Opslag i Christian IVs Bibel
Allerede i 1647, da Christian den fjerdes Bibel udkom, havde krydshenvisninger mellem de forskellige bibelskrifter været i brug i Danmark i ca. 60 år. En krydshenvisning er en note i bibeltekstens margen, som peger på et andet sted i Bibelen, hvor den samme tekst eller teologiske tankerække også findes. Her ses et opslag i Christian IVs Bibel. Foto: Wikimedia Commons

Brevkassen: Hvem har lavet krydshenvisningerne i Bibelen?

Jakob vil gerne vide, hvem der står bag krydshenvisningerne i Bibelen, og ph.d.-studerende Kasper Dalgaard hjælper med et svar.

Hej!

Hvor kommer krydshenvisningerne i Bibelen fra? Er dette nogle som var med i de bibelske skrifter fra starten, eller er det nogle som oversætterne/dem, som står bag Bibelen, har tilføjet?

Hvis dette er tilfældet, vil henvisningerne så ikke også henvise til lignende bibelvers, efter forståelse/fortolkningen hos dem, som har lavet dem?

MVH.
Jakob

*******************************

Kære Jakob,

Mange tak for spørgsmålet!

Nej, krydshenvisninger, som vi kender dem fra marginen af moderne Bibler, findes ikke i de ældste manuskripter. I det hele taget er de oprindelige skrifter meget forvirrende læsning. Hvis man ser på de ældste udgaver af Det Nye Testamente (f.eks. Codex Sinaiticus, som der er nogle smukke billeder af på internettet) er disse manuskripter – udover at de er skrevet udelukkende med store bogstaver og helt mangler mellemrum – hverken inddelt i kapitler eller vers.

Dette hjælper selvfølgelig ikke på læsevenligheden, og det var først efterhånden som udgivelserne af Bibelen begyndte at henvende sig til 'almindelige' mennesker, at disse inddelinger blev foretaget. Vi skylder primært denne øgede læsevenlighed  til Stephen Langton, som i 13. århundrede inddelte Bibelen i kapitler, og til Robert Estienne, som i det 16. århundrede delte kapitlerne i vers.

Hvornår krydshenvisninger begynder at dukke op, er vanskeligere at præcisere, men vi ved, at der hurtigt efter Estiennes inddeling i vers begyndte at fremkomme bibeludgivelser med henvisninger. Engelske og tyske bibler fra det 16. århundrede har henvisninger, om end ikke særlig mange, og ligeledes i Frederik IIs Bibel fra 1589 finder vi henvisninger indføjet. Men fænomenet greb hurtigt om sig og nåede et antal af henvisninger, der er næsten ufatteligt – f.eks. påstår Wilsons Bibel fra 1785, at den indeholder ikke mindre end 66.955 henvisninger for både Det Gamle og Det Nye Testamente. Hvis vi kun tæller henvisningerne i Det Nye Testamente drejer det sig om ca. 20.000 styk!

Så langt så godt, om hvornår krydshenvisningerne opstod, men vi må hellere her nævne, at der jo også findes henvisninger inde i selve de bibelske tekster. Dog er disse (netop fordi der ikke var kapitel- og versinddelinger, da de blev skrevet) ofte ganske upræcise – f.eks. spørger Jesus ifølge Markusevangeliet 12,26, om ikke modstanderne har læst i Moses' Bog i stykket om tornebusken. Dette er en henvisning, men langt fra så tydelig som den henvisning, vi finder i en moderne bibels margen – nemlig Anden Mosebog kapitel 3, vers 6 og vers 15-16 (2 Mos 3,6.15-16). Det svarer til, at vi her i stedet for at skrive Markusevangeliet 12,26 henviser til "Markus' Bog i stykket om diskussionen om ægteskab og opstandelse". Ligeledes hjælper det vældigt på læsevenligheden, at der i Markusevangeliet 12,10-11, hvor der står, at Jesus sagde "Har I ikke læst dette skriftord", i margenen er tilføjet en note om, at det i dette tilfælde drejer sig om et citat fra salme 118,22-23.

Så henvisningerne, som vi kender dem fra moderne udgaver af Bibelen, blev først indført i det 16. århundrede af velmenende udgivere af teksten for at styrke læsevenligheden og forståelsen af teksten. Det bringer os til anden halvdel af dit spørgsmål, nemlig hvorvidt disse henvisninger ikke afspejler udgiverens eller tekstredaktørens holdning til passagen og dens forståelse.

Der er tre muligheder med hensyn til denne type henvisninger: 

1) De udelades helt, hvormed læseren lades alene om at indse, at det lige er fx Salme 118,22-23, som bibelteksten hentyder til.

2) Man medtager alle tænkelige referencer, hvorved teksten nærmest drukner i henvisninger, som med den føromtalte Wilsons Bibel og dens ca. 67.000 henvisninger.

3) Den tilbageværende mulighed er, at man i et forsøg på at styrke læsevenligheden supplerer teksten med henvisninger, der gør læseren opmærksom på, at Markusevangeliets forfatter i kapitel 12, vers 10-11 sandsynligvis henviser til Salme 118.

Dette er jo, i sagens natur, ikke altid tydeligt og vil i givet fald ofte være en fortolkning og dermed også indebære en risiko for fejlinformation. Her gælder det så om for læseren, som det altid gør med læsning af Bibelen, selv at undersøge de henvisninger, teksten er forsynet med, samtidig med at man danner sig sit eget billede af tekstens formål, gerne ved hjælp af en kommentar til det bibelske skrift, man har kastet sig over. Jo mere man ved om skriftets formål, jo nemmere er det at vurdere de henvisninger, der ikke drejer sig om direkte citater, men derimod henviser til andre steder i Bibelen der, i hvert fald i tekstredaktørens opfattelse, har et lignende teologisk indhold.

Med venlig hilsen
Kasper Dalgaard

Kasper Dalgaard er ph.d.-studerende ved Københavns Universitet. Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.

Hvad er krydshenvisninger?

Krydshenvisninger er de noter til bibelteksten, der findes i mange moderne Bibler. De skal hjælpe læseren ved at pege på steder i Bibelen, hvor den samme historie eller grundidé bliver gennemgået. Et eksempel er Matthæusevangeliet 15,32-39, som beskriver bespisningen af de fire tusind. I marginen til denne tekst henviser en note til Markusevangeliet 8,1-10, der fortæller den samme historie.