"Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. men størst af dem er kærligheden." – Første Korintherbrev 13,. Foto: Unsplash.
Folkekirkens vielsesritual kan man blandt andet læse i salmebogen. Foto: Unsplash.

Brevkassen: Hvor stammer vielsesritualet fra?

Kirsten vil gerne kende baggrunden for det vielsesritual, vi kender fra folkekirken. Provst emeritus og tidligere liturgisk sekretær Holger Villadsen kommer med et svar.

Til Bibelselskabet

Jeg vil gerne vide, hvor vielsesritualet stammer fra.

Venlig hilsen

Kirsten

*********************************

Kære Kirsten.

Jeg går ud fra, at det vielsesritual, du spørger om, er det seneste vielsesritual fra 1992 – det ritual, der findes i den nuværende salmebog. Der findes nemlig også to ældre ritualer, som fortsat kan bruges: et fra 1912 og et andet fra 1897.

Vielsesritualet fra 1992 blev autoriseret ved kongelig resolution efter enstemmig indstilling fra de daværende biskopper. I hovedtræk stammer ritualet fra et forslag, som blev fremlagt i 1983 af liturgikommissionen, der arbejdede fra 1970 til 1987.

Liturgikommissionens forslag blev modtaget med almindelig velvilje, men der var på den anden side også en del kritik af en ny formulering af tilspørgslen. Biskopperne foretog derfor en revision af forslaget. Blandt andet opretholdt de den hidtil gældende formulering af tilspørgslen til brudgom og brud. Og det var denne revision, der blev autoriseret i 1992.

Det centrale punkt i et vielsesritual er tilspørgslen og de to parters svar. På dette punkt er der næsten ingen forskel på de tre gyldige vielsesritualer. Så her går rødderne længere tilbage i tiden end til 1992; de går tilbage til 1897.

Hvor de ældre vielsesritualer i princippet begyndte med tale og tilspørgsel, har det seneste ritual en anden opbygning, som mere minder om en gudstjeneste. Der indledes med indgangssalme, bøn, bibellæsninger, salme og tale. Først derefter kommer tilspørgslen. Denne ændrede opbygning blev foreslået af liturgikommissionen i 1983, og biskoppernes indstilling i 1992 til nyt vielsesritual fulgte denne ordning.

Den første bibellæsning er fra 1. Mosebog (kapitel 1,vers 26-28), hvor de vigtigste ord er: »Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem«.

Den næste bibellæsning er fra Matthæusevangeliet (kapitel 19, vers 4-6) med Jesus-ordene om, at manden skal forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød.

Den sidste bibellæsning er sammensat af to citater fra Paulusbrevene. Det første er fra Galaterbrevet (kapitel 6, vers 2): »Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov«. Derefter følger et længere citat fra Kolossenserbrevet (kapitel 3, vers 12-14), som sluttes med ordene: »Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd«.

I vielsesritualet indgår der også nogle bønner. Den indledende bøn stammer fra liturgikommissionens forslag i 1983. Efter tilspørgslen er der to alternative forbønner, mens brudeparret knæler ved alteret. Den første er en forkortet og revideret version af liturgikommissionens forslag. Den anden stammer fra vielsesritualet af 1912. Slutningskollekten findes i to alternative versioner. Den første er en let revision af kollekten i 1912-ritualet; den anden er en bearbejdelse af kollekten fra 1897-ritualet.

Hvis du vil læse mere om vielsesritualets historie i Danmark, er der en udmærket fremstilling i liturgikommissionens betænkning nr. 973 fra 1983 om »Dåb og brudevielse«, side 62-88. Betænkningen kan findes her.

Med venlig hilsen,

Holger Villadsen

Holger Villadsen er teolog, tidligere liturgisk sekretær og provst emeritus. Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.

Nye ritualer i kirken

I Den Danske Folkekirke autoriseres ritualer ved kongelig resolution. Den egentlige sagsbehandling finder normalt sted i sagkyndige udvalg eller kommissioner. Derefter tager kirkeministeren stilling til, om forslaget skal indstilles til autorisation af Dronningen. Efter gældende praksis indstiller kirkeministeren kun ét forslag til autorisation, hvis der efter høring er et klart flertal for nyordningen blandt biskopperne.