Kornmark i sol. Foto: Unsplash.
Høsten er tidlig i år, men aksene er ikke fulde. Selvom vi tit må længes efter solen, så sker det også, at den kan være for gavmild. Foto: Unsplash.

09.07.2018 Af Birgitte Stoklund Larsen, generalsekretær

Evig sommer: Plage eller velsignelse?

Den nordiske sommer besynges i Højskolesangbogen – sol med et stænk af bibelsk grøde. I sommersangene er den evige sommer nordboens drøm om paradis

Der er ingen ende på sommeren. Vores billeder af idealsommeren er farvet af sommerens sange, og der er nok at vælge imellem for den, der vil synge sommeren en sang. Højskolesangbogen har fx ikke mindre end fire afsnit om sommeren, og Thøger Larsens ”Danmark nu blunder den lyse nat” er sommersangen over dem alle. Sådan ser drømmen om sommeren ud på vores breddegrader: hylden, der dufter i stuen ind, søer mætte som moderøjne - lykke og lyse nætter.

Det er nok heller ikke helt tilfældigt, at en af de allermest populære nyere salmer er netop en sommersalme. Johannes Johansens ”Det dufter lysegrønt af græs” har sans for nordisk sommer, for klit og næs og urtesenge. I salmen er det kombineret med et memento mori og en teologisk trumf: ”Alt kød må dø / hver blomst bliver hø. / Når vissentørt står floret / da blomstrer evigt Ordet.” Ordet er Kristus, som skaber en ny himmel og en ny jord – og når Kristus kommer, så sker det, der må ske i en nordisk sommersalme: Da gryr en evig sommer.

Evig sommer. Det er nordboens drøm om paradis. Hvis man ikke er landmand eller har græsplæne, der hiver vissengult efter vand, så tænker man det som godt vejr; solskin og masser af det.

Bibelen bidrager af gode grunde ikke til skildringen af den nordiske sommer. Den sommer, hvor natten ikke sover rigtigt, men bare blunder. I Mellemøsten er natten kulsort, og evig sommer lyder knastørt. Det er den hede sommer med stikkende sol og varm østenvind, som profeten Jonas får en snert af, da en orm æder sig gennem den olieplante, som Gud fik til at vokse frem for at give profeten skygge og befri ham for mismod.

I de bibelske skrifter går længslen efter godt vejr typisk i retning af regn. Regn både forår og efterår, det er sådan den er, den genoprettelsens sommer, som skildres hos fx profeten Joel: ”Sletterne skal blive grønne, figentræer og vinstokke skal give hære af frugt … Gud vil lade det regne, så landet blomstrer igen,” som det lyder i den nudanske oversættelse. Ekkoet af en sådan frodig, bibelsk sommer høres også i Johannes Johansens sommersalme: ”en verden grøn af grøde”. Og sommerregnen er heller ikke fraværende i Højskolesangbogens nordiske sommer, når vi fx i Midsommervisen synger om, at ”hver sky over marken velsignelsen sender”. Sommer, sol og regn. Sådan er den danske sommer.

Og de lyse nætter? Hvis man skal tro de danske sommersange, så må det være Nordens bidrag til paradiset.

God sommer!