16.11.2026 Nanna Endahl Jørgensen
De nye ord i fadervor har været på vej i årtier
Hvorfor ændre en bøn, som mange har kunnet udenad siden barndommen? I Bibelselskabets podcast fortæller sprogforsker Eva Skafte Jensen og teolog Morten Hørning Jensen om ordene, der har ændret betydning, og traditionen, der vejer tungt. Flere af de nye formuleringer har forgængere helt tilbage i arbejdet frem mod 1948-oversættelsen.
Ved en begravelse for en af sine forældres venner sad Morten Hørning Jensen i en fyldt landsbykirke. Den afdøde havde været aktiv i lokalsamfundet, og mange var mødt op for at tage afsked. Midt i sorgen var der et sted i gudstjenesten, hvor alle kunne sige noget sammen: fadervor.
Den oplevelse minder ham om, hvad der er på spil, når bønnens ord skal oversættes på ny.
“Det er med bævende hjerte, at vi gør det her, og i respekt for traditionen,” fortæller han i podcasten “Hvad i himlens navn?”.
Morten Hørning Jensen er professor ved Menighedsfakultetet og faglig leder for oversættelsen af Det Nye Testamente til den kommende bibel i 2036. Sammen med sprogforsker Eva Skafte Jensen fra Dansk Sprognævn fortæller han i afsnittet “Har de lige ændret fadervor?” om arbejdet med den nye prøveoversættelse.
En gammel diskussion om nye ord
“Lad dit navn være helligt” er en af de formuleringer, der kan få den, som kender fadervor udenad, til at standse op. Hvor blev “Helliget blive dit navn” af?
Men tanken om at indlede bønnen med “lad” er langt fra ny. I podcasten fortæller Morten Hørning Jensen, at man både i prøveoversættelsen fra 1942 og igen i 1989 forsøgte sig med den konstruktion. Den kom ikke med i de efterfølgende autoriserede oversættelser.
Allerede dengang stod oversætterne med et dilemma: Hvordan fornyer man sproget i en bøn, som mennesker holder af netop i dens velkendte form?
Eva Skafte Jensen peger på, at det gamle udsagnsord “at hellige” kan være svært at høre og forstå i dag. Nogle opfatter “helliget” som en gammeldags form af tillægsordet “helligt”. Man kan altså kende ordene uden nødvendigvis at opfatte den sproglige konstruktion bag dem.
I prøveoversættelsen samler “lad” de tre første bønner: “Lad dit navn være helligt, dit rige komme, din vilje ske”.
Når “forlade” bliver hørt som at gå væk
Et andet centralt valg handler om skyld og tilgivelse.
“Tilgiv os vores skyld, ligesom vi tilgiver andres skyld mod os,” lyder det nu.
Eva Skafte Jensen forklarer, at “skyldnere” i nutidigt dansk især forbindes med mennesker, der skylder penge. Den bredere betydning – mennesker, der har gjort andre uret – er blevet mindre tilgængelig.
Også “forlade” kan føre forståelsen i en anden retning end tilsigtet. Morten Hørning Jensen fortæller om præster, der har mødt konfirmander, som opfatter “forlade vore skyldnere” som en opfordring til at gå væk fra dem, man er uvenner med.
Her skal “tilgive” gøre betydningen tydeligere. Bønnen handler om at tilgive andre, og det skal ordene også udtrykke for den, der møder dem for første gang.
Ordene skal kunne siges sammen
Forståelighed er dog ikke det eneste hensyn. Fadervor bliver også lært udenad og bedt højt, ofte i fællesskab. Derfor har oversætterne arbejdet med rytmen og med, hvordan ordene ligger i munden.
Eva Skafte Jensen fremhæver eksempelvis lyden i “Før os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde”. De gentagne f-lyde er med til at binde formuleringen sammen.
Andre steder har traditionen vejet tungt i beslutningen om at bevare ordene. Det gælder blandt andet bønnen om det daglige brød og afslutningen om riget, magten og æren.
“Vi har ikke ændret for at ændre,” siger Morten Hørning Jensen. “Der er store ting, vi kunne have ændret mere, men vi har grundlæggende valgt at fastholde den samme rytme.”
Skal vi så lære en ny bøn?
Når ordene ligger på rygraden, kan selv små ændringer mærkes. I podcasten bliver det derfor også et spørgsmål om, hvordan man kan lære den nye ordlyd at kende.
Morten Hørning Jensen foreslår at have teksten ved hånden, eksempelvis på et kort, så man kan støtte sig til den og prøve den af over tid.
Samtidig understreger begge gæster, at en bibeloversættelse og gudstjenestens ordlyd er to forskellige ting.
“Vi laver bibel. Og hvad der sker i liturgien, det er jo nogle andres opgave,” siger Eva Skafte Jensen.
Den nye tekst er en prøveoversættelse og en anledning til at læse, lytte og undersøge bønnen igen. Også for den, der fortsat vil bede med de velkendte ord.
“Der er ikke nogen, der tager vores bøn fra os,” siger Morten Hørning Jensen.
Læs den nye prøveoversættelse og mere om arbejdet frem mod den nye autoriserede oversættelse af Bibelen 2036 på bibelselskabet.dk/bibel2036.
Matthæusevangeliet
| Sidetal: | 116 sider |
|---|---|
| Indbinding: | Softcover med flapper |
| Forlag: | Bibelselskabets Forlag |
| Varenummer: | 978-87-7232-392-3 |
|---|---|
| Mål: | 12,5 x 18,5 cm. |