Jesus og den rige, unge mand
Hvis du vil følge Jesus, skal du hjælpe dine medmennesker før dig selv, svarer Lasse Lauesen. Billede: "Jesus og den rige, unge hersker" - af A. N. Mironov. Foto: Wikimedia Commons

Brevkassen: Hvad skal jeg fornægte, hvis jeg vil følge Jesus?

Gert har læst i Lukasevangeliet, at Jesus siger, at man skal fornægte sig selv, hvis man vil følge ham. Men hvad betyder det? Sognepræst Lasse Lauesen kommer med et svar.

Hej

Jesus siger i Lukasevangeliet kapitel 9, vers 23:

»Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig...

Hvad menes med det? Skal jeg lave om på mit liv og undlade bestemte madvaner, undlade at se tv, undlade at dyrke sport, undlade at høre bestemte musikformer?

Betyder fornægte, at jeg skal leve på en særlig måde?

Mvh
Gert

*********************************

Kære Gert

Tak for dit spørgsmål, der rammer centralt ned i den kristne etik. Verset fra Lukasevangeliet kapitel 9, vers 23 lyder i sin helhed:

Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig.

I Den ny aftale er det blevet til” Hvis nogen vil slutte sig til mig, må han opgive sig selv. Hver dag skal han tage sit kors op og være parat til at gå i døden med mig.”

Ordene er udtalt af Jesus, der selv gav afkald på sin kongestatus og blev vores tjener, der gik i døden for at skaffe forsoning til os. På samme måde skal vi fornægte os selv og sætte næsten i stedet.

Det handler ikke om at sige nej til musik eller madvare, og derfor siger Jesus også i Markusevangeliet kapitel 7, vers 15:

Der er intet, som kommer ind i et menneske udefra, der kan gøre det urent, men det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent.

Der, hvor vi skal fornægte os selv, er, hvis det er et spørgsmål mellem dig og din næste, så skal du fornægte dig selv og vælge hende/ham.

På den måde kan man sige, at kristendommen gør os til bedre mennesker, end vi er, fordi vi skal fornægte en tilbøjelighed til at vælge os selv. Det lykkedes selvfølgelig ikke altid, og så bliver der brug for den tilgivelse og forsoning, Jesus skaffede til os.

Det var det korte svar, herefter følger en historisk redegørelse med henvisninger til videre læsning og til sidst en række bibelske referencer, der også kaster lys over emnet:

Kristi efterfølgelse
Kristi efterfølgelse, (latin imitatio Christi), har været de kristnes slagord siden kaldelsen af de første disciple. For med råbet "følg mig!" (Markusevangeliet kapitel 1, vers 17) forlader disciplene på Jesu bud alt for at følge ham.

Og som det fremgår af Lukasevangeliet kapitel 9, vers 23, var det et bud, Jesus gentog, et krav der samtidig er uopfyldelig. Tænk blot på Peters fornægtelse, derfor er der også brug for, den tilgivelse Jesus vinder til menneskerne på korset.

Efterfølgelse har i kirkens historie gang på gang været slagordet for en tilbagevenden til de første disciples opgivelse af alt, som munkevæsenet med for eksempel Franciskanerordenen, der har fattigdom som et ideal.

I den katolske kirke mener man ligefrem, at de gode gerninger er afgørende for frelsen, mens Martin Luther og den protestantiske teologi sætter troen i stedet for gerningerne, se blot Luthers 95 teser fra 1517.

Efterfølgelsesidealet har også givet anledning til en stribe bøger som hjælp til efterfølgelse. Det mest kendte værk om efterfølgelse er skrevet af Thomas a Kempis: Kristi efterfølgelse (ca.1400). Den gennemspiller temaer som ydmyghed, anger og foragt for verden.

Også Dietrich Bonhoeffers bog Efterfølgelse (1937) skal i den forbindelse nævnes. I bogen udfordrer Bonhoeffer enhver protestantisk magelighed, som vil gøre nåden til skalkeskjul for at unddrage sig efterfølgelsen og viser, at et sandt kristenliv kun kan leves i efterfølgelse.

I den protestantiske teologi har efterfølgelse været tæt sammenknyttet med samfundet som sådan, se blot Max Weber, Die protestantische Ethik und der Geist des Kapitalismus (1905, dansk: Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, 1973), her undersøger han slægtskabet mellem typiske træk i den protestantiske tro og indstilling til arbejde og økonomisk fremgang. Se i øvrigt også Bo Holms artikel på Bibelselskabets hjemmeside: Hvad siger Luther om kald og stand?

På dansk har Søren Kierkegaard bidraget til emnet, for eksempel i bogen Kærlighedens gerninger (1847), og i nyere tid har teologen K. E. Løgstrup skrevet bogen Den etiske fordring (1956), hvor pointen er, at kravet om at gøre det gode formuleres af Jesus som et bud, som for eksempel fornægt dig selv, eller elsk din næste etc. Kravet opstår dog, fordi der er en konflikt mellem tilbøjelighed og pligt, mellem for eksempel egoisme og næstekærlighed. Selve kravet afslører dermed en brist, for gjorde man af sig selv det gode, var det jo unødvendigt at stille det som et krav.

Ovenstående er et lille udsnit af den litteratur og de tanker, Jesu ord om at fornægte sig selv har afstedkommet.

Hvis det skal siges ultrakort, er svaret, at det at fornægte betyder, at du skal leve på en særlig måde, nemlig sådan, at du skal hjælpe dine medmennesker, inden du skal hjælper dig selv.

De bedste hilsner
Sognepræst Lasse Rødsgaard Lauesen

Til videre læsning se også
Lukasevangeliet kapitel 14, vers 26,27:
»Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin Fader og Moder og Hustru og Børn og Brødre og Søstre, ja endog sit eget Liv, kan han ikke være min Discipel...

Matthæusevangeliet kapitel 10, vers 38,39:
...og den, som ikke tager sit Kors og følger efter mig, er mig ikke værd...

Matthæusevangeliet kapitel 16, vers 22-25:
Og Peter tog ham til Side, begyndte at sætte ham i Rette og sagde: »Gud bevare dig, Herre; dette skal ingenlunde ske dig!«…

Markusevangeliet kapitel 8, vers 34-38:
Og han kaldte Skaren tillige med sine Disciple til sig og sagde til dem: »Den, som vil følge efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!…

Johannesevangeliet kapitel 12, vers 25-26:
Den, som elsker sit Liv, skal miste det; og den, som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv...

Romerbrevet kapitel 8, vers 13:
...thi dersom I leve efter Kødet, skulle I dø, men dersom I ved Ånden døde Legemets Gerninger, skulle I leve.

Kolossenserbrevet kapitel 3, vers 5:
Så døder da de jordiske Lemmer, Utugt, Urenhed, Brynde, ondt Begær og Havesygen, som jo er afgudsdyrkelse...

Andet Timotheusbrev kapitel 3. vers 12:
Ja, også alle de, som ville leve gudfrygtigt i Kristus Jesus, skulle forfølges...

Titusbrevet kapitel 2, vers 12:
...og opdrager os til at forsage Ugudeligheden og de verdslige Begæringer og leve sindigt og retfærdigt og gudfrygtigt i den nærværende Verden...

**********************************************************

Lasse Lauesen er teolog, sogne- og orlogspræst. Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.

Læs teksten i Bibelen

»Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig. For den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal frelse det. For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men miste sig selv eller bøde med sig selv? For den, der skammer sig ved mig og mine ord, skal Menneskesønnen skamme sig ved, når han kommer i sin og Faderens og de hellige engles herlighed.

Lukasevangeliet kapitel 9, vers 23-26.