Portræt af Galileo Galilei fra 1636 af Justus Sustermans (1597-1681). Findes på National Maritime Museum, London.
Det var med afsæt i Bibelen, at kirken kæmpede imod Galileis bestemmelse af universets opbygning. Flere bibeltekster fortæller om jorden som urokkelig og solen, der bevæger sig henover himlen. Først i 1992 undskyldte den katolske kirke processen mod Galilei, skriver lektor, ph.d. Martin Ehrensvärd. På billedet ses et portræt af Galilei malet af af Justus Sustermans i 1636. Foto: Wikimedia Commons

Brevkassen: Hvad havde kirken imod Galilei?

Står der i Bibelen, at Jorden er centrum i universet? Sådan spørger Mie, og sprogforsker Martin Ehrensvärd hjælper med et svar.

Hej!

Jeg er i gang med at skrive en synopsis om processen mod Galilei og kirkens protest mod teorierne om universets opbygning. Mit spørgsmål er følgende:

Står der nogle steder i Bibelen, at jorden er i centrum i universet - er der eventuelt nogle passager, hvor man kan tolke/mistolke dette? Hvis det ikke er tilfældet ville nogle vers om universets opbygning være en kæmpe hjælp. Det nærmeste, jeg selv er kommet indtil videre, er Josvabogen kap. 10,12-13.

På forhånd tak!

Kærlig hilsen
Mie

**********************************

Kære Mie

Da inkvisitionen i år 1616 bandlyste ideen om solen som centrum, gjorde de det på et soldit, bibelsk grundlag. Der står ganske vist ikke udtrykkeligt nogetsteds i Bibelen, at jorden er centrum i universet, men det er formodentlig, fordi det var betragtet som en selvfølgelighed, og fordi man ikke kunne forestille sig andet. Bibelsteder såsom Josvabogen 10,12-13, som du nævner, gør det klart, at man anså jorden for det centrum, som solen bevægede sig hen over. Her står der nemlig:

På denne dag, da Herren gav amoritterne i israelitternes hånd, talte Josva til Herren; han sagde i israelitternes nærvær:
»Sol, stå stille i Gibeon,
og måne i Ajjalons dal!«
Da stod solen stille, og månen standsede, til folket fik hævn over sine fjender. Det står i De Retskafnes Bog.

Bemærk, at det er solen, der på linie med månen står stille, ikke jorden. Andre bibelsteder gør det klart, at solen bevæger sig hen over himlen om dagen og bevæger sig tilbage til sit opgangssted om natten:

Salmernes Bog 19,5-7:

... På himlen har han rejst et telt til solen,
den går som en brudgom ud af sit kammer, 
den gennemløber sin bane glad som en helt.
Fra himlens ene ende går den ud
og når rundt til den anden,
intet er skjult for dens glød.

Prædikerens Bog kapitel 1, vers 5:

Solen står op, og solen går ned,
den skynder sig hjem,
og dér står den op.

Det hebraiske sprog bruger i øvrigt ordene 'udgang' og 'indgang' fremfor 'opgang' og 'nedgang' om solen.

Endvidere står jorden flere steder omtalt som urokkelig og ubevægelig, for eksempel Salmernes Bog kapitel 104, vers 5:

Jorden gav du sin faste grundvold, 
den rokkes aldrig i evighed.

Den katolske kirke holdt fast i det bibelske syn på jorden som centrum så længe den kunne, og måske lidt længere. Først i 1992 valgte paven, Johannes Paul II, officielt at give Galilei en undskyldning for kirkens behandling.

Med venlig hilsen
Martin Ehrensvärd

Martin Ehrensvärd, ph.d., er sprogforsker og lektor ved Københavns Universitet. Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.

Fælles tankegods

Israelitternes syn på mange ting - f.eks. jorden, solen, månen og stjernerne - minder om deres naboers. Tankegods bevægede sig frit rundt, lidt ligesom det stadig gør i dag. Og indtil man på grundlag af sofistikerede astronomiske observationer måtte erkende, at jorden kredser om solen, og ikke omvendt, var det naturligt, at man anså jorden for at være universets centrum. Det er ligeså naturligt, at Galileis påstand om det modsatte mødte stor modstand i det etablerede miljø, men det var uundgåeligt, at kirken efterhånden måtte anerkende at solen er centrum for jordens bane.