Bibelen online

Tobits Bog Kapitel 5

Rafael hverves til at ledsage Tobias

Tobias svarede da sin far Tobit: »Alt, hvad du har pålagt mig, far, vil jeg gøre. Men hvordan skal jeg kunne få pengene af ham, når han ikke kender mig, og jeg ikke kender ham. Hvilket bevis kan jeg give ham, så han kan blive klar over, hvem jeg er, og tro på mig og give mig pengene? I øvrigt kender jeg ikke vejen til Medien.« Tobit svarede sin søn Tobias: »Han gav mig et dokument, og jeg gav ham et. Jeg delte mit i to stykker, det ene beholdt jeg, og det andet lagde jeg sammen med pengene. Der er gået tyve år, siden jeg gav pengene i forvaring, og nu skal du, min dreng, finde dig en pålidelig mand, som kan rejse sammen med dig. Vi giver ham løn i den tid, der går, til du kommer tilbage. Og hent så pengene hos Gabael!«

Tobias gik ud for at finde en mand, som kendte vejen til Medien og kunne rejse med ham. Da han kom ud, stod englen Rafael foran ham; men han vidste ikke, at det var Guds engel. Tobias spurgte ham: »Hvor kommer du fra, unge mand?« og han svarede: »Fra israelitterne, dine landsmænd, og jeg er kommet her for at finde arbejde.« Tobias spurgte: »Kender du vejen til Medien?« »Ja,« svarede han, »jeg har tit været der og kender udmærket alle vejene dertil. Jeg har flere gange rejst til Medien og plejer at bo hos vor landsmand Gabael i Rages i Medien. Fra Ekbatana til Rages er der to hele dagsrejser, for Rages ligger i bjergene og Ekbatana midt på sletten.« Tobias sagde til ham: »Vent på mig, unge mand, til jeg har været inde at fortælle min far om det, for jeg har brug for dig til at rejse sammen med mig, og du skal få din løn.« Han svarede: »Jeg skal nok vente, men det må ikke vare for længe.« Tobias gik ind og fortalte sin far Tobit om det: »Jeg har fundet en mand,« sagde han, »han er israelit, en af vore landsmænd.« Tobit sagde: »Kald på manden, så jeg kan få at vide, hvilken slægt og stamme han er fra, og om han er pålidelig, så han kan rejse sammen med dig, min dreng.«

Tobias gik ud, kaldte på ham og sagde: »Unge mand, min far beder dig komme ind.« Den unge mand gik så ind til Tobit, som bød ham velkommen, og han svarede: »Jeg ønsker dig megen glæde!« Men Tobit sagde til ham: »Hvad har jeg mere at glæde mig over? Jeg er blind og kan ikke se himlens lys, men ligger i mørket ligesom de døde, der ikke kan se lyset. Skønt levende er jeg blandt de døde! Nok kan jeg høre menneskenes stemme, men jeg kan ikke se dem.« Han svarede: »Vær ved godt mod, det varer ikke længe, før Gud helbreder dig. Vær ved godt mod!« Så sagde Tobit til ham: »Min søn Tobias vil rejse til Medien. Kan du tage af sted sammen med ham og vise ham vej? Du skal få din løn, broder.« Han svarede: »Jeg kan rejse sammen med ham. Jeg kender alle vejene til Medien. Jeg har været der mange gange, og jeg har rejst gennem hele slettelandet og kender bjergene og alle vejene i landet.«

Tobit spurgte nu: »Broder, hvilket fædrenehus og hvilken stamme er du fra? Fortæl mig det, broder.« Men han sagde: »Hvorfor behøver du at vide besked om min stamme?« og Tobit svarede: »Jeg vil være helt sikker på, hvis søn du er, broder, og hvad du hedder.« Så sagde han til ham: »Jeg hedder Azarja og er søn af den store Ananias, en af dine landsmænd,« og Tobit svarede: »Du skal være velkommen og velsignet, broder! Vær ikke bitter på mig, fordi jeg ønskede at få sikker besked om dit fædrenehus, broder. Nu viser det sig, at du er en landsmand og af god og hæderlig slægt. Jeg kender Ananias og Natan, den store Semelias' to sønner. De plejede at rejse sammen med mig til Jerusalem for at tilbede, og de har aldrig ladet sig føre vild. Disse mænd er vore brødre, du er af god herkomst, og du skal være velkommen.« Og han fortsatte: »Du får en drakme om dagen i løn og til dine fornødenheder det samme som min søn. Tag nu af sted sammen med min søn, og jeg vil endda lægge noget oven i din løn.« Han svarede: »Jeg skal nok rejse sammen med ham. Vær ikke bekymret, vi vender tilbage til dig i lige så god behold, som vi tager af sted. For rejsen er ufarlig.« Tobit svarede: »Måtte velsignelse følge dig, broder!« Og han kaldte på sin søn og sagde til ham: »Min dreng, gør dig klar til rejsen, og tag af sted sammen med din broder. Måtte himlens Gud føre jer frelst derhen og bringe jer tilbage til mig i god behold og hans engel ledsage og beskytte jer, min dreng.«

Da Tobias skulle af sted på rejsen, kyssede han sin far og mor, og Tobit sagde: »God rejse!« Men hans mor gav sig til at græde og sagde til Tobit: »Hvorfor har du sendt min dreng af sted? Er han ikke vor støttestav, så længe han er her hos os? Penge er ikke alt! De må ingenting betyde i sammenligning med vores dreng! Hvad Herren har givet os at leve af, må være nok for os.« Men han sagde til hende: »Vær ikke ængstelig. Vores dreng vil komme tilbage til os i lige så god behold, som han rejste. Du skal få ham at se med egne øjne, den dag han vender hjem til dig i god behold. Du skal ikke være ængstelig og ikke være bekymret for dem, min søster. For en god engel vil ledsage ham; hans rejse vil lykkes, og han vil vende tilbage i god behold.« 6,1 Så holdt hun op med at græde.

Note:

det ene beholdt jeg, og det andet lagde jeg sammen med pengene: efter ét græsk håndskrift. Teksten i GrII: så vi hver fik ét, og jeg lagde det sammen med pengene.

Krydshenvisning:

Jer 32,11-14

Note:

Disse mænd er vore brødre: efter ét græsk håndskrift. Teksten i GrII: Dine brødre er gode mænd.

Krydshenvisning:

Matt 20,2

Krydshenvisning:

1 Mos 24,7 24,40