"Epifanía" - Luis de Morales
Fejringen af helligtrekonger hører til kirkens ældste fester. Billedet hedder "Epifanía" og er lavet af Luis de Morales. Foto: Wikimedia Commons

04.01.2017

Brevkassen: Hvorfor mangler helligtrekongers søndag?

Hvordan kan det være, at der i kirkeåret 2016-17 ikke findes en helligtrekongers søndag? Sognepræst Flemming Baatz Kristensen giver et svar.

Hej Bibelselskabet

Hvordan kan det være, at der ikke er en helligtrekongers søndag i 2017?

Venlig hilsen
Lisbeth

*********************************

Kære Lisbeth

Helligtrekongers dag hørte oprindeligt med til kirkeåret, men ved en stor kirkeårsreform i slutningen af 1700, hvor en del helligdage blev afskaffet i Danmark, gik det også ud over denne helligdag. Dagen havde dog så megen hævd, at der i salmebogen fra 1953 i en note ud for Helligtrekongers dag stod: ”Denne festdag hører ikke længere til vor folkekirkes lovbefalede helligdage; men da der ofte holdes gudstjeneste på den, meddeles her dagens gamle tekster.” Det gjaldt ikke andre af de sanerede helligdage, men alene denne.

Man vidste godt, at den fra gammel tid var en festdag. Den var faktisk ældre end julen som kristen fest og hørte til en af kirkens ældste fester sammen med påsken og pinsen. Den hed oprindeligt epifanifesten, det vil sige festen for Guds åbenbaring og tilsynekomst. Den blev i den vestlige del af kirken efterhånden udkonkurreret af julen som den store fest for Jesus' fødsel og til sidst gled den altså ud af vores kirkeår. Det var ikke tilfældet i for eksempel Sverige, og de store kirkesamfund i verden har bibeholdt den.

Den blev dog aldrig glemt i Danmark og ofte blev der holdt gudstjeneste med ydre mission som et vigtigt tema på den eller aftenen inden, helligtrekongers aften, hvor jeg kan huske, at vi som børn ofte skød det krudt af, vi ikke havde fået brugt nytårsaften.

Indtil vi fik den nye alterbog i 1992 blev helligtrekonger kun fejret, når den 6. januar, som er helligtrekongers dag, faldt på en søndag. De mange år, hvor det ikke skete, blev helligtrekonger selvfølgelig alligevel markeret 1. søndag efter helligtrekonger, hvor man naturligvis sang ”Dejlig er den himmelblå.”

Men efterhånden fandt man, at dagens vigtige fejring burde komme hyppigere og mere til sin ret. I lighed med udviklingen i flere landes kirkeår ville man bevidst knytte til ved en søndag også når den ikke faldt på den 6. januar. Derfor indførte man i 1992 ”Helligtrekongers søndag”, som så skulle fejres den første søndag efter nytår, når denne søndag faldt i terminen 2.-6. januar. Som der står ud for dagen i vores nuværende salmebog: ”Søndag i perioden 2.-6. januar”.

I 2017 falder søndag efter nytår så sent som 8. januar og derfor udgår helligtrekongers søndag som i stedet bliver ”1. søndag efter helligtrekonger”. Og dermed får vi det pudsige fænomen at vi har en række søndage efter helligtrekonger uden at have haft en helligtrekongers søndag.

Kirkeåret varierer år for år lidt. Det ser vi i forbindelse med helligtrekongers søndag, men også på andre punkter. Påskens placering ændrer nemlig på kirkeåret. Falder påsken tidligt, får vi færre søndage efter helligtrekonger (i 2016, kun to, i 2017 fem) og mange søndage efter trinitatis (i 2016 hele 27 inklusiv allehelgens dag, i 2017 25).

Bortfaldet af helligtrekongers søndag vil statistisk set forekomme cirka hvert syvende år, næste gang dog allerede i 2023.

De bedste hilsner
Flemming Baatz Kristensen

Flemming Baatz Kristensen er sognepræst ved Sct. Pauls kirke i Aarhus.
Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.

Fakta om helligtrekonger

  • Helligtrekongersfesten var oprindelig en meget stor fest og er langt ældre end julen.
  • I vesten blev den efterhånden fortrængt af julen.
  • I Danmark blev den afskaffet i slutningen af 1700tallet.
  • Den har dog folkeligt og kirkeligt haft sin plads i bevidstheden.
  • Den kom tilbage til kirkeåret i 1992 som helligtrekongers søndag og fejres nu  næsten hvert år dog ikke hvert syvende år.