Brevkassen: Hvorfor skal Ruth klæde sig af?

Hej

Jeg læser dagligt et kapitel i bibelen i to forskellige oversættelser for at få så bred en forståelse af teksten som muligt. I øjeblikket er det Den autoriserede oversættelse fra 1992 på dansk (som jeg bruger meget) og New King James version.

Men jeg undrer mig meget over oversættelsen af Ruth 3 v4: ”Når han lægger sig, skal du lægge mærke til, hvor han ligger. Så skal du gå derhen og klæde dig af og lægge dig ved hans fødder; så skal han nok fortælle dig, hvad du skal gøre.«”

Hvorfor har man valgt en meget alternativ oversættelse af dette vers, når det traditionelt oversættes anderledes? Fodnoten angiver den anden oversættelse, men hvorfor er det ikke alternativet, der er fodnote? Den valgte oversættelse virker forvirrende og skaber en opfattelse af noget uanstændigt og uforståeligt.

Bibelen på Hverdagsdansk følger også traditionen:

4 Læg mærke til, hvor han lægger sig til at sove, og når han har lagt sig, går du hen og løfter kappen væk fra hans fødder, og så lægger du dig der. Derefter skal han nok sige dig, hvad du skal gøre.«

Med venlig hilsen

Bente Sørensen

******************************************

Kære Bente!

Tak for dit spørgsmål. Der er ganske rigtigt med den nye oversættelse sket et brud på oversættelsestraditionen. Det kan ikke afgøres ud fra den hebraiske grundtekst, om den ene eller anden oversættelse er den korrekte. Det må afgøres ud fra sammenhængen.

Formålet med at gå hen på tærskepladsen om natten, når Boas har spist og drukket, er at få ham til at gifte sig med Ruth, så hun kan få en søn, og slægten kan gå videre. Da Boaz vågner og føler sig for, opdager han, at det er en kvinde. Ruth beder ham nu lægge kappen over sig. Det er et fast udtryk for at gifte sig med en kvinde.

Fra Ezekiels Bog kender vi en scene, hvor det er Gud selv, der billedligt gifter sig med Jerusalem, der er skildret som en nøgen kvinde, som Gud lægger sin kappe over (Ez 16,6-8). Det er det samme, som sker her. Ruth har klædt sig af, og nu bejler hun til Boaz ved at bede om ægteskab, og han accepterer hende. Det er usædvanligt, at det er en kvinde, der tager initiativet, men hun er nødt til at overrumple Boaz, da hun ikke har noget juridisk krav på ham. Han er hendes mands slægtning, men ikke hendes svoger. Hun kan derfor ikke forlange, at han skal indgå svogerægteskab med hende (jf. reglerne for svogerægteskab i 5 Mos 25,5ff).

Ruths måde at handle på er udtryk for, at hun som fremmed kvinde ikke har ret mange muligheder for at blive gift. Derfor må hun vælge en usædvanlig vej. På den måde ligner hun Tamar, som klædte sig ud som prostitueret og forførte sin svigerfar Juda, så hun blev gravid og fik tvillingesønner (1 Mos 38; Tamar omtales i øvrigt i Ruth 4,12 som et forbillede på en kvinde, der blev velsignet med børn). Ruth får kun en enkelt søn, men han blev stamfar til selveste kong David.

I begge historier er det en pointe, at Gud støtter den modige kvinde, der kæmper for at få den søn, der skal føre slægten videre. For ud fra tankegangen i Det Gamle Testamente er det Gud, der står bag, når en kvinde bliver gravid. Gud har altså velsignet kvinden, fordi hun satte slægten over den gængse moral.

Med venlig hilsen

Kirsten

Kirsten Nielsen er professor emeritus i Det Gamle Testamente. Hun er desuden en af hovedkræfterne bag den autoriserede bibeloversættelse fra 1992. Se hendes andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.