Paulus, statue fra Laterankirken i Rom. Kilde: Wikimedia Commons.
Paulus, statue fra Laterankirken i Rom. Kilde: Wikimedia Commons.

17.09.2023

Brevkassen: Hvorfor taler Paulus hebraisk?

Hvorfor taler Paulus hebraisk for at berolige en menneskemængde? Anne Katrine Gudme giver et svar i brevkassen

Kære Brevkasse

Jeg har læst, at hebræisk stort set var et rituelt sprog, mens Jesus var levende. Men i Apostlenes Gerninger beroliger Paulus en menneskemængde ved at tale hebræisk til den. Hvordan hænger det mon sammen? Jeg ved godt, at Paulus kunne hebræisk, men hvem kan det have beroliget at høre tale på det sprog?

Venlig hilsen
Vidar

------------------------------------------

Kære Vidar

Tak for dit spørgsmål!

Aramæisk var talesprog

Det er helt rigtigt, at hebraisk ikke længere var et talesprog i Palæstina i det første århundrede e.Kr. Det havde det ikke været længe på den tid. Allerede i løbet af det første årtusinde f.Kr. blev hebraisk erstattet af aramæisk som talesprog i oldtidens Palæstina. Hebraisk og aramæisk er begge semitiske sprog, og de er i samme sprogfamilie som f.eks. arabisk.

Hebraisk var skriftsprog

Aramæisk erstattede, som nævnt, hebraisk som talesprog, men hebraisk blev bevaret som skriftsprog blandt jøderne, fordi den tekst, som kristne kalder Det Gamle Testamente, og som jøderne kalder TaNaK, er skrevet på hebraisk. Hebraisk blev derfor holdt i live som et skriftsprog blandt jødiske lærde, dermed også som et rituelt sprog, som du også skriver.

Græsk var elitens sprog

Aramæisk var altså det almindelige talte sprog på markedet og på gaden i Jerusalem på Jesus’ og Paulus’ tid, men den veluddannede elites sprog i det romerske imperium, som Jerusalem og Judæa var en del af, var græsk.

Tre sprog

Vi har altså tre sprog, der alle er knyttet til en helt bestemt baggrund og identitet. Aramæisk tales af Hr og Fru Judæa, altså af helt almindelige mennesker, græsk tales af de veluddannede og kosmopolitiske imperieborgere, og hebraisk tales og mestres bare af skriftlærde og fromme jøder.

Apostlenes gerninger

I Apostlenes Gerninger kapitel 21 er Paulus netop vendt tilbage til Jerusalem. Paulus er kommet fra byen Milet i vore dages Tyrkiet, hvor han har været på missionsrejse for at omvende personer med en ikke-jødisk baggrund til kristendommen. Paulus mødes med nogle af de andre kristne ledere i Jerusalem, og de fortæller ham, at snakken og rygterne går, fordi han har prædiket, at man kan blive kristen uden først at følge jødedommens leveregler. Det har givet Paulus et ry som en, der forsøger at undergrave jødiske værdier, og de andre kristne ledere råder ham til at opføre sig fromt i offentligheden, så han kan tilbagevise rygterne med eksemplarisk opførsel. På trods af dette tiltag opstår der uroligheder, da Paulus viser sig på tempelpladsen. Jøderne fra Asien får øje på ham, og de er tydeligvis fortsat af den opfattelse, at Paulus er ude på at undergrave deres skikke. De råber: ”Her er den mand, som med sin lære alle vegne og over for alle er imod folket og loven og dette sted” (Apostlenes Gerninger kapitel 21 vers 28). Der opstår tumult, og Paulus bliver ført væk i lænker af garnisonskommandanten og hans folk. Men før de får ham med sig ind i borgen og væk fra skaren, taler Paulus til kommandanten på græsk, og beder om lov til at tale til folkemængden. Det går kommandanten med til, muligvis fordi Paulus præsenterer sig som ”jøde fra Tarsus i Kilikien, borger i en ikke ukendt by” (Apostlenes Gerninger kapitel 21 vers 39). Paulus er ikke en Hr-hvem-som-helst, men en veluddannet græsktalende imperieborger. Derefter henvender Paulus sig til folkemængden på tempelpladsen på hebraisk, og her bringer han så sin anden identitet i spil, nemlig som en lærd og skriftklog og from jøde. Det beroliger mængden, at han taler til dem på hebraisk, fordi han på den måde modbeviser deres beskyldninger om, at han er imod templet, loven og dem. Paulus taler hebraisk som en jødisk lærd, og demonstrerer på den måde, at han er en af dem, selvom han også taler græsk og har forsøgt at omvende ikke-jøder til kristendommen.

Med venlig hilsen
Anne Katrine de Hemmer Gudme

Anne Katrine de Hemmer Gudme er ph.d. og professor ved Det Teologiske Fakultet på Oslo Universitet. Se hendes andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk