Fastelavnsgudstjenste i Als Kirke
Fastelavnsgudstjenste i Als Kirke. Foto: Christian Roar Pedersen.

11.02.2015 Thilde Thordahl Andersen

Fastelavn minder os om, at vi kan tage masken af

Fastelavnsfejringen er en mulighed for at fortælle vores børn den vigtigste historie i verden, mener sognepræst Michael Brautsch. For kærligheden er det stærkeste i verden, og før eller siden må vi kaste maskerne fra os.

På søndag den 15. februar er det fastelavn. Det er en børnenes festdag med udklædning, tøndeslagning og rasletogt, men højtiden er mere end bare skæg og ballade – den rummer et vigtigt budskab, mener Michael Brautsch. Han er sognepræst på Frederiksberg i København og står på søndag for en fastelavnsgudstjeneste i Frederiksberg Kirke.

Ved gudstjenesten vil der være børnesalmer og korkoncert med kirkens spirekor, og så vil Michael Brautsch tale lidt om alle de fine udklædninger, som man den dag vil kunne opleve i kirken:

”Jeg vil sige ’Nej, sikke en fin regnbue, der sidder der’, og ’hov, vi har jo hele tre spidermen i kirken i dag.’ Og så vil jeg sige lidt om, at det er sjovt at klæde sig ud som andre, men når dagen er forbi, er det også godt, at man kan smide masken og putte sig ind til sine forældre som den, man er,” siger han.

For Michael Brautsch er fastelavn nemlig en god anledning til at tale om, hvem vi er bag masken. For både børn og voksne påtager sig tit roller i stedet for at smide masken og vise, hvem der gemmer sig bagved.

Korsfæstelsen lærer os at smide masken

”Hele korsfæstelsesberetningen er jo en fortælling om maskefald. Da Peter fornægter Jesus, og da Judas fremstår som forræder, falder maskerne. Tilbage hænger Jesus på korset – sårbar og uden maske, og folk omkring ham opdager, at han virkelig er Guds søn”, siger Michael Brautsch.

Han vil desuden tage fat i bespisningsunderet, hvor Jesus mætter tusindvis af mennesker med fem brød og to fisk.

”Det er en historie, der lærer os, at jo mere man deler ud af det, man har – nemlig kærligheden – jo mere bliver der af den,” siger Michael Brautsch.

Fastetiden maner til eftertanke

Fastelavn er den fest, der indleder fastetiden. I dag er der ikke mange danske kristne, der faster i de 40 dage, som leder os frem til påske, men ifølge Michael Brautsch er det sundt at stoppe op og tænke over fasten:

”Vi skal huske på ikke at tage vores overflod for givet. Vi tilhører en lille procentdel af verden, som har, hvad vi har brug for, og med tanke på dem, der ikke har noget, kan det være godt at forsøge at holde lidt igen.”

Michael Brautsch taler da også ofte med sine konfirmander om, at man kan faste på mange måder. Man kan for eksempel faste en uge fra sit World of Warcraft-computerspil eller tage en 14 dages slikpause.

Populær fastelavnsgudstjeneste

I Frederiksberg Kirke vil fastelavnsgudstjenesten på søndag blive efterfulgt af tøndeslagning og bollespisning. Og Michael Brautsch er ikke i tvivl om, at mange vil deltage i fejringen:

”Når det kommer til fastelavn, konkurrerer kirken jo med spejderkorps, skoler og idrætsforeninger, som også har arrangementer. Men på Frederiksberg har vi en god kontakt til børnefamilierne. Vi fortæller vores dåbsfamilier, at vi har tilbud som babysalmesang og børnekor, og derfor er mange familier vant til at komme i kirken og bruge den.”

Børn skal høre den vigtigste historie

Når alt kommer til alt er fastelavn endnu en mulighed for at fortælle børn den vigtigste historie i verden – nemlig, at kærligheden er stærkest. Det mener Michael Brautsch, som siger:

”Børn kan få et andet indtryk af de computerspil, de spiller, eller hvis deres forældre bliver skilt. Men kirken skal igen og igen fortælle dem historien om Jesus og om, at kærligheden i sidste ende overvinder alt.”

Bespisningsunderet i Matthæusevangeliet

"Da det var blevet aften, kom hans disciple hen til ham og sagde: »Stedet her er øde, og det er allerede sent. Send skarerne bort, så de kan gå hen til landsbyerne og købe sig mad.«  Men Jesus svarede dem: »De behøver ikke at gå. Giv I dem noget at spise!«  De sagde til ham: »Vi har kun fem brød og to fisk her.« Han sagde: »Giv mig dem!« Og han lod folkeskarerne sætte sig i græsset, tog de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og velsignede dem, brød brødene og gav disciplene dem, og de delte dem ud til skarerne.  Og alle spiste og blev mætte, og de samlede de stykker sammen, som var tilovers, tolv kurve fulde.  Der var omkring fem tusind mænd, som havde spist, foruden kvinder og børn."

Matthæusevangeliet, kapitel 14, vers 15-21.

Læs hele kapitlet i Bibelen.