Mobil i hånd. Udforsk Bibelen. Ny hjemmeside.

14.08.2018 Tine Hyllested Johannsen

Gå på opdagelse på den nye hjemmeside

Bibelselskabet har i sommerferieperioden lanceret en ny og forbedret hjemmeside. Har du set den? Vi er meget glade for resultatet og det håber vi også at I bliver.  Her kommer en lille introduktion til hjemmesiden

Vil du søge i Bibelen online?
Bibelen Online har fået en ny smart søgefunktion, som ligner den du kender fra søgemaskinen Google. Når du søger i Bibelen Online kan du nu indtaste flere ord i samme søgning, så du eksempelvis kan søge på sætningen ”lad de små børn komme til mig”. Når du søger på et ord, søges der samtidig også på relaterede ord. Søger du eksempelvis på ordet ”Djævlen”, så indeholder dine søgeresultater eksempelvis også steder i Bibelen hvor