Til Bibelselskabet



Kære brevkasse.

Jeg synes, at det med helligånden og pinse er svært at forstå. Hvad betyder helligånden, og hvornår får man den? Håber I kan svare mig, da jeg er forvirret.

Hilsen fra Søren



*********************************************

Kære Søren

Tak for dit gode spørgsmål om Helligånden. Du har ret. Det er svært at forstå. For hvad betyder ånd overhovedet?



Jeg vil begynde et helt andet sted end pinsen: Det er en ondskabsfuld handling at brænde koraner af, det ville det også være, hvis det var bibler, der blev brændt af. Men som kristne går det os ikke til hjertekulen. For os er det ikke Bibelens bogstav, der er helligt, men Bibelens ånd. Det er den ånd, der strømmer gennem ordene og ind i hjerterne.

I Det Gamle Testamente står der i profeten Ezekiels Bog, at Gud har lovet sit folk:

”Jeg giver dem et andet hjerte og en ny ånd i deres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra deres krop og giver dem et hjerte af kød, så de følger mine lov og omhyggeligt holder mine bud. De skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud.” Ezekiels Bog 11,19-20



De første kristne forstod sig selv som det folk. Og det, der gjorde stenhjerterne bløde, er kærlighedsbuddet, sådan som Jesus levede det ud helt ned i døden og helt op i himlen. Der er historisk en tæt sammenhæng mellem profetien fra Det Gamle Testamente og Jesus’ liv, død og opstandelse, som skaber de nye betingelser for forholdet til Gud.



Og nu nærmer vi os Helligånden, som vi møder den i Det Nye Testamente. Den hedder også Guds ånd eller bare Ånden. Johannes døber med vand, men Jesus skal døbe med Helligånden, står der i Markusevangeliet 1,8. I vers 9-13 bliver Jesus døbt, og Ånden dalede ned over ham som en due, og en røst fra himlen sagde: ”Du er min elskede søn, i dig har jeg velbehag.”



Her bliver ånden forbundet med Jesus’ dåb, og derfor også med vores dåb. Så Åndens komme er en begivenhed i det enkelte menneskes liv. Paulus skriver i sine breve fra begyndelsen af 50'erne ofte om Ånden, og der er ikke tvivl om, at enhver kristen er i besiddelse af ånden i kraft af tro og dåb. Vi har Guds søns ånd i vores indre. Det er i den ånd, vi kalder Gud for far og er hans børn.



Men det er en ånd, der hele tiden er truet. Paulus må hele tiden vejlede sine følgere, så deres hjerter ikke forstener og de glemmer at gøre kærlighedens gerninger. Han taler om tro virksom i kærlighed, Galaterbrevet 5,6. Helligånden er knyttet til den nye ånd, der skaber er nyt hjerte af kød og blod. Vi kunne også kalde det kærlighedens lige for lige.



Pinse er festen for åndsfrihed. Jeg skrev før, at hvis nogle begynder at brænde bibler af, er det ondskabsfuldt. Men som kristne vil det ikke knuse vores hjerter, for det er kun bogstaver, og ånden har vi altid i vores hjerter. Den kan ingen tage fra os. Og det er netop dette hjerte, der får os til at protestere, når andres tro bliver krænket. For ytringsfriheden kan ikke overtrumfe åndsfriheden.

Med venlig hilsen

Lisbet



Lisbet Kjær Müller er brevkasseredaktør og tidligere sognepræst. Se hendes andre brevkassesvar.



Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.



Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk