Kære Brevkasse

Hvad er kristendommens syn på fosterdiagnostik og jagten på at skabe det perfekte barn?

Venlig Hilsen

Rosa

----------------------------------------------------------------

Svar fra Ulrik Nissen, lektor i etik

Tak for dit væsentlige og samtidigt vanskelige spørgsmål. Det er væsentligt, fordi det vedrører en problemstilling i Danmark, som vi måske ikke altid får diskuteret nok. Der er en diskussion af etiske syn på fosterdiagnostik, men måske ikke i så høj grad om, hvad der er at sige om det ud fra en kristen etik.

Dynamisk kristen etik

Samtidigt er det vanskeligt, fordi der ikke er helt entydige svar. Det er der heller ikke i lyset af kristendommen. Det hænger blandt andet sammen med, at den kristne etik er dynamisk. Den er vedvarende i bevægelse ud fra dens fire kilder: Bibelen, traditionen, fornuften og erfaringen. Derfor er der ikke en fast og uforandret holdning ud fra kristendommen til dette og andre etiske spørgsmål. Dette forhold er grundlæggende positivt, da det er udtryk for, at kristendommen er levende. Men selv om der ud fra kristendommen ikke kan svares entydigt, er der dog samtidigt nogle grundtræk, som er vigtige at trække frem.

Menneskesynet

En af de centrale præmisser for dit spørgsmål er: Hvordan skal vi forstå mennesket? Det drejer sig med andre ord om menneskesynet. Det er et meget stort tema, som der har været mange forskellige bud på i kristendommens historie, ligesom nutidige teologer også vil vægtlægge forskellige sider af det. Nogle af de store temaer er forståelsen af menneskets værdighed som skabt i Guds billede samt, hvordan vi skal forstå syndens præg på menneskets natur og vores forhold til hinanden og skaberværket i øvrigt. Hele området placerer sig grundlæggende indenfor det, som vi kalder for teologisk antropologi – altså en teologisk begrundet forståelse af mennesket.

I de senere år har teologer som blandt andet den tyske teolog, Wolfhart Pannenberg, og den amerikanske teolog, David Kelsey, skrevet væsentlige bidrag til dette. Men der er siden 2017 også kommet nye samlinger af tekster med forskellige indfaldsvinkler. Nogle af dem samler klassiske tekster indenfor området, hvor andre i højere grad går mere tematisk til værks med nyere teologer som bidragsydere. Så i lyset af menneskesynet kan der ikke svares helt kort på kristendommens syn på det i entalsform. Der er snarere tale om forskellige aspekter af menneskesynet i den kristne tradition.

Livet som en gave

Samtidigt er der nogle hovedlinjer, som der synes at være overvejende enighed om. En af disse er, at livet er skænket. Vi modtager livet som en gave. Nogle teologer vil endog tale om livet som en ”nådefuld gave”, fordi det er skænket os ufortjent. Det er en grundforståelse, som vi kan møde allerede i skabelsesberetningen i Første Mosebog kapitel 1 og 2. Længere henne i Det Gamle Testamente taler salmisten om, at Gud kender os, før vi overhovedet er blevet til (Salme 139,16). Vi er altså i denne forståelse omsluttet af Guds kærlige kundskab og vilje, før vi blev til. At vi har modtaget livet er således udtryk for Guds kærlighed til os, hvorfor der ud fra denne grundforståelse vokser et kærlighedens og taknemmelighedens gensvar.

Mennesket er endeligt

Et andet hovedtræk er, at vi som mennesker er endelige. Det vil sige, at vi er begrænsede. Dette træk kan vi også føre tilbage til de første kapitler i Første Mosebog, hvor det bliver nævnt, at mennesket er dannet af jord og Gud blæser livsånde i det (Første Mosebog 2,7). Mennesket lever altså i en vis forstand på et ”lånt åndedræt”. Det er Guds livsånde, der holder mennesket i live. Derfor er menneskelivet også præget af en foreløbighed og forgængelighed. Hvis Gud tager livsånden fra mennesket, vil det forgå. Det er hele tiden afhængigt af, at Gud opretholder livet. Det bliver også nogle gange kaldt for Guds kontinuerlige eller vedvarende skabelse. Denne afhængighed knytter mennesket til Gud. Livets opretholdelse bliver i sidste instans ikke op til mennesket, men derimod Guds kærlige omsorg.

