Bibelen online

Salmernes Bog Kapitel 93

Herren er konge! Han har klædt sig i højhed,

Herren har klædt sig og rustet sig med styrke.

Ja, jorden står fast, den rokkes ikke.

Din trone står fast fra ældgammel tid,

fra evighed har du været til.

Herre, strømmene løfter,

strømmene løfter deres røst,

strømmene løfter deres brøl.

Men mere end de vældige vandes buldren,

mere end havets mægtige brændinger

er Herren mægtig i det høje.

Dine vidnesbyrd står fast,

hellighed smykker dit hus

i al evighed, Herre.

Krydshenvisning:

2 Mos 15,18

Krydshenvisning:

Sl 19,8

Næstekærlighed

Livsklog bog om kærlighedens vilkår i dag
næstekærlighed
249,95

Forfatter: Niels Nymann Eriksen
Sidetal: 192 sider
Indbinding: Indbundet med smudsomslag
Forlag: Bibelselskabets Forlag
Varenummer: 978-87-7232-402-9
Mål: 12,5 x 18,5 cm.