Bibelen online

Ezekiels Bog Kapitel 10

Herren forlader Jerusalem

Jeg så op, og der var oven over hvælvingen over hovedet på keruberne noget som safir; det lignede og så ud som en trone; det kom til syne over dem. Så sagde han til manden, der var iført en linneddragt: »Gå ind mellem hjulene under keruberne, fyld dine hænder med det glødende kul, der ligger mellem keruberne, og strø det ud over byen.« Og jeg så ham gå derind. Keruberne stod syd for templet, da manden gik derind, og skyen fyldte den indre forgård. Men Herrens herlighed hævede sig op fra keruberne og flyttede sig hen til templets tærskel. Templet fyldtes af skyen, og forgården blev fyldt af stråleglansen fra Herrens herlighed. Lyden af kerubernes vinger kunne høres helt ud i den ydre forgård; det lød, som når Gud den Almægtige taler. Han befalede manden, der var iført en linneddragt, at han skulle hente ild inde mellem hjulene, inde mellem keruberne, og manden gik derind og stillede sig ved siden af et af hjulene. Så rakte keruben sin hånd hen mod ilden mellem keruberne og tog noget af den og lagde det i hænderne på manden, der var iført en linneddragt; han tog det og gik ud.

Under kerubernes vinger kom der noget af form som en menneskehånd til syne. Jeg så fire hjul ved keruberne, et hjul ved hver kerub, og hjulene så ud som funklende krysolit. De så alle fire ens ud, og det var, som der var anbragt et hjul inden i hjulet. Når keruberne gik, kunne hjulene bevæge sig i alle fire retninger, og de drejede ikke, når de gik. For de fulgte den retning, hovedet vendte, og de drejede sig ikke, når de gik. Hele deres krop, deres ryg, deres hænder, deres vinger og hjulene var fulde af øjne, der sad rundt om på dem alle fire, på hjulene. Jeg hørte, at hjulene blev kaldt Galgal. Hver havde fire ansigter: Det første var et kerubansigt, det andet et menneskeansigt, det tredje et løveansigt og det fjerde et ørneansigt. Og keruberne hævede sig. Det var det samme levende væsen, som jeg havde set ved floden Kebar. Når keruberne gik, bevægede hjulene sig ved siden af dem, og når keruberne løftede deres vinger for at hæve sig fra jorden, drejede hjulene ikke bort. Når de stod stille, stod hjulene også stille, og når de hævede sig, hævede hjulene sig sammen med dem, for det levende væsens ånd var i dem.

Herrens herlighed forlod nu templets tærskel og stillede sig over keruberne. Mens jeg så på det, løftede keruberne deres vinger og hævede sig fra jorden, og hjulene fulgte med. Så stillede de sig i østporten til Herrens tempel, og Israels Guds herlighed var oven over dem. Det var det samme levende væsen, som jeg havde set under Israels Gud ved floden Kebar, og jeg forstod, at det var keruber. Hver havde fire ansigter og fire vinger og under vingerne noget, der lignede menneskehænder. Deres ansigter lignede og så ud som de ansigter, jeg havde set ved floden Kebar. De gik hver især lige frem.

Krydshenvisning:

Ez 1,4-28

Sir 49,8

Krydshenvisning:

Ez 1,4-28

Sir 49,8

Åb 8,5

Krydshenvisning:

Ez 1,4-28

Sir 49,8

Krydshenvisning:

Ez 1,4-28

Sir 49,8

Ez 1,28

Es 6,4

Krydshenvisning:

Ez 1,4-28

Sir 49,8

Krydshenvisning:

Ez 1,4-28

Sir 49,8

Krydshenvisning:

Ez 1,4-28

Sir 49,8

Krydshenvisning:

Ez 1,4-28

Sir 49,8

Krydshenvisning:

Ez 1,4-28

Sir 49,8

Krydshenvisning:

Ez 1,4-28

Sir 49,8

Krydshenvisning:

Ez 1,4-28

Sir 49,8

Krydshenvisning:

Ez 1,4-28

Sir 49,8

Åb 4,8

Note:

Galgal betyder hjul.

Krydshenvisning:

Ez 1,4-28

Sir 49,8

Krydshenvisning:

Ez 1,4-28

Sir 49,8

Åb 4,7

Krydshenvisning:

Ez 1,4-28

Sir 49,8

Ez 1,3

Krydshenvisning:

Ez 1,4-28

Sir 49,8

Krydshenvisning:

Ez 1,4-28

Sir 49,8

Krydshenvisning:

Ez 1,4-28

Sir 49,8

Krydshenvisning:

Ez 1,4-28

Sir 49,8

Krydshenvisning:

Ez 1,4-28

Sir 49,8

Krydshenvisning:

Ez 1,4-28

Sir 49,8

Krydshenvisning:

Ez 1,4-28

Sir 49,8