Bibelen er stærkt efterspurgt i fængsler - både i udlandet og i Danmark. Foto: Tomas Bertelsen.
Bibelen er stærkt efterspurgt i fængsler - både i udlandet og i Danmark. Foto: Tomas Bertelsen

Af Synne Garff, international chef

Fængslede finder fodfæste

I fængsler verden over modtages Bibelen som en værdifuld gave – af både uskyldige og skyldige. Fortællingerne bygger op der, hvor livet er brudt ned

Fortjener fængslede bibler? 



Det spørgsmål stillede en journalist mig i forbindelse med Bibelselskabets store bibeluddeling for et par år siden. I spørgsmålet lå implicit, at fængslede ikke fortjener at blive trøstet eller få livsmod, når de har handlet ondt mod andre. Intet kunne være mere forkert. 



Fængslede skal selvfølgelig mødes som det, de først og fremmest er: Mennesker. Dernæst mennesker, der har begået noget ulovligt. Fængslede forbrydere er skabt af Gud hver og en, og vi skal opføre os humant over for dem. Retssystemet har jo talt – de er allerede spærret inde og i færd med at tage deres straf.



En anden journalist spurgte i en let hånlig tone, om Bibelselskabet mon var ude på at omvende de fængslede med Bibelen? Omvende … Hvis det betyder, at mennesker, der har været helt galt afmarcheret og drevet af mørke og løgn, kan komme på bedre tanker og vælge en ny vej i livet med tillid til verden, så er jeg helt med på at tale om omvendelse. Vi skal lytte til fængslede, vise dem tillid, invitere dem til at reflektere over tilværelsen, diskutere skyld, Guds tilgivelse og grænseløse kærlighed, give dem muligheden for at spejle deres liv i Bibelens tekster. Det kan måske skabe forandring og fred i sindet. Og det er forunderligt, når det sker.

Fængslede er big business

I de forløbne år har jeg besøgt fængsler, talt med fængslede, præster og besøgsvenner i Danmark, Mellemøsten, Centralasien, Golfen og Afrika. Bibelselskaber over det meste af verden er engageret i bibeluddeling til fængslede, for bibelstudier spiller en afgørende rolle i mange fængsledes liv.

I nogle af verdens fængsler nedbrydes de fængslede psykisk. De indsatte behandles som slaver og behandles inhumant. De bliver en brik i big business, når de tvinges til at lave tøj, møbler mm., for det hænder, at overskuddet går til lederne af fængslet. En fængslet kvinde var fx så dygtig til at brodere, at mellemhandlere tjente gode penge på hende. Hun fik af vide, at hun først ville blive løsladt, når hun havde fundet en anden, der kunne overtage hendes fine arbejde. Det tog tid.



I et andet fængsel arbejdede mændene hårdt fra morgen til aften med at læsse cement. Om aftenen var der cement alle vegne, på huden, i næsen, øjnene. Det kunne slet ikke vaskes af. 15 kg tunge cementsække skulle bæres af mænd i alle aldre. Af skyldige og uskyldige. For sandheden er, at der i mange fængsler også er politiske fanger og fængslede, der er fuldstændigt uskyldige.

De uskyldigt dømte

I Mellemøsten talte jeg med en fængselspræst, der de sidste år har modtaget mange bibler og bad mig om at sende stor tak videre. ”Det betyder virkelig meget, at jeg ikke skal bruge tid på at skaffe midler til biblerne. Jeg kan koncentrere mig 100 procent om de indsatte og bibelstudier. Der er en del udenlandske kvinder, som er taget for narkomisbrug eller prostitution. Men der er også uskyldige.”



Nogle kvinder søger nemlig tilflugt i fængslet. Det kan være kvinder, der er blevet voldtaget, og som frygter at blive tvangsgift med deres voldtægtsmand. Selv om det lyder paradoksalt, er løsningen på voldtægt af kvinder på de kanter nemlig, at den forulempede kvinde simpelthen bliver tvangsgift med voldtægtsmanden. 

I et fængsel mødte jeg Alexander, der var først i 70’erne. Alexander havde tidligere været økonom med ansvar for mad og andre fornødenheder – i et fængsel. En dag opdagede Alexander, at fængselsdirektøren fuskede med regnskaberne. Fængselsdirektøren bad ham om at dække over ham, men Alexander nægtede at snyde. Kort tid efter blev Alexander uretmæssigt anklaget for at snyde med regnskaberne og fik 15 års fængsel.



Da jeg mødte Alexander fortalte han mig ikke et ord om, at han var uskyldig. Det forklarede fængselspræsterne mig bagefter. ”Sådan er fængselsvæsenet hos os. Selv om det er blevet bedre, så sidder der stadig mange uskyldige”.



Alexander fortalte mig, hvordan daglige bibelstudier holdt modet oppe hos ham. Han læste hver morgen Johannesevangeliet 3,16:

For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

Men Alexander kunne stadig havne i et mørkt hul. Som da hans hustru døde for nylig, og han ikke måtte komme med til begravelsen. Alexander har fire år tilbage af sin afsoning. ”Det kan ikke betale sig at klage over en forkert dom – det kommer der ikke noget ud af”, som præsterne forklarede.

I fængsler verden over modtages Bibelen som en værdifuld gave af både uskyldige og skyldige. Bibelens fortællinger læses højt og diskuteres. I en brutal fængselshverdag er man ikke vant til at høre, at man er elsket af Gud. Og at der findes tilgivelse. Mange fængslede sover ligefrem med Bibelen under hovedpuden. Så, jo, fængslede fortjener at modtage Bibelens fortællinger, der er med til at forandre menneskeliv. Hver dag. Over hele verden. Også i Danmark.