Klimakrise
Mennesket har altid set tegn på dommedag i krisetider, både når det handlede om naturfænomener, og når det handlede om krig og ufred. Foto: Unsplash.

23.01.2020

Brevkassen: Er klimakrisen et tegn på dommedag?

Kan klimaforandringer være tegn på dommedag? Og kan mennesket overhovedet forårsage dommedag, eller er det kun Gud, der har den magt?

Kære brevkasse.

Lige nu er der stor fokus på klimaforandringer og deres betydning for vores og klodens overlevelse. Kan klimaforandringerne være et tegn på dommedag? Kan mennesket overhovedet blive ”sin egen dommedag”, eller er det kun Gud, der har den magt?

Bedste hilsner fra
Anna

******************************************

Kære Anna.

Tak for et spændende spørgsmål – et spørgsmål, som også er ret stort.

At se en forbindelse mellem klimatiske misforhold og dommedag er ikke en ny ting. I historien om Noas ark fra 1. Mosebog kapitel 6 lader Gud i vrede over menneskenes ondskab jorden oversvømme af en kæmpe vandflod, som slår alt levende ihjel, undtaget de mennesker og dyr, som er i arken. Til gengæld sætter han efterfølgende regnbuen i skyen som et pagtstegn, der skal minde om, at han herefter lover aldrig at udslette jorden på den måde igen. På den måde kan man sige, at han forsikrer om, at uanset hvad vi møder af uvejr og klimatiske ændringer, er det ikke tegn på, at han vil lade jorden gå under, og altså dommedag. Men det betyder ikke, at han ikke straffer med klimatiske katastrofer, når mennesket har opført sig i strid med Guds bud.

Gennemgående for skabelsestanken er, at det er Gud, der har skabt himlen og jorden og dermed hersker over den. Samtidig giver han allerede i Bibelens første kapitler ansvaret for jorden til menneskene. Det er menneskets ansvar at dyrke den og tage vare på den, og sidenhen vil han opregne forskellige regler for, hvordan den skal dyrkes og hvordan Gud skal æres for det, som jorden frembringer.

Det er f.eks vigtigt ikke at blive grådig, at dele med fuglen og den fattige (f.eks. 3. Mosebog kapitel 19,9; 23,22 og 5. Mosebog kapitel 24,19-22) og undlade at tage al æren for det, som jorden frembringer i stedet for retteligt at give Gud den.

Når folket forbryder sig mod de retningslinjer og love, som Gud har givet dem at leve efter, straffer han dem, og man vil kunne finde utallige eksempler på, at tørke eller andre katastrofer skyldes Guds vrede over sit folks ulydighed, egenrådighed og grådighed.

Mennesket har altid set tegn på dommedag i krisetider, både når det handlede om naturfænomener, og når det handlede om krig og ufred. Historien byder på mange eksempler på dommedagsforestillinger, også eksempler på, at nogle ligefrem længtes efter dommedag, fordi deres liv på jorden var for hårdt. De har nok følt sig temmelig sikre på ikke selv at skulle gå under, når dommen kom!

At mennesket selv er i stand til at fremkalde sin egen undergang tyder mange af klimaforskernes advarsler på, ligesom den forkerte hånd på den røde knap til kernevåbnene kan gøre det af med os.

Hvis du er interesseret i klimaspørgsmålet og ligesom mange af os andre rammes af dommedagsstemning i den forbindelse, kan jeg anbefale bioetiker og teolog Mickey Gjerris’ bog Upraktisk håndbog i lysegrønt håb, som er udkommet på Bibelselskabets forlag.

Som nævnt, er dommens dag ikke kun at forstå som noget dårligt, men også begyndelsen på noget nyt, f.eks. står der i Johannes’ Åbenbaring kapitel 21:

Og jeg så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere. Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom. Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige:

Nu er Guds bolig hos menneskene,
han vil bo hos dem,
og de skal være hans folk,
og Gud vil selv være hos dem.
Han vil tørre hver tåre af deres øjne,
og døden skal ikke være mere,
ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
Thi det, der var før, er forsvundet. Og han, der sidder på tronen, sagde: »Se, jeg gør alting nyt!«

Jeg håber, det var svar på dit spørgsmål.

Alt godt
Mette Kathrine Grosbøll

Mette Kathrine Grosbøll er sognepræst ved Sions Kirke i København. Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning. Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.

Dommedag

I Det Nye Testamente er tanken om dommedag knyttet til tilliden til Jesus Kristus. Det er en gennemgående tanke, at det menneske, der bliver i troen, håbet og kærligheden ikke behøver frygte Guds dom. Jesus lærer, at Gud er som en far, der aldrig i evighed vil slippe sine børn. Paulus skriver i sit første brev til menigheden i Thessalonika, at ”Gud lod sin søn stå op fra de døde, og nu kan I se frem til den dag hvor Jesus vender tilbage fra himlen og befrier os fra Guds vrede. Den kommer snart.” (Den Nye Aftale, kapitel 1 vers 10).

I sin salme ”At sige verden ret farvel” regner Grundtvig meget realistisk med, at døden kommer først og før Jesus. Derfor beder han Jesus om at huske på, hvor mørkt der er i graven: ”Omstrål mig, så jeg glemmer den, salv øjet på din syge ven, så jeg kan se Guds-haven” (Den Danske Salmebog nr. 538). Det er denne længsel som opfyldes i skildringen af livets træ i Johannes’ Åbenbaring kapitel 22,1-5.

Upraktisk håndbog i lysegrønt håb

Hvor kan man finde håb, når den eneste klode, vi har hjemme på, ødelægges som følge af menneskeskabte klimaforandringer?
lysegrønt håb
249,95

Forfatter: Mickey Gjerris
Sidetal: 208 sider
Indbinding: Hæftet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-862-0
Mål: 12,7 x 17,7 cm