Bibelen online

Anden Samuelsbog Kapitel 10

Krigen mod ammonitterne og aramæerne

Nogen tid efter døde ammonitterkongen, og hans søn Hanun blev konge efter ham. David sagde da: »Jeg vil vise troskab mod Nahashs søn Hanun, ligesom hans far viste troskab mod mig.« Derfor sendte David sine folk derover for at vise sin deltagelse i anledning af hans fars død. Men da Davids folk var kommet til ammonitternes land, sagde de ammonitiske stormænd til deres herre Hanun: »Tror du, det er til ære for din far, at David har sendt sine folk for at vise deltagelse? Nej, David har sendt sine folk til dig for at skaffe sig oplysninger om byen og udspionere den og ødelægge den.« Hanun lod så Davids folk gribe, lod halvdelen af deres skæg rage af og halvdelen af deres tøj skære væk, så bagdelen var bar. Derpå lod han dem gå. Da David fik det at vide, sendte han nogle ud for at møde mændene, for de var blevet groft ydmyget. Kongen sagde til dem: »Bliv i Jeriko, til skægget er vokset ud. Så kan I komme tilbage.«

Da ammonitterne så, at de havde lagt sig for had hos David, sendte de bud og hvervede tyve tusind mand fodfolk hos aramæerne i Bet-Rehob og Soba, tusind mand hos kongen af Ma'aka og tolv tusind mand i Tob. Da David hørte det, sendte han Joab af sted med hele styrken af elitetropper. Ammonitterne rykkede ud og stillede op til kamp foran byporten, mens aramæerne fra Soba og Rehob og mændene fra Tob og Ma'aka stod for sig selv på den åbne mark. Da Joab så, at han kunne blive angrebet både forfra og bagfra, udtog han nogle af israelitternes udvalgte mænd og gik i stilling over for aramæerne. Resten af hæren stillede han under sin bror Abishajs kommando, og de gik i stilling over for ammonitterne. Joab sagde: »Hvis aramæerne er stærkere end jeg, skal du komme mig til undsætning. Er ammonitterne derimod stærkere end du, kommer jeg dig til undsætning. Fat mod! Vi vil kæmpe tappert for vort folk og for vor Guds byer. Så må Herren gøre, som han finder for godt!« Så gik Joab og hans mænd til angreb på aramæerne, og de flygtede for ham. Da ammonitterne så, at aramæerne havde taget flugten, flygtede de selv for Abishaj og trak sig ind i byen. Efter slaget mod ammonitterne vendte Joab tilbage til Jerusalem.

Da aramæerne så, at de var slået af israelitterne, samlede de deres styrker. Hadad'ezer gav aramæerne på den anden side af Eufratfloden ordre til at rykke ud, og de kom til Helam under anførsel af Hadad'ezers hærfører Shobak. Så snart David havde fået det at vide, samlede han alle israelitterne, satte over Jordan og kom til Helam. Så gik aramæerne i stilling over for ham og gik til angreb på ham. Men aramæerne måtte flygte for israelitterne, og David dræbte syv hundrede vognheste og fyrre tusind ryttere. Også deres hærfører Shobak slog han ihjel. Da alle Hadad'ezers vasalkonger så, at de var slået af israelitterne, sluttede de fred med Israel og underkastede sig, og aramæerne turde ikke længere yde ammonitterne hjælp.

Krydshenvisning:

1 Krøn 19

Krydshenvisning:

1 Krøn 19

1 Sam 11,1

Krydshenvisning:

1 Krøn 19

Krydshenvisning:

1 Krøn 19

Krydshenvisning:

1 Krøn 19

Krydshenvisning:

1 Krøn 19

Dom 11,3

Krydshenvisning:

1 Krøn 19

Krydshenvisning:

1 Krøn 19

Krydshenvisning:

1 Krøn 19

Krydshenvisning:

1 Krøn 19

Krydshenvisning:

1 Krøn 19

Krydshenvisning:

1 Krøn 19

1 Sam 3,18

Krydshenvisning:

1 Krøn 19

Krydshenvisning:

1 Krøn 19

Krydshenvisning:

1 Krøn 19

Krydshenvisning:

1 Krøn 19

Krydshenvisning:

1 Krøn 19

Krydshenvisning:

1 Krøn 19

Krydshenvisning:

1 Krøn 19