Mennesket er ikke herre over sit liv

Disse to grundtræk understøtter en forståelse af, at mennesket ikke er herre over sit eget liv eller i hvert fald ikke kontrollerer det fuldstændigt. Det får konsekvenser for spørgsmålet om fosterdiagnostik og jagten på det perfekte menneske. For hvad er egentlig perfektion? Er det fuldstændigt fravær af lidelse, sygdom og begrænsninger? Så er det måske en illusion, at vi nogensinde kan nå denne grad af perfektion. I hvert fald i livet her på jorden. Måske er det vigtigere at nå frem til en tak for det liv, vi har modtaget og finde en befrielse i, at vi er endelige og begrænsede? Måske ligger noget af hemmeligheden i denne befrielse i at komme overens med, at vi som mennesker grundlæggende ikke selv har kontrollen over livet, men må hvile i at modtage det?

Motivation for forsterdiagnostik

Det berører motivationen for fosterdiagnostikken. Den bliver nogle gange knyttet sammen med spørgsmålet om jagten på det perfekte barn – som i dit spørgsmål. Men praksis omkring fosterdiagnostisk i Danmark handler i udgangspunktet ikke om jagten på perfektion, men om at undersøge fosterets risiko for arvelige sygdomme og genetiske defekter (herunder kromosomafvigelser) for på den baggrund at give forældrene mulighed for at tage stilling til, om graviditeten skal gennemføres eller afbrydes. Du kan læse mere om fosterdiagnostik og etik i Danmark inde på Det Etiske Råds hjemmeside. Samtidigt har jeg forståelse for dit spørgsmål, fordi man kan undre sig over, hvorfor vi i Danmark har så relativt få børn født med anlæg for Downs Syndrom. Det hænger sammen med en effektiv praksis omkring fosterdiagnostik, men siger måske også noget om vores menneskesyn.

Menneskets forvaltermandat

Et sidste hovedtræk, som jeg vil trække frem, er menneskets forvaltermandat. Det kender vi også til fra de første sider i Bibelen. I Første Mosebog kapitel 2 bliver mennesket givet opgaven at ”dyrke og vogte” haven, som det er sat i. Det er et billede på det ansvar, som mennesket har fået betroet for jorden. Nogle teologer kalder det også for kulturmandatet. Det handler om, at mennesket er blevet betroet at tage vare på jorden, så alt dens fælles liv trives på bedste vis. Dette mandat ligger til grund for den opgave, som vi har fået ved videnskabelig indsigt hele tiden at blive klogere og dygtigere til fælles gavn. Det understøtter brugen af fosterdiagnostik til at opdage sygdomme på et tidligt tidspunkt og så vidt muligt at helbrede dem. Fosterdiagnostikken i sig selv er derfor i udgangspunktet et gode. Spørgsmålet er, hvad vi bruger den til.

Jeg nævnte indledningsvis, at dette spørgsmål var både væsentligt og vanskeligt. Hvad jeg ikke nævnte i den forbindelse var, at det også er vanskeligt, fordi en række af disse problemstillinger er forholdsvis nye og vi derfor ikke kan finde direkte anvisninger for dem i Bibelen eller traditionen. Men samtidigt ligger der som anført i begge kilder nogle hovedmotiver, som vi kan bringe ind i drøftelsen om nye etiske udfordringer. I tillæg hertil trækker den kristne etik også på fornuften og erfaringen. Disse kilder er mere almene og derfor ikke i samme grad specifikke for kristendommen. Men samtidigt finder vi også her den samme dobbelthed – at fosterdiagnostikken på en række områder er et gode, men at vi også i lyset af disse kilder har grund til at stille spørgsmålet, hvorfor vi bruger den og hvordan den præger vores menneskesyn.

Selv om dette svar ikke er helt så entydigt, som dit spørgsmål måske lagde op til, håber jeg, at det giver dig nogle pejlemærker for at tænke videre.

