Den Danske Salmebog
Folkekirken har mere end én trosbekendelse, og de to af dem, den nikænske og den apostolske, står bagerst i Den danske salmebog. Foto: Aalborg Stift

Brevkassen: Gentager trosbekendelserne sig selv?

P har flere spørgsmål til de trosbekendelser, vi møder i gudstjenesten. Johanne S. T. Kristensen hjælper med et svar.

Til Bibelselskabets Brevkasse

Jeg har to spørgsmål:

1) I den nikænske trosbekendelse lyder det: "Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud". Hvorfor både 'Gud af Gud' og 'sand Gud af sand Gud'?

2) I den apostolske trosbekendelse lyder det: "... den hellige almindelige kirke, de helliges samfund ..." Bekendes det samme med to formuleringer, eller er der tale om to forskellige udsagn?

 

Venlig hilsen

P

********************************

Kære P,

Mange tak for dit brev, som jeg tolker sådan, at du stiller to forskellige spørgsmål, der dog begge to drejer sig om det samme, nemlig om hvorfor der er flere så tilsyneladende ens formuleringer i de oldkirkelige bekendelser. Svaret på dette er, at disse formuleringer, selvom de ser ens ud, ikke nødvendigvis betyder det samme og derfor hver især kalder på en nærmere historisk-teologisk undersøgelse. Den mulige forskel på dem ligger altså i givet fald i detaljen og konteksten.

Det første udtryk ”den hellige almindelige kirke”, fortæller noget om kirken, nemlig at den er almindelig i betydningen universel.Det vil sige, at den på en enestående måde er for alle mennesker. Det andet, nemlig ”de helliges samfund”, fortæller om kirken, at den er et fællesskab med de eller det hellige.

I den nikænske trosbekendelses tilfælde er det påfaldende, at udtrykket ”Gud af Gud” oprindeligt kun optræder i tekstens første udgave, Credo Nicænum (den nikænske trosbekendelse), men ikke i den senere udgave Credo Nicæno-Constantinopolitanum, som er den, vi bruger nu. Det kan man se som udtryk for, at man ved at udelade vendingen udtrykker en anden teologi end den tekst, der har formuleringen med – og det er tidligere også blevet hævdet kirkehistorisk. Men ifølge professor og ekspert i bekendelsesskrifterne Peder Nørgaard-Højen kan denne tolkning samlet set ikke opretholdes. Nørgaard-Højens udlægning peger derfor på, at udtrykket ”Gud af Gud” ikke indeholder noget væsentligt andet end det, de andre tilsvarende kristologiske udsagn i bekendelsen udtrykker.

I den apostolske trosbekendelses tilfælde er det anderledes, for her er tale om to udtryk, der med stor sandsynlighed udtrykker noget forskelligt. Det første udtryk ”den hellige almindelige kirke”, fortæller noget om kirken, nemlig at den er almindelig i betydningen universel og dvs. at den på en enestående måde er for alle mennesker. Det andet, nemlig ”de helliges samfund”, fortæller om kirken, at den er et fællesskab med de eller det hellige. Samlet set bekender de to udtryk kirken som et helligt fællesskab for alle mennesker, dvs. som det fællesskab af mennesker, der er delagtige i det, der er helligt. Det kan f.eks. udlægges som del i sakramenterne eller som fællesskab med hellige personer. 

Venlig hilsen

Johanne S. T. Kristensen 

Johanne S.T. Kristensen er ph.d. og lektor i systematisk teologi ved Københavns Universitet.

Kilder: Grane, L. 1993. Den Danske Folkekirkes bekendelsesskrifter. København: Anis

Nørgaard Højen, P. 2001. Den Danske Folkekirkes bekendelsesskrifter, Kommentar. København: Anis

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.

Trosbekendelser

Den danske folkekirke har tre trosbekendelser, som formulerer hvad det er man bekender sig til i den evangelisk lutherske kirke.

1) Den apostolske trosbekendelse, kirkens ældste trosbekendelse.

2) Den nikænske trosbekendelse fra ca. 325 e. Kr.

3) Den athanasianske trosbekendelse fra ca. 435 e. Kr.