Jesus blev beskrevet som offerlammet. Udover får og lam blev også okser, geder og duer brugt som offerdyr, fortæller Anne Katrine Gudme. Maleriet kaldes "Agnus Dei" eller Guds Lam og er malet af Francisco de Zurbaran. Foto: Wikimedia Commons.
Jesus blev beskrevet som offerlammet. Udover får og lam blev også okser, geder og duer brugt som offerdyr, fortæller Anne Katrine Gudme. Maleriet kaldes "Agnus Dei" eller Guds Lam og er malet af Francisco de Zurbaran. Foto: Wikimedia Commons

Brevkassen: Er Jesus et korrekt offerlam?

Hvorfor bruges dyr i Det Gamle Testamente til soning af menneskers synder? Og hvordan hænger det sammen med Jesus som offerlam? Sådan spørger Bente, og Anne Katrine Gudme kommer med et svar.

Hej

I Tredje Mosebog kapitel 4 læser jeg om syndofre og studser over, at for almindelige menneskers synd skal der ofres et hundyr – enten ged eller lam – mens det for alle andre kategorier er et handyr – enten tyr, tyrekalv eller buk. Hvordan kan det være?
Når Jesus er vores offerlam, så kommer billedet da til at halte? Eller er der noget, jeg har overset?

Med venlig hilsen
Bente

**************************

Kære Bente

Tak for dit spørgsmål. Det er en interessant uregelmæssighed, du der er stødt på.

Lad mig begynde med det sidste punkt, nemlig Jesus som offerlam. Spørgsmålet er, om billedet af Jesus som offerlam nu også skal læses helt så bogstaveligt. Geder og får er de prototypiske offerdyr både i Det Gamle og Det Nye Testamente. Dette skyldes formodentlig, at småkvæg, som de også kaldes, har været de mest almindelige offerdyr. Hornkvæg, såsom køer og okser, har været meget kostbare til sammenligning. Når de nytestamentlige forfattere iscenesætter Jesus som offerlam, trækker de med stor sandsynlighed på dette gængse billede af lammet som det prototypiske offerdyr, og nok næppe på de meget specifikke rituallove i Tredje Mosebog.

Hvis vi imidlertid kigger nærmere på Tredje Mosebog, så har du helt ret i, at det mest almindelige offerdyr er et handyr. Det gælder ikke kun for syndofferet (3 Mos 4), men også brændofferet (3 Mos 1) og skyldofferet (3 Mos 5,14-26). Eneste undtagelse er måltidsofferet (3 Mos 3), hvor offerdyret kan være både en han og en hun.

Det overraskende valg af offerdyr i Tredje Mosebog 4,28 (en hunged) og 4,31 (et hunlam) skyldes muligvis et ønske om at skelne mellem de forskellige typer af syndofre. Syndofferet inddeles i fire kategorier: et for præsten, et for hele Israels menighed, et for fyrsten og et for et almindeligt menneske. Præsten og menighedens offerdyr er en tyrekalv, fyrstens er en vædder, og det almindelige menneske har altså frit valg mellem en hunged og et hunlam. Der synes at være en overordnet inddeling af de fire syndoffertyper i teksten. I forbindelse med de to første skal blodet fra offerdyret stænkes på forhænget, der hænger inde i templet, men i de sidste to kommer blodet ikke helt ind i helligdommen, det bliver ude i forgården, og hældes ud ved alteret. Når præsten og menigheden synder, regnes det tilsyneladende for et mere alvorligt problem, end når det kun er en fyrste eller et almindeligt menneske. Derfor skal blodet fra syndofferet, som også kaldes for renselsesofferet, bruges helt inde i helligdommen, så man kan rense templets indre for den kultiske urenhed, som synden genererer.

Det er muligt, at forskellen i offerdyr skal understrege kategoriforskellene: en tyrekalv i de to mest alvorlige tilfælde, og henholdsvis en vædder og et hundyr i de to relativt set mindre alvorlige tilfælde. Forskellen på de to sidste offertyper skal så yderligere understrege forskellen på fyrsten og menigmands offer, så man ikke forveksler de to.

Man kan undre sig over, at det er fyrsten, som formodentlig er velhavende, der får lov til at slippe med et handyr, og det almindelige menneske, der skal betale et hundyr. Hundyrene er i høj kurs, fordi de giver mælk og føder unger, hvorimod handyr for det meste slagtes, så de ikke tærer unødigt på foderbeholdningen. Det kan godt se ud til, at syndofferet har en social slagside, fordi det lader fyrsten slippe billigere end det almindelige menneske. Det er faktisk usædvanligt i Det Gamle Testamente, for i offerlovgivningen tages der hensyn til de fattige, og der tilbydes en udvej for dem, der ikke har råd til et får (3 Mos 5,7) eller en due (3 Mos 5,11). Der kan imidlertid også være en anden forklaring. Syndofferet skal ikke ofres på et fastsat tidspunkt på året, men når som helst der er begået en ”uforsætlig synd”. Man kan forestille sig, at en velhavende mand med store græsningsarealer ville have haft råd til at have flere handyr i flokken, hvorimod en fattig mand for det meste kun ville have hundyr. Derfor virker det mere rimeligt, at forvente at en fyrste når som helst på året skulle være leveringsdygtig i et handyr, mens et almindeligt menneske kun sjældent havde handyr til overs.

Venlig hilsen
Anne Katrine Gudme

Anne Katrine Gudme er Professor MSO ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet. Se hendes andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.

Får og geder i Bibelen

I det samfund, som Det Gamle Testamente er udsprunget af, har får og geder været langt de mest almindelige husdyr. Geder og får har forsynet deres ejere med kød, mælk, uld, skind, horn, ben og gødning.

Denne prominente rolle afspejles flere steder i Det Gamle Testamente, hvor får og geder dukker op i billedsproget. I Højsangen 4 sammenlignes den elskedes hår med en gedeflok og hendes tænder med nyklippede og nyvaskede får, og i Salme 23 er Gud den gode hyrde og mennesket er hans flok. Får og geders betydning for det gode liv understreges også i Ordsprogenes Bog 27,24-27:

Hold dig underrettet om dit småkvægs tilstand,
vær opmærksom på dine hjorde,
for velstand holder ikke evigt,
rigdom holder ikke i slægt efter slægt.
Når græsset forsvinder, og det grønne er afgræsset,
når høet fra bjergene samles ind,
har du lam, du kan få tøj fra,
bukke til at købe en mark for
og gedemælk nok til føde for dig og dit hus
og til livets ophold for dine piger.