Venlig hilsen

Ulrik Nissen

Ulrik Nissen er lektor i etik og religionsfilosofi ved Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet, hvor han i 2015-21 også var afdelingsleder og studienævnsformand. Siden januar 2022 også professor II i teologisk etik ved MF vitenskapelig høyskole i Oslo. Læs hans brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

-------------------------------------------------------

Svar fra Hans-Ole Bækgaard, formand for Indre Mission

Kære Rosa

Tak for dit spørgsmål. Det er et spændende og udfordrende spørgsmål, du stiller. Kunne vi slå op i en faktabog og få et direkte svar, havde det været noget lettere at give et svar. For sagen er, at de teologiske, filosofiske og etiske overvejelser bag et svar hænger tæt sammen med menneskesynet. Vi kan heller ikke finde skriftsteder i Bibelen, der nævner disse faglige begreber som f.eks. fosterdiagnostik, så vi er ude i afledede konklusioner ud fra den generelle undervisning i Bibelen. 

Kristendommens menneskesyn 

Så for at kunne give et lidt mere konkret svar på dit spørgsmål, er en væsentlig begyndelse at afklare kristendommens syn på mennesket. Også her vil man kunne få forskellige svar, men jeg har vanskeligt ved ikke at fastholde den bibelske tilgang, at Gud har skabt os som menneske fra undfangelse. Det betyder, at vi fra undfangelsen taler om et liv, et ufødt barn og et unikt menneskebarn, som er skabt i Guds billede. 

I Salmernes Bog 139,13-16 skriver David: ”Det var dig, der dannede mine nyrer, du flettede mig sammen i min mors liv. Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt, underfulde er dine gerninger, jeg ved det fuldt ud! Mine knogler var ikke skjult for dig, da jeg blev formet i det skjulte, blev vævet i jordens dyb. Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet, før en eneste af dem var kommet.” Og i Lukasevangeliet 1,41 (og 44) er fostre omtalt med reaktioner som et lille menneskebarn, eller at Gud kender mennesket allerede før fødslen i fosterstadiet (Jeremias Bog 1,5; Esajas Bog 49,1; Galaterbrevet 1,15). 

Tager kristendommen udgangspunkt i dette bibelske syn på mennesket, er det klart, at med hensyn til fosterdiagnostik vil en modstander af provokeret abort afvise en del fosterdiagnoser, fordi de alene går ud på at kunne tilbyde provokeret abort.

Men hvis det nu drejer sig om at finde sygdomme, som man kan begynde behandlingen af allerede i fostertilstanden eller forberede forældre og sundhedspersonale på, når fødslen går i gang, så kan sagen (for nogen) vel være en anden? Men det er vist ikke normalt det sidste, man tænker på i Danmark ved ordet fosterdiagnostik. 

Der kan selvfølgelig også være den udgave, hvor man eksempelvis finder ud af, at der er en risiko for Downs Syndrom, som forældrene så kan bruge til at forberede sig, men jo også til at bekymre sig. 

Etisk Råd har samlet en række overvejelser i forbindelse med fosterdiagnostik, som jeg vil anbefale dig at læse nærmere:

Abort og fosterdiagnostik

Abort og fosterdiagnostik - faq

Mangeartede dilemmaer

At der er mange muligheder og dilemmaer, kommer eksempelvis til udtryk i dette udsnit i et interview med direktøren for det nye Nationalt Center for Etik, Christa Lundgaard Kjøller, hvor hun omtaler fosterdiagnostik og om foster-tests i fri handel:



”Det er allerede muligt i Danmark at få taget en såkaldt Evita-test. Med testen kan man tage hele fosterceller fra moderens blod og få omfattende analyser af det barn, hun bærer. Testen kan tages allerede i uge 10, to uger før udløbet af den fri abort. Analyserne kan give vigtig information om alvorlig sygdom hos fostret, siger Christa Lundgaard Kjøller: ”Men den kan også give andre informationer med mange usikkerheder om blandt andet fostrets forventede intelligens og udseende. Det åbner døren for et selektionssamfund, og det er vigtigt at være på forkant med de etiske dilemmaer, der kan følge med det her.”

Hun tilføjer, som en forudanelse: 

”Det er svært at spå om, hvilke konsekvenser det kan få, hvis omfattende genanalyser bliver kommercielt tilgængelige på et tidligt fosterstadie.”

Min egen konklusion

Jeg vil nok selv gå så langt og mene, at fosterdiagnostik dybest set er et indgreb i naturens ordning, medmindre at det ikke handler om at fratage et lille ufødt menneskebarn livet, men som nævnt ovenfor at kunne begynde en forberedende hjælp og behandling af et sygt barn, eventuelt allerede i fostertilstanden. 

Spørgsmålet er i høj grad, om man overskrider en grænse, som er sat af Skaberen. Det kan nemlig enten føre til fravalg af et gudskabt barn ved abort – måske på grund af forkert køn: kønsselektion (se link) eller til genmanipulation i det tidlige fosterstadium, f.eks. designerbørn (se link).

Du spørger til ”jagten på at skabe det perfekte barn”. Jeg tænker, at der er sket en markant udvikling siden 1970’erne. Dengang handlede provokeret abort om ikke at få et uønsket barn. Den opfattelse er efterhånden mere ændret til en rettighed hos kvinder til at bestemme over egen krop til en rettighed om, hvilket barn man gerne vil have. Og i det lys hænger abortspørgsmålet og fosterdiagnostik sammen – og som nævnt i begyndelsen er det funderet og afledt af menneskesynet. 

At ”skabe det perfekte barn” handler generelt i dag ikke om at kunne sortere de ”uperfekte = syge” fostre fra, men enten 1) at se om fosteret indeholder de genetiske egenskaber, man ønsker, f.eks. angående køn, intelligens, højde, fri for arvelige sygdomme osv. eller 2) manipulere med generne, så man egentlig selv designer (”skaber”) sin baby. Det kan sikkert også være begge. 

Men i begge tilfælde må vi vel sige, at det er i stærk modsætning til det kristne menneskesyn. At modarbejde sygdomme er ok, men at ville lave mennesker så ”perfekte” – som muligt modsiger kristendommens vægtlægning på, at vi alle har lige stor værdi, fordi vi er skabt og elsket af Gud – er vel en rem af den hud, hvor vi som skabninger ønsker at lege Skaber? 

Endvidere gælder det vel i alle medicinsk-etiske spørgsmål, at vi som kristne ved, at vi mennesker altid vil være belastet af mange fejl og dårlige motiver, og derfor skal man altid vurdere risikoen for misbrug og for uforudsete grimme bivirkninger ved alt det, vi i vores store viden finder frem til at kunne. 

Så kristendommen har en vigtig røst at lade lyde omkring jagten på det perfekte. Vi lever ikke i Paradis eller den perfekte verden. Snarere lever vi i en verden, hvor de næstbedste eller tredjebedste løsninger er dem, som fungerer og har holdbarhed. Guds skabergodhed og syndefaldets konsekvenser er sammenvævede i en uadskillelig enhed – og drømmen om at skabe det perfekte er urealistisk, fordi vi ikke er Skaber, men blot skabninger, som må leve af Skaberens gaver. 

Vi må tage imod de børn, der kommer som Guds gaver, og vi må tage imod dem og elske dem, som de er. Hvis vi kun vil have de børn, der opfylder vores ønsker – og behov, er det jo egoisme og ikke en rummelig form for kærlighed. Det kan komme til udtryk, hvor forældre ved psykologiske overføringsmekanismer ønsker, at barnet skal være med bestemt køn, hårfarve eller egenskaber, og herved kan barnet påføres et identitetsproblem, hvis det ikke lever op til forældrenes ønsker. 

At sætte børn i verden kræver ansvarlighed. Hvis man ikke er villig til at tage både gaven og opgaven og ansvaret for det barn, der bliver givet, er det måske bedre ikke at sætte børn i verden? 

Jeg håber, at dette kan dig et svar på spørgsmål – og ikke mindst refleksioner til dine videre overvejelser. 

Venlig hilsen 

Hans-Ole Bækgaard

Hans-Ole Bækgaard er uddannet teolog. Han er præst og formand for Indre Mission. Læs hans brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.