Kære Brevkasse

Jeg interesserer mig for gudstjenestens liturgi og vil derfor gerne vide, om der findes en oversigt over autoriserede alterbøger siden reformationen?

Med venlig hilsen

Svend-Erik

------------------------------------------------------

Kære Svend-Erik.

Ny autoriseret alterbog i 1992

I 1992 fik Den Danske Folkekirke en ny alterbog: »Den Danske Alterbog«. Den blev autoriseret ved kongelig resolution af 12. juni 1992 og trykt samme år. Strengt taget er det kun sket én gang tidligere siden reformationen, at vi i Danmark har fået en alterbog, der blev autoriseret i sin helhed.

Første autoriserede alterbog 1688

Det skete i 1688, hvor biskop Hans Bagger stod for udgivelsen af »Forordnet Alterbog udi Danmark og Norge«. Alterbogen blev autoriseret af kong Christian V ved en kongelig forordning af 7. april 1688.

Man kan læse nærmere om Baggers alterbog fra 1688 og de forudgående danske alterbøger i Holger Villadsens indledning til bogen: »Baggers Alterbog 1688« (Books on Demand 2022).

Første og efterfølgende danske alterbøger

Den første danske alterbog blev udgivet af biskop (superintendent) Peder Palladius i 1556. Efterfølgende blev der udgivet alterbøger i 1564, 1574, 1580, 1596, 1602, 1611, 1652, 1666, 1669 og ca. 1681. Endvidere findes der en ukomplet alterbog fra tiden efter 1564 og før 1574. Alterbogen fra 1564 er der kun bevaret nogle få sider af, og måske er der nogle alterbøger, der helt er forsvundet i tidens løb?

Alterbøgerne i tiden før 1688 indeholdt alle Peder Palladius' fortale, men de var ikke formelt autoriserede af kongen; og det må i princippet siges at være Sjællands biskop, der stod for udgivelsen af alterbogen.

I tiden efter 1688 er der med jævne mellemrum udgivet alterbøger. Men mig bekendt eksisterer der ikke en egentlig oversigt over alterbøgerne i den periode. Så i stedet kommer her en kort oversigt over alterbøgerne efter 1688 og før 1992. En del af dem er næsten uforandrede genoptryk og andre indeholder ændringer. Men det er kun ændringerne, der er blevet autoriseret – ikke alterbogen som sådan.

De første alterbøger frem til 1901 havde samme titel som Baggers alterbog fra 1688: »Forordnet Alterbog«. Der udkom alterbøger med den hovedtitel i 1730, 1751, 1760, 1771, 1783, 1792, 1812, 1830, 1857, 1882 og 1901. Alterbøgerne i den periode blev alle indledt med Baggers fortale, og de indeholdt også ritualer for dåb, nadver og brudevielse samt lidelseshistorien m.m.

Alterbøgerne før 1814 gjaldt også Norge, og det indgik også i titlen. Titlen på alterbogen i 1812 var eksempelvis: »Forordnet Alter-Bog udi Dannemark og Norge«. Efter 1814 gjaldt alterbøgerne kun for Danmark, og alterbogen fra 1830 har eksempelvis titlen: »Forordnet Alter-Bog for Danmark«.

Der skete i perioden nogle forandringer, som løbende blev indarbejdet i alterbogen. I 1770 blev nogle af kirkeårets helligdage afskaffet. Denne helligdagsreduktion blev indarbejdet i alterbogen i 1771. Der blev i 1783 autoriseret et nyt dåbsritual, som samme år blev indarbejdet i en ny udgave af alterbogen. I alterbogen fra 1830 blev der indarbejdet en ny bibeloversættelse. I 1885 blev der indført en anden tekstrække, og i 1895 foretog man en revision af indledningskollekterne. Begge dele blev indarbejdet i alterbogen fra 1901, som var den sidste alterbog med titlen »Forordnet Alterbog« og med Baggers fortale.

I 1908 udkom der en revideret udgave af alterbogen, som adskilte sig fra de foregående på flere punkter. Titlen var ændret til: »Alterbogen. Kollekter, Epistler og Evangelier til Søn- og Helligdagene samt Jesu Kristi Lidelseshistorie efter den reviderede Oversættelse«. Alterbogen indeholdt ikke længere noget forord eller nogen indledning. Alle ritualerne var desuden blevet udeladt af alterbogen. Bibeloversættelsen i de bibelske læsninger fulgte den nye autoriserede oversættelse fra 1907 af Det Nye Testamente. Der findes en anden udgave af denne alterbog fra 1913.

I 1923 blev der autoriseret en revideret version af indledningskollekterne. Disse kollekter blev indarbejdet i en tredje udgave af alterbogen fra 1924. Denne version af alterbogen findes også i en fjerde udgave fra 1937 og en femte udgave fra 1945.

I 1948 blev der autoriseret en ny oversættelse af Det Nye Testamente. Samme år blev der også vedtaget en retskrivningsreform i Danmark. Begge dele blev indarbejdet i alterbogen fra 1950, uden at det dog afspejlede sig i alterbogens titel eller i noget forord. Denne alterbog blev genoptrykt i 1956, 1974, 1978 og 1985. Og derefter blev der så i 1992 for første gang siden 1688 autoriseret og trykt en helt ny alterbog: »Den Danske Alterbog«.

De vigtigste i alterbøgerne, og det der fylder mest, er de bibelske læsninger til kirkeårets søndage og helligdage. For det meste bruger alterbøgerne den til enhver tid gældende bibeloversættelse. Men der er nogle undtagelser og afvigelser.

Det var et vigtigt punkt for Peder Palladius i 1556, at alterbogen skulle indeholde de bibelske læsninger i den form, hvori de fandtes i den nye bibeloversættelse: Christian III's bibel fra 1550. Og det var den bibeloversættelse, som alterbøgerne brugte helt frem til 1688.

I 1680'erne var det planen, at der skulle udarbejdes en ny dansk bibeloversættelse: Christian V's danske bibel. Bibeloversættelsen blev ikke til noget, men det ser ud til, at Hans Bagger i alterbogen fra 1688 bruger forarbejderne til den bibeloversættelse, som aldrig blev trykt som bibel. Og denne bibeloversættelse findes i alterbøgerne i de følgende 140 år frem til 1830.

I alterbogen fra 1830 indarbejdede man oversættelsen af Det Nye Testamente fra 1819. I alterbogen fra 1908 brugte man oversættelsen af Det Nye Testamente fra 1907. I alterbøgerne fra 1950 og frem til 1992 brugte man NT-oversættelsen fra 1948.

I forbindelse med den seneste autoriserede bibeloversættelse fra 1992 lykkedes det at koordinere udgivelsen af bibeloversættelsen og alterbogen, sådan at alterbogen udkom en uge efter bibeloversættelsen. Og alterbogen indeholder samme danske bibeloversættelse som den autoriserede bibel.

Endelig vil jeg også nævne, at man også kan læse om de tidligste danske alterbøger i Lis Jacobsens indledning til bogen: »Peder Palladius: Den ældste danske Alterbog 1556« (Gyldendal 1918).

Med venlig hilsen

Holger Villadsen

Holger Villadsen er uddannet teolog. Han er tidligere liturgisk sekretær og provst emeritus. Holger Villadsen er desuden ekspert i den folkekirkelige liturgi. Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk