nogle stadigvæk et over- og underordningsforhold mellem mand og kvinde ud af biblen, mens andre ud af den samme bibel læser, at mennesket uanset køn er lige værdigt og frit. Nogle læser de seksuelle normer og forbud, der gælder i Det Gamle Testamente og hos Paulus som gyldige i dag, mens andre læser, at forvaltningen af seksualiteten sker inden for samfundets normer og under samme ansvar for kaldet til kærlighed til Gud og medmennesket som det øvrige medmenneskelige liv, for eksempel børneopdragelse.

Så fortolkningen beror ikke først og fremmest på, om reglerne står i Det Gamle eller i Det Nye Testamente (for øvrigt forholder for eksempel Paulus sig ofte til Det Gamle Testamente, for det er jo hans kulturelle og religiøse baggrund), men på, om man mener, at reglerne er gyldige på tværs af kultur og normer, eller man mener, at de konkrete regler er bundet til deres tid og sted, og at mennesker til enhver tid er sat fri til og forpligtet på at formulere love og leveregler ud fra den grundlæggende kærlighed til Gud og medmennesket, som er åbenbaret i Jesus.

"Almindelig dansk" kristendom hælder generelt til det sidste.

Venlig hilsen
Marianne Christiansen

Læs Marianne Christiansens andre brevkassesvar her.

********************************************************

Henrik Højlund, teolog, sognepræst og formand for Evangelisk Luthersk Netværk, svarer:

Kære Katrine

Der er en helt afgørende forskel på, om reglerne står i Det Gamle eller Det Nye Testamente.

Den kristne kirke har helt fra begyndelsen set på Det Gamle Testamente som en foreløbig åbenbaring af Guds frelsesplaner, som en åbenbaring, der havde en indbygget ophørsdato i sig. Og vel at mærke indskrevet i testamentet selv. Det lå allerede i den gamle pagt, at den kun skulle vare en tid. En dag ville den blive afløst af en ny pagt med et andet indhold og med en anden basis.

"Set med nytestamentlige, kristne øjne er de gammeltestamentlige love og regler ikke forpligtende for hverken enkeltmennesker eller samfund i dag."

Den nye pagts basis er Jesu død og opstandelse. Den har ikke en grundlæggende anderledes moral end den, vi finder i Det Gamle Testamentes love, men selve grundplanen for frelsen er baseret på noget helt andet end overholdelsen af en lang række kultiske og juridiske love, som i den gamle pagts tid. I Det Gamle Testamente drejede det sig om udfoldelsen af Guds vilje gennem et konkret folk i et konkret land. Det involverede et meget omfattende regelsæt for både det religiøse og det samfundsmæssige. En form for teokrati. I alt det lå der en foreløbig frelsesplan, som imidlertid pegede frem mod en anden plan med et universelt sigte og med Evigheden som mål.

I Det Nye Testamente drejer det sig derfor om udfoldelsen af Guds vilje gennem alle dem, der tror på ham, uden national eller etnisk begrænsning, ikke hæftet op på en bestemt samfundsmodel, men udlevet gennem kirkens liv i verden med sigte på det kommende Gudsrige.

Kort sagt: Set med nytestamentlige, kristne øjne er de gammeltestamentlige love og regler ikke forpligtende for hverken enkeltmennesker eller samfund i dag. Selvom den moralske kerne er den samme, og flere af lovene i øvrigt i deres samtid var yderst humane sammenlignet med nabosamfunds love og straffebestemmelser.

Almindelig dansk kristendom, sådan som den findes i folkekirken, er baseret på Biblen, de oldkirkelige symboler – den apostolske trosbekendelse, den nikænske trosbekendelse og den athanasianske trosbekendelse - og de lutherske bekendelsesskrifter - den augsburgske bekendelse og den lille katekismus.

Biblen er basis for absolut alle kristne i hele verden. De oldkirkelige symboler (som kan googles) er basis for de allerfleste kristne i hele verden. Katolikker, ortodokse, anglikanere, lutheranere og så videre. Og så er der den særlige præcisering af Biblens og de oldkirkelige symboler, som vi finder i de lutherske bekendelsesskrifter. De er basis for en ret lille del af verdens kristne, blandt andet den danske folkekirke.

Henrik Højlund

Læs Henrik Højlunds andre brevkassesvar her.

********************************************************

Steen Skovsgaard, teolog og biskop over Lolland-Falsters Stift, svarer:

Kære Katrine

Det korte svar er, at der i høj grad er forskel på lovbestemmelserne i Det gamle og Det nye Testamente. I Det Nye Testamente hører vi mange gange, at Jesus taler imod Moseloven. For eksempel i Bjergprædikenen Matthæusevangeliet kapitel 5, vers 43:

”I har hørt, at der er sagt: ’Du skal elske din næste og hade din fjende. ’Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer…”

Og et andet sted, da de skriftkloge og farisæerne kommer med en kvinde, som de ønsker at stene. Her siger Jesus:

”Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende!” Og de gik alle væk, én efter én.

Endelig siger Jesus, at hele loven kan sammenfattes i det dobbelte kærlighedsbud:

”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele loven og profeterne!” (Matthæusevangeliet kapitel 22, vers 37-40).

Mvh
Steen Skovsgaard

Læs Steen Skovsgaards andre brevkassesvar her

********************************************************

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.

Den apostolske trosbekendelse

Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.

Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber.

Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved
Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og
begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til
himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han
skal komme at dømme levende og døde.

Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund,
syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.