Brevkassen: Hvorfor har Jesus ikke selv skrevet et evangelium?
Ved en samtale om de fire evangelier undrede en læsegruppe sig over, at Jesus ikke selv havde skrevet ét. Læs Helge Kjær Nielsens svar til dem her
Til Bibelselskabet
Spørgsmål på vegne af foreningen/gruppen” Gudum Hjem og Kirke” det tidligere Gudum Unge Hjem:
Ved en samtale om evangelierne Matthæus, Markus osv. kom spørgsmålet: Hvorfor har Jesus ikke selv skrevet et evangelium?
En af mødets deltagere havde spurgt flere steder, herunder hos teologer / præster.Spørgsmålet er fortsat ubesvaret.
Håber Bibelselskabet har svaret.
Bedste hilsen
Christian Futtrup
********************************
Kære Christian
Mange af de spørgsmål, der kan stilles om, hvad Jesus tænkte og gjorde, er det umuligt at svare på. Vore evangelier er jo skrevet adskillige årtier efter Jesu virke, og de er ikke kilder, der giver os et sikkert billede af den historiske person Jesus. De giver os heller ikke svaret på, hvorfor Jesus ikke har skrevet et evangelium.
Skal vi vove at antyde et svar, må vi altså bevæge os ud på tynd is, og det gør vi så, men ikke ret langt.
Engang ønskede en spørger at vide, om Jesus kunne læse og skrive. Det er jo en forudsætning for at kunne skrive f.eks. et evangelium, som spørgeren nævner. Formentlig har Jesus både kunnet læse og skrive.
F.eks. skriver Lukas, at Jesus læste et stykke fra Esajas’ Bog i synagogen i Nazaret (Lukasevangeliet kapitel 4,16-30). Han har sikkert også kunnet skrive, men det eneste, vi i evangelierne kan læse herom, er det gådefulde udsagn om, at Jesus ved en bestemt lejlighed bøjede sig ned og skrev i sandet (Johannesevangeliet kapitel 8,6-9).
Men hvorfor skrev Jesus så ikke et evangelium, hvis han altså sandsynligvis kunne skrive? En forudsætning for, at der overhovedet blev skrevet evangelier, var fortællingerne om Jesu lidelse, død og opstandelse. Derfor kunne man sige: Uden lidelseshistorien intet evangelium.
Der er da også en, der lidt paradoksalt har defineret et evangelium som en lidelseshistorie med udførlig indledning. Et sådant skrift ville Jesus ikke have kunnet skrive, da hele det forløb, som lidelseshistorien beretter om, endnu ikke havde fundet sted. Han kunne højst have skrevet om en del af sit virke, men intet tyder på, at han har gjort det.
Det er ud fra flere udsagn i evangelierne relevant at nævne, at Jesu tidsperspektiv synes at have været meget kort. Han sendte sine disciple ud for at forkynde rundt omkring i Israels byer, og ifølge Matthusevangeliet kapitel 10,23 mente han ikke, at de ville blive færdige før Menneskesønnens komme.
Budskabet blev overbragt mundtligt, ikke skriftligt, og han var jo selv mere end nogen anden optaget af denne mundtlige forkyndelse. Han tog sig af de nødlidende og forkyndte Guds rige, hedder det adskillige steder i vore evangelier.
Der er også i vore evangelier udsagn, der giver det indtryk, at ikke kun tiden ifølge Jesus var begrænset, men også det område hvori der skulle forkyndes. Jesus var vandreprædikant og det samme mange af hans disciple.
Efterhånden som det universelle perspektiv senere satte sig igennem, blev det oplagt, at forkyndelsen også måtte ske skriftligt. Men dertil var man ikke kommet, mens Jesus virkede.
For Jesus har det utvivlsomt været vigtigt at knytte til ved det, der var skrevet, nemlig i de gammeltestamentlige skrifter, derimod ikke at skrive om sit eget virke.
Venlig hilsen
Helge Kjær Nielsen
Helge Kjær Nielsen er dr.theol. og forhenværende lektor i Det Nye Testamente ved Aarhus Universitet.
Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.
Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk
Evangelium
Ordet ”evangelium” kan på dansk betegne både et skrift og selve det glædelige budskab.
Den ældste brug af ordet i Det Nye Testamente er i Paulus’ breve. Her bruges det i den sidste betydning, som en sammenfattende betegnelse for det budskab om Jesus Kristus, som Paulus er sat til at forkynde.
Markusevangeliet indleder ligefrem med, at dette er ”Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn.”
Det kan også stå absolut, dvs. uden indholdsangivelse som fx i Markusevangeliet kapitel 1,15.
Det viser at det allerede i Det Nye Testamente kan optræde som en teknisk betegnelse for den kristne prædikens indhold.
Men det er ikke i Det Nye Testamente brugt som genrebetegnelse for en bestemt litteraturart, sådan som det siden blev, og som vi almindeligvis bruger det.
