Oliemaleri af Bartolomé Esteban Murillo fra 1960´erne, som forestiller den kærlige og betingelsesløse velkomst, som den fortabte søn får af sin far, da sønnen vender hjem efter at have ødslet hele sin fars arv bort. Foto: Wikimedia Commons.
Oliemaleri af Bartolomé Esteban Murillo fra 1960´erne, som forestiller den kærlige og betingelsesløse velkomst, som den fortabte søn får af sin far, da sønnen vender hjem efter at have ødslet hele sin fars arv bort. Foto: Wikimedia Commons

Brevkassen: Er Guds kærlighed betinget?

I Zakarias’ Bog fortælles der om en vred Gud. Men hvordan kan Gud være vred, når han altid allerede elsker os? Lektor Carsten Vang giver et svar i brevkassen.

Hej panel.



Jeg forstår Guds kærlighed som "på trods af" og "altid allerede elsket" (Peter Bastian citat) – altså ubetinget kærlighed.



Når jeg læser Zakarias’ Bog kapitel 1,1-3: I den ottende måned i Dareios' andet regeringsår kom Herrens ord til profeten Zakarias, Berekjas søn, Iddos sønnesøn: Herren var vred på jeres forfædre. Du skal sige til folket: Dette siger Hærskarers Herre:



Vend om til mig!

siger Hærskarers Herre,

så vil jeg vende om til jer,

siger Hærskarers Herre.



– så kan det se ud som om, Herren er noget for noget, som jeg ikke tror er sandt. Hvordan ser I på denne tekst?



Bedste hilsner 

Per




******************************



Kære Per



Tak for dit spørgsmål, som er meget væsentligt.



Sådan som Bibelen skildrer Guds kærlighed både i Det Gamle og Det Nye Testamente, er der stærke undertoner af "på trods af" og "altid allerede elsket" i den. Gud elsker de ikke-værdige, de fejlslagne og dem udenfor, og det gør han forud for deres evt. respons på hans ord til dem.



Når profeten Zakarias får befaling om at gå til Israels folk og sige, at de skal vende om til Gud, for så vil han vende om til dem (Zakarias’ Bog 1,3), udspringer dette af den samme guddommelige kærlighed til folket. Når de vender om til Gud, vil de komme til at erfare, hvordan han er sindet mod dem. De vil da opleve, at Gud vender sig til dem. 



Hvis ikke de vil vende om til Gud, men vil holde fast ved dyrkelsen af andre guder, ligesom deres forfædre gjorde det, vil de ikke opleve, at den levende Gud vender sig til dem.



Det er lidt på samme måde som i Jesu lignelse om den fortabte søn (Lukasevangeliet 15,11-32): Først da sønnen vendte hjem til sin far, erfarede han, hvordan faren vendte sig til ham, ja løb ham i møde. Var sønnen ikke vendt hjem, men i trods blevet ude i det fremmede, ville han aldrig have oplevet, at faren tog imod ham.



Det Gamle Testamente nævner flere gange, hvordan Gud forud har kærlighed til dem, som han kalder til omvendelse. Jeg tænker på et sted som Esajas’ Bog 44,22.



Bibelen kan vægte forholdet mellem kaldet til omvendelse og Guds kærlighed lidt forskelligt. Nogle gange ligger vægten på kaldet til omvendelse, som når Jesus siger i Markusevangeliet 1,15: "Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet". Og tilsvarende Zakarias i Zakarias’ Bog 1,3. Andre gange ligger vægten mere på Guds indbydende kærlighed, når han rækker hænderne ud mod dem, som har vendt ryggen til ham.



Jeg forstår Zakarias’ Bog 1,3 således, at fordi Gud elsker os så højt, kalder han os til at vende om til ham.



Venlig hilsen

Carsten Vang, lektor i Gammel Testamente ved Menighedsfakultetet




Se flere af Carsten Vangs brevkassesvar her

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.



Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk

Den fortabte søn

I lignelsen om den fortabte søn fortælles det, hvordan faren tager imod sin søn med åbne arme, da han vender hjem. Var sønnen ikke vendt hjem, men i trods blevet ude i det fremmede, ville han aldrig have oplevet farens ubetingede kærlighed.



Læs om tre vinkler på den fortabte søn