Bibelhistorier Anmeldelser

Det skriver pressen om Bibelhistorier

Læs anmeldelser og anden mediedækning af Bibelhistorier her

Bibelhistorier har modtaget Den Danske Bogdesignpris 2017 for årets bedste børnebog. Prisen uddeles af Forening for Boghaandværk.

Anmeldelser

Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten, giver Bibelhistorier 6 ud af 6 stjerner:

"Ida Jessens 'Bibelhistorier' er et sandt mesterværk. Den store danske forfatters børnebibel bliver svær at overgå de næste mange årtier ... Naturligvis skal Ida Jessen skrive en børnebibel. Og naturligvis bliver den brillant ... kun få kan formidle så umiddelbart og enkelt og dog så dybt og rigt, som det sker her ... Ida Jessen har sproget, overblikket, erfaringen, modet og ikke mindst fortroligheden med de bibelske tekster, som kan løfte genfortællingerne op i deres helt egen genre og ramme en stil, som er uden alder og forfaldsdato ... Ida Jessen digter, mens hun fortæller, og de gamle historier rejser sig og lever og går lige i hjertet. Hun siger det, lige som det skal siges."

Læs anmeldelsen fra Jyllands-Posten her

Kathrine Lilleør, Berlingske ger Bibelhistorier 6 ud af 6 stjerner:

"Ida Jessen har med "Bibelhistorier" begået en mundret, mild og munter genfortælling af Biblens største fortællinger. Fortalt til både børn og voksne. At Ida Jessen har fundet en fortællestemme, der kan læses uden tæerkrympen af voksne, er intet mindre end en gylden nøgle til det bibelske univers ... "Bibelhistorier" er elegant og udfordrende illustreret af Hanne Bartholin og modigt tilrettelagt af grafikeren Nanna Arnfred. Meget smukt."

Thomas Bredsdorff, Politiken, giver Bibelhistorier 5 ud af 6 stjerner:

"De er så slidstærke, de bibelhistorier. De har det som kærligheden, de tåler alt og kan alligevel genkendes. Ida Jessens behandling af dem er præget af stor respekt og velgørende smil."

Læs anmeldelsen fra Politiken her

Svend Skriver, Kristeligt Dagblad, giver Bibelhistorier 5 ud af 6 stjerner:

"Jessens litterære strategi består i at trække ny kontekst ind og levendegøre situationen for os... Ida Jessen og Hanne Bartholin har skabt en fornem indgang til det kristne univers med deres nye bog."

Læs anmeldelsen fra Kristeligt Dagblad her

Erik Skyum-Nielsen, Information:

"Overdådigt illustreret og suverænt fortalt. En tradition fornys ... Ud over at udgøre en vidunderlig samling af gode historier er Bibelen én stor bunke af anstødssten. Det forstår Ida Jessen at respektere, og det gør hendes formidling troværdig ... I det hele taget må Ida Jessens ordvalg og sprogtone kaldes en bedrift for sig ... Med til indtrykket af solid og velgennemført formidling hører værkets bogmæssige udstyr med læsebånd, lærredsryg og lækkert højformat samt opulent og originalt layout og fremragende illustrationer."

Anna Karlskov Skyggebjerg, Weekendavisen:

"Bibelhistorier er smukt boghåndværk, hvor blandt andet indbinding, stofryg, læsebånd og papirkvalitet udtrykker sans for bogens materialitet. Det signaleres, at bogen er betydningsfuld, og man kan fordybe sig i indhold og form ved at høre, se og føle. I Bibelhistorier får Hanne Bartholins betagende akvareller lov at fylde som selvstændige opslag, og samtidig indgår tekst og illustrationer i et konkret samspil med hinanden. Grafikeren Nanna Arnfred har arbejdet særdeles kreativt med tekstopsætningen ... Illustrator og grafiker mestrer hele det følelsesmæssige register fra skildringen af misundelse og had til den reneste kærlighedsfortælling ... Ida Jessens tekst udmærker sig ved stor ligefremhed og mundrethed i replikkerne. De bibelske fortællingers indhold og logik, som ofte kan være svær at forlige sig med for en barnelæser, bliver lidt lettere at kapere i Jessens version".

Kristian Ditlev Jensen, Weekendavisens sektion for børn - Faktisk:

"I Bibelhistorier kan man læse fortællinger fra Bibelens to dele: den gamle, der handler om Gud, og den nye, der handler om hans søn, Jesus. Det er ret smart fundet på. For i den gamle del ser man alt det, Gud laver, og i den nye del hører man alt det, Jesus siger. Når man først har læst historierne, glemmer man dem aldrig igen." 

Hanne Høgild, Kirken Underviser:

"Selvfølgelig skulle Ida Jessen fortælle "Bibelhistorier". Har man læst hendes fortællinger om elefantungen Carl, og kender man derigennem hendes formidlingsevner for børn, er det da fuldstændig oplagt, at hun også skulle kaste sig ud i det bibelske univers og åbne det for de yngste. Det har hun gjort helt formidabelt, og hun har fortjent den allerstørste ros for sine meget velskrevne "Bibelhistorier" ... De 29 udvalgte fortællinger fra både Det Gamle og Det Nye Testamente er fortalt med teologisk indsigt og sans, de er skrevet med menneskelig indlevelse og forståelse, de er fortalt for børn (og deres voksne), men uden at forfalde til det barnlige ... Jeg vil varmt anbefale at bruge "Bibelhistorier" til højtlæsning i hjemmene, som gave til minikonfirmander eller som dåbsgave til større børn."

Anette Grønholt Andersen, Børn og Bøger:

"Et fantastisk unikt og gennemført værk! ... Læseren oplever en helstøbt tekstlig og billedlig forening, og resultatet er en fuldstændig perfekt symbiose. Og billedbiblen er dertil betagende smuk ... Fortællingerne i sig selv giver rig anledning til varmt at anbefale bogen. Det er en klog bog, der giver anledning til at drøfte  livets store filosofiske og etiske spørgsmål - på et niveau, der forståeligt for et barn ... Heldig den, der modtager sådan en bog ... Akvarellens muligheder udnyttes virtuost og udtryksfuldt"

Christine Christensen, lektørudtalelse:

"En meget fin samling bibelhistorier, hvor tekst og illustration går op i en højere enhed. Ida Jessen fortæller de velkendte bibelhistorier genkendeligt og respektfuldt, men samtidigt med et tvist, der gør fortællingerne til hendes egne. Hanne Bartholin tilføjer de fine, poetiske tekster yderligere dybde med sine smukke udtryksfulde illustrationer."

Interviews
"Jeg blev selv så irriteret på Jesus, mens jeg skrev" – interview med Ida Jessen i Berlingske

Ida Jessen: "Gud lærer af sine fejl" – interview med Ida Jessen i Kristeligt Dagblad

Bibelen 2020

Hele Danmarks nye bibel: En mundret og nudansk oversættelse
Bibelen 2020. Foto: Carsten Lundager.
Førpris: 399,95 350,00 kr.

Sidetal: 1672 sider
Indbinding: Hæftet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-210-0
Mål: 15 x 22 x 4 cm.
Udgave: 2. udgave
Andet: Vægt ca. 1,3 kg.