Skilsmisse. Foto: Unsplash.
I både Det Gamle og Det Nye Testamente er der udsagn om ægteskab og skilsmisse. Foto: Unsplash.

07.03.2019

Brevkassen: Hvad står der i Bibelen om ægteskab og skilsmisse?

Må en fraskilt mand/kvinde gifte sig igen, når det var ægtefællen, der var utro? Sådan spørger Jørgen. Vi har bedt både en protestantisk og en katolsk teolog om at svare.

 

Til Bibelselskabet

Hvis en mand/kvinde lader sig skille, fordi ægtefællen har været utro, må han/hun så gifte sig igen, ifølge Bibelen. Det må meget gerne være med henvisninger til skriftsteder i Bibelen.

Hilsen Jørgen

************************************************

Kære Jørgen

Det centrale i ovenstående spørgsmål er, om et menneske, der er blevet skilt, må indgå et nyt ægteskab. Lægger vi f.eks. 5 Mosebog 24,1-4 til grund, er svaret klart. En fraskilt har lov til at indgå i et nyt ægteskab. Forudsætningen er, at manden, som ikke ønsker at leve sammen med sin hustru længere, udfærdiger et skilsmissebrev og giver hende det. Så kan hun indgå et nyt ægteskab, og det samme kan han også selv. Denne bestemmelse er af stor betydning for kvinden, der overladt til sig selv ville være i en fortvivlet situation under de daværende samfundsforhold.

Også i Det Nye Testamente er der flere udsagn om skilsmisse, der imidlertid indholdsmæssigt divergerer fra dem, vi har i Det Gamle Testamente. De vigtigste steder i Det Nye Testamente er Matt 5,31-32 og 19,3-12; Mark 10,1-12; Luk 16,18 og 1 Kor 7,8-16. Den måde, hvorpå spørgsmålet ovenfor er formuleret, er formentlig bestemt af udsagnet i Matt 5,31-32 og 19,9 hvori den såkaldte ’utugtsklausul’ indgår. I Matt 19,9 lyder Jesu svar til dem, der spurgte ham, om det er tilladt en mand at skille sig fra sin hustru af en hvilken som helst grund: ”Den, der skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.” Skilsmisse kommer altså kun på tale i tilfælde af utugt, der vel betyder utroskab. Men kan den svigtede så indgå et nyt ægteskab? Det giver teksten ikke noget svar på, og det spørgsmål blev da heller ikke stillet til Jesus.

Heller ikke Matt 19,3-12 og Mark 10,1-9 siger noget om et evt. nyt ægteskab. Deres anliggende er – som det tydeligst kommer frem i Matt 19,4-6 og Mark 10,5-9 – at betone, at ægteskabet er en skabelsesordning, og at det indgåede samliv mellem mand og kvinde ikke skal opløses. De er knyttet sammen af Gud, og det bånd må ikke brydes.

Paulus’ udsagn i 1 Kor 7,12-16 vedrører et særligt problem, nemlig om skilsmisse er tilladt i såkaldt ’blandede’ ægteskaber, dvs. i ægteskaber mellem en troende og en ikke-troende. I sådanne tilfælde synes der ikke at være forbud mod skilsmisse. Det afgørende er, om den ikke-troende - hvad enten det er kvinden eller manden – ønsker at blive i ægteskabet. Det positive ved at blive er, at den ugifte er helliget ved den troende ægtefælle, og den troende ægtefælle kan muligvis frelse den ikke troende. Muligheden for et nyt ægteskab, hvis de skilles, er ikke inde i billedet.

Det er den derimod i 7,10-11, hvor Paulus med henvisning til et ord af Herren gør gældende, at der er to muligheder for den fraskilte, enten at forlige sig med den, hun eller han er blevet skilt fra, eller forblive ugift. Også Mark 10,11-12 og Luk 16,18 er relevante for spørgsmålet om at blive gift igen. I Markusevangeliet hedder det: ”Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud med hende, og hvis hun skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, begår hun ægteskabsbrud.” Iflg. Lukasevangeliet kapitel 16,18 fremgår, at den, der muligvis ikke selv har været gift, begår ægteskabsbrud, hvis han gifter sig med en fraskilt kvinde.

Det er tydeligt, at der i Bibelen og i den ældste kirke har været forskellige syn på skilsmisse – delvis bestemt af, hvem de forskellige skrifter var rettet til. Men hvordan med synet på indgåelse af et nyt ægteskab? Herpå er svaret, at de tre eksplicitte udsagn, der er overleveret i Det Nye Testamente om det spørgsmål, ligger meget på linje. Lader man disse udsagn alene være bestemmende for svaret på det indsendte spørgsmål, må det blive et nej. Så enkelt er det imidlertid ikke. Svaret lader sig ikke uden videre ’aflæse’ i de pågældende tekster. Der er nogle væsentlige spørgsmål, der må overvejes og inddrages. Her skal nogle enkelte nævnes.

Kan forbuddet mod at indgå et nyt ægteskab ikke få karakter af livsvarig straf? Iflg. Bibelen er det kun den ene parts død, der kan ophæve et ægteskab. Men kan samlivet mellem to mennesker ikke også dø, så ægteskabet de facto er ophørt? Kan det, der er sammenføjet, ikke være adskilt før den fysiske adskillelse? Kan der ikke i forbindelse med en skilsmisse være en ’uskyldig’ part, som uretmæssigt afskæres fra at blive gift igen? Kan en fraskilts ægte kærlighed til et andet menneske ikke åbne en ny mulighed for ægteskab og dermed for et liv efter Guds skabelsesordning? Gælder ordene om, at det ikke er godt for et menneske at være alene, ikke også den fraskilte?

Skilsmisse og indgåelse af nyt ægteskab er meget indgribende begivenheder i et menneskes liv, herunder i mange tilfælde også for børns. Derfor er det vigtigt at undgå den åbenbare fare for at træffe uigennemtænkte beslutninger og tage uansvarlige skridt. Her kan det være en væsentlig hjælp at tale med andre og for kristne at lade sig vejlede af evangeliet, men ansvaret vor vore beslutninger kan vi ikke lægge fra os.

Med venlig hilsen
Helge Kjær Nielsen

Helge Kjær Nielsen er dr. theol. Han er forhenværende lektor i Det Nye Testamente og en af hovedkræfterne bag den autoriserede danske bibel. Se hans andre brevkassesvar.

  

Hej Jørgen.

Jeg har fået tilsendt dit spørgsmål vedr. skilsmisse og Bibelen.

Der er især to tekster, som gør sig gældende, nemlig Markus 10,1-10 og Matt 19,1ff..

Begge evangelister fortæller, at farisæerne kommer og spørger Jesus: ”Er det tilladt en mand at lade sig skille fra sin hustru?”

Det var et spørgsmål, som også blev diskuteret meget på Jesu tid. Af hvilke grunde måtte man skille sig fra sin kone? Der var ikke tale om, at kvinden måtte skille sig fra sin utro mand, men om, at manden måtte skille sig fra sin kone - og så af hvilke grunde.  Teksterne ses udelukkende ud fra mandens synspunkt.  Ifølge Moseloven har manden ret til at give sin kone et skilsmissebrev, hvis hun gør noget upassende - og hvad dette dækker over, var rabbinerne uenige om.  Så vidt jeg husker, var spændvidden så bred, at det kunne være ægteskabsbrud, men også bare, at jeg ikke kan lide min partner mere, og at hendes madlavning ikke er tilfredsstillende nok.

Jesus siger så: ”Hvad har Moses påbudt jer?” Man kunne også spørge: Hvad tror I, meningen med dette bud er? Hvad er Guds oprindelige plan?

For Jesus er det helt klart: At manden måtte skrive et skilsmissebrev skyldtes menneskers hårdhjertethed. Skilsmissebrevet var en løsning for at beskytte den retsløse kvinde over for mandens vilkårlighed. Hun var jo den svage part.

Men Jesus gør det ikke let for farisæerne. Han siger så: Tænk tilbage til begyndelsen. Hvilken drøm havde Gud? Hvad var den oprindelige tanke? Hvad tænkte Gud mon, da han i tidernes morgen skabte mand og kvinde? Han skabte dem som to menneskebørn, som har en længsel efter at blive ét kød.

Jeg hører lidt en bebrejdelse fra Jesu side, som om han spørger farisæerne: Det er visionen, så hvorfor er I så optaget af love og regler? Hvor er jeres bekymring for den retsløse kvinde, som kan smides ud af huset?

Gud drømte om noget andet, da han skabte jorden og himlen. Han drømte om, at mand og kvinde skulle give hinanden et hjem, varme og beskyttelse hos hinanden. Han ville, at Guds gave – kærligheden – skulle blomstre mellem dem.

Jeg tror, man må skelne mellem det, vi i dag kalder skilsmisse, og det, Jesus taler om i denne tekst. Jesus taler her som en hyrde, der fortæller os om Guds drøm (vel vidende, at vi mennesker fejler og svigter hinanden); og som en hyrde formaner han mennesker til ikke at bryde det, som Gud har sammenføjet. Det må vi ikke adskille.

Jeg er katolsk teolog, og i min sammenhæng ville man også pege på Paulus’ brev til Efeserne: Det kristne ægteskab er for katolikker forbundet med uopløselighed. Det betyder, at et katolsk kristent ægteskab bl.a. er uopløseligt af tre grunde:

For det første hører det for os med til kærlighedens væsen at hengive sig betingelsesløst til hinanden, og det udelukker også det, man i dag kalder for serielt monogami. 

For det andet er ægteskabet et billede på Guds betingelsesløse troskab over for sin skabning (2 Tim 2,13) og for det tredje på Jesus Kristus, som har hengivet sig for sin kirke ind til døden på korset. (Ef 5,21ff).

Af den grund kan katolikker normalt, hvis de bliver skilt, ikke gifte sig igen kirkeligt. Men de er mennesker som alle andre, og også de kan i den grad vokse fra hinanden, at deres ægteskab ikke længere hverken kan kaldes et ægteskab eller fortjener dette navn.  Kommer det til en skilsmisse, og de ønsker at indgå et nyt kirkeligt ægteskab i den katolske kirke, kan de dog ansøge om at få deres første kirkelige ægteskab annulleret ved den kirkelige domstol for at få mulighed for at indgå et nyt kirkeligt ægteskab.

Jeg håber at have kastet lidt lys over dit spørgsmål.

Mange hilsener
Eva Maria

Cand.theol. Eva Maria Nielsen er teologisk konsulent ved Pastoral-Centret. Se hendes andre brevkassesvar her

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk 

Ægteskabsbrud

"Ægteskabsbrud" blev i tidligere bibeloversættelser gengivet ved ”hor” og ”hore”. 
 

Studiebibelen

Den autoriserede oversættelse med indledninger og kommentarer
Studiebibelen
799,95

Forfatter: Redigeret af Bodil Ejrnæs, Geert Hallbäck og Hans Jørgen Lundager Jensen
Sidetal: 1872 sider
Indbinding: Hæftet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-728-9
Mål: 16,2 x 23 x 3,3 cm
Andet: 1131 g