Brevkassen: Hvad siger Luther om kald og stand?

Til Bibelselskabets brevkasse

Jeg har ikke helt styr på Luthers tale om en gudgiven pligt til at arbejde såvel for kejseren som for Gud? Hvordan forstås Luthers tale om kald og stand?

VH

Fårevejle

****************************

Kære Fårevejle

På den ene side skelner Luther skarpt mellem åndeligt og verdsligt, mellem hvad der angår forholdet til Gud, og hvad der angår forhold i verden. Denne skelnen omtales sædvanligvis som Luthers ”to-regimente-lære”.

Luther kan imidlertid også dele livet i verden op i tre ”stænder”: kirke, familie/husholdning og stat, der står mere eller mindre parallelt i forhold til hinanden. Disse tre stænder sætter nemlig rammerne for, hvordan livet skal leves i den af Gud skabte verden.

To tanker er her vigtige. For det første er Gud for Luther en Gud, der stadig skaber og virker i skabelsen. Det gør Gud ifølge Luther bl.a. ved at sætte rammer eller ordninger, der stifter og opretholder menneskeligt fællesskab, for stiftelse og opretholdelse af menneskeligt fællesskab er netop skabelsens formål. Ifølge Luthers opfattelse er det tilfældet for både kirke, familie og stat.

For det andet er Luther af den opfattelse, at mennesket ikke selv skal finde på, hvad det skal gøre, men altid skal svare på det kald, der lyder. Således lyder der i hver ”stand” et kald, og i dette kald er det i sidste ende Gud, der kalder samfundsopretholdende gerninger ud af mennesket.

Det betyder, at selvom Luther er af den opfattelse, at ethvert mennesker er en synder, der over for Gud ikke kan gøre syndfrie gerninger, så kan det syndige mennesker alligevel ikke undgå at gøre gode gerninger, når det handler i overensstemmelse med kaldet. Disse gode gerninger har dog kun værdi i forhold til livet i verden, ikke i forhold til frelsen. Samtidig er Luther af den opfattelse, at fordi mennesket ikke i dette liv kan frigøre sig fra synden, er det nødvendigt, at mennesket holder synden nede gennem lydighed. Således er enhver samfundsrolle kendetaget ved at være enten befalende eller adlydende.

Hvordan lyder så kaldet? Kaldets indhold svarer til den stand, men befinder sig i. I forhold til kirkens stand er svaret på kaldet tillid til Guds ord. I forhold til familien/husholdningen er kaldets indhold at tage vare på familiens trivsel i overensstemmelse med den placering, man selv indtager som husfader, madmoder, barn eller tjenestepige. I forhold til staten er kaldets indhold lydighed mod den øvrighed, der omvendt må regere i overensstemmelse med sit kald, nemlig at tage vare på undersåtternes liv. Også fyrsten må altså udvise lydighed over for kaldet. Kun i de tilfælde, hvor fyrsten befaler sine undersåtter at handle mod Guds bud, er man ifølge Luther befriet fra lydighedskravet.

For en moderne opfattelse kan Luthers syn synes statisk, og man må huske, at Luther lever i et samfund, hvor man ikke kender til forestillinger om social mobilitet. Luthers lære om kald og stand kan derfor ikke overføres én til én til nutidens forhold. Skulle man forsøge at overføre Luthers begreb til nutiden, måtte man fx sige, at alle gennem den demokratiske stemmeret har del i øvrighedens kald.

Kigger man nærmere på Luthers kaldstanke opdager man imidlertid, at den også indeholder sin egen dynamik, fordi den hele tiden er orienteret mod medmenneskets og samfundets behov, og af den grund nødvendigvis må indeholde muligheden for bevægelighed. Samtidig styrer kaldstanken hele tiden mennesket bort fra sin egen umiddelbare egeninteresse.

Derfor udfordrer den lutherske kaldstanke også vores samfundets nuværende tendens til kontrol og management. For Luther lyder der et kald til hver enkelt i den enkeltes aktuelle livs- og arbejdssituation, om at udfylde sin rolle bedst muligt til gavn for medmennesket. En udbredt kaldsforståelse af et hvert arbejde kunne derfor sandsynligvis give samfundet adskillige milliarder i sparede udgifter til kontrol og styring.

Med venlig hilsen

Bo Holm

Bo Holm er ph.d. og lektor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet. Han forsker blandt andet i Luther og evangelisk-luthersk teologi. Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.