Kongekrone. Foto: Unsplash.
Foto: Unsplash.

18.01.2024

Brevkassen: Hvorfor blev Israels konger salvet?

Hvorfor blev Israels konger salvet - og hvorfor bliver danske konger det ikke? Sådan spørger Berit Og Martin Schwarz Lausten svarer.

Kære Brevkasse

Jeg læser i øjeblikket Første Samuelsbog i Det Gamle Testamente og her skildres det, hvordan kong David bliver salvet til konge. Det har fået mig til at tænke på, hvorfor Israels konger blev salvet - og hvorfor vores konger ikke bliver det - senest kong Frederik 10.? 

Venlig hilsen
Berit

------------------------------------------------

Kære Berit

Tak for dit relevante og aktuelle spørgsmål.

Kongerne i det gamle Israel blev salvet, fordi opfattelsen var den, at kongerne ved denne symbolske handling fik Guds styrke, hjælp og velsignelse, formidlet gennem profeterne, som var Guds repræsentanter.

Salvelsen foregik ved, at man hældte olie ud over hovedet på kongen og gned den ind i hans hud. Formålet var at forberede ham på den særlige opgave, han gik ind til i et helligt embede.

Når man i den danske katolske middelalder salvede og kronede den nye konge, var det den danske ærkebiskop, som forestod handlingen. Da den lutherske reformation blev gennemført i landet, afskaffedes ærkebiskoppens embede. Men man bevarede den skik, at den nye konge skulle salves og krones. Man brugte det gamle ritual, men fjernede noget her og der, som kunne minde om katolicismen. Da der ikke oprettedes et luthersk ærkebispeembede, blev det den tyske Johannes Bugenhagen, som stod i spidsen for den handling i Vor Frue kirke, København. Han var ikke biskop, men præst og professor i Wittenberg og var sendt til Danmark for at hjælpe kongen med reformationens gennemførelse.

Salving og kroning blev ved indtil indførelsen af den kongelige enevælde i 1600-tallet. Da satte kongen selv kronen på sit hoved, men en salving blev foretaget af Sjællands biskop. Til og med 1840 blev kongerne kun salvet, oftest i Frederiksborg slotskirke. 

Efter Grundlovens indførelse af det indskrænkede kongedømme i 1849 er der i Danmark ikke blevet brugt religiøse ceremonier, når en ny regent tiltrådte. Han eller hun bliver blot udråbt tre gange af statsministeren fra en balkon, og regenten svarer med en kort tale. 

Venlig Hilsen
Martin Schwarz Lausten

Professor emeritus. dr.theol.