Jesus diskuterer med farisæerne
I Markusevangeliet tager Jesus spørgsmålet om mad op i diskussionen med farisæerne. Billede: "Jesus disputes with the pharisees" - Jan Luyken. Foto: Wikimedia Commons/Phillip Medhurst

Brevkassen: Erklærede Jesus al mad for ren?

Jakob undrer sig over, hvorvidt Jesus erklærer al mad for ren i Markusevangeliet. Professor Jesper Tang Nielsen hjælper med et svar.

Hejsa.

I Markusevangeliet 7,18-19 står der:

"Og han sagde til dem: "Så er da også I uforstandige? Fatter I ikke, at alt det, som kommer ind i et menneske udefra, ikke kan gøre det rent? For det kommer ikke ind i hjertet, men ned i maven, og det kommer ud igen." Dermed erklærede han al slags mad for ren."

Sætningen "Dermed erklærede han al slags mad for ren." opfatter jeg som værende tilføjet af en evt. oversætter. Hvorfor? Jo, i en ældre oversættelse fra 1964 står den sætning i parentes, og jeg mener at huske, at i en anden oversættelse, så eksisterer denne sætning slet ikke.

Hvordan kan det nu være?

MVH
Jakob

*********************************

Kære Jakob,

Det er et interessant og vigtigt tekststykke, du stiller spørgsmål til. Jeg deler svaret op i flere spørgsmål:

1) Er sætningen ”Dermed erklærede han al slags mad for ren” (Markusevangeliet 7,18) en senere tilføjelse fra en oversætter?

Det kan man svare klart på. Det er den ikke. Der er ingen af de græske manuskripter, som man oversætter Markusevangeliet efter, som ikke har sætningen med. Den hører altså til det oprindelige Markusevangelium, og er endda meget vigtig heri. Pointen er jo netop, at de spiseregler, som adskiller jøder fra andre folkeslag, ikke skal være gældende i den Kristus-troende menighed.

2) Hvorfor står det i parentes i den omtalte oversættelse fra 1964?

Det er til gengæld oversætterens værk. I de antikke græske manuskripter er der slet ingen tegnsætning. Det er altså udgiverne, som har indført kommaer, punktummer og spørgsmålstegn (paranteser bruger man ikke i de græske udgaver af teksten).

Når en oversætter oversætter til et andet sprog, skal han selvfølgelig bruge den tegnsætning, der er korrekt på det pågældende sprog. Men der er naturligvis et vist fortolkningsrum. I dette tilfælde er det tydeligt, at sætningen skal adskilles fra det foregående. Den hører jo ikke med til Jesus' tale.

Det gør man i den autoriserede oversættelse fra 1992 ved at sætte anførselstegn om den direkte tale og adskille den fra det efterfølgende med punktum. Man kan også gøre det anderledes, f.eks. ved at sætte parentes om det efterfølgende. Under alle omstændigheder skal det stå tydeligt, at det er evangelistens kommentar til Jesus' tale og ikke en del af denne.

3) I andre oversættelser eksisterer denne sætning slet ikke. Eller gør den?

På baggrund af ovenstående kan jeg med sikkerhed sige, at den eksisterer i alle ordrette oversættelser af Markusevangeliet. Men du har alligevel lidt ret.

I Matthæusevangeliets version af den samme tale (Matt 15,1-20) findes sætningen ikke (sammenlign Mark 7,18-19 med Matt 15,17-18). Men det er på grund af Matthæusevangeliets teologi. Matthæusevangeliet er sikkert opstået i et jødekristent miljø, hvor de Kristus-troende endnu overholdt de jødiske regler, herunder spisereglerne. Derfor kan Matthæus ikke sige, at Jesus erklærede al slags mad for rent. Det ville være et brud med hele den tradition og kultur, som hans menighed stod for.

Jeg tror derfor, at han i sit evangelium, der tydeligt er afhængigt af Markusevangeliet, har valgt ikke at tage den pågældende sætning med (se evt. mere i Mogens Müllers kommentar til Matthæusevangeliet).

I Lukasevangeliet findes der slet ikke en parallel til det pågældende tekststykke (Matt 15,1-20; Mark 7,1-23). Det er, fordi Lukas lader opgøret med rent og urent ske ved Peters syn i Apostlenes Gerninger kap. 10. Apostlenes Gerninger er jo skrevet af den samme forfatter som Lukasevangeliet. Fortællingen om Peters syn ville derfor være malplaceret, hvis Lukas allerede i evangeliet havde ladet Jesus erklære al slags mad for ren.

Jeg håber, at du kan bruge svaret. Ellers skal du være velkommen til at spørge igen.

Med venlig hilsen
Jesper Tang Nielsen

Jesper Tang Nielsen er professor i teologi ved Københavns Universitet. Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.

Evangelierne

Markusevangeliet er det ældste af de fire evangelier. Det blev nedskrevet ca. i år 70 e.kr. og er højst sandsynligt skrevet til hedningekristne miljøer, altså kristne af ikke-jødisk herkomst.

Matthæusevangeliet, der blev nedskrevet mellem 80 og 90 e.kr., udsprang derimod af et jødekristent miljø. Specielt i dette skrift bliver Jesus fremstillet som jøde, som fortolker af Moselovene og den, der skal opfylde Guds løfte til Israels folk.

Markus-, Matthæus- og Lukasevangelierne kaldes også de synoptiske evangelier, fordi de indeholder mange af de samme grundtræk fra Jesus' historie.