Foredrag: At oversætte de fem Mosebøger
Foredrag
At oversætte de fem Mosebøger
De fem Mosebøger hører til Bibelens ældste og mest grundlæggende tekster. Her finder vi fortællingerne om verdens skabelse, Abraham, Isak og Jakob, Josef i Egypten, Moses og udvandringen fra Egypten, men også store samlinger af love og forskrifter og beretningen om israelitternes vandring gennem ørkenen.
Hvordan oversætter man tekster, der er mere end 2.000 år gamle, så de både er tro mod den hebraiske grundtekst og fungerer som levende dansk i dag? Hvor tæt skal man følge det hebraiske sprog, og hvornår må man formulere sig friere? Og hvad gør man med ord, billeder og forestillinger, som ikke uden videre giver mening for en moderne dansk læser?
Med eksempler fra arbejdet med den nye oversættelse fortæller Martin Ehrensvärd om de mange sproglige og faglige valg, en bibeloversætter står over for. Foredraget giver samtidig et indblik i de fem Mosebøgers særlige sprog og verden og i arbejdet frem mod den nye autoriserede bibeloversættelse, der efter planen udkommer i 2036.
Om Martin Ehrensvärd
Martin Ehrensvärd (f. 1967) er cand.mag. og ph.d. fra Aarhus Universitet, siden 2012 lektor på Afdeling for Bibelsk Eksegese på Københavns Universitet, hebraisk-oversætter og GT-redaktør på Bibelen 2020, forfatter til en række fagbøger. Én af oversætterne, som bidrager til den kommende autoriserede bibeloversættelse (Læs mere om Bibelen 2036).
Kontakt
E-mail: meh@teol.ku.dk
Telefon: 40 40 80 21
Honorar efter aftale.
Bibelen 2020 - softcover
| Sidetal: | 1672 sider |
|---|---|
| Indbinding: | Hæftet softcover med flapper |
| Forlag: | Bibelselskabet |
| Varenummer: | 978-87-7232-228-5 |
|---|---|
| Mål: | 15 x 22 x 4 cm. |
| Udgave: | 3. udgave |
| Andet: | Vægt ca. 1,3 kg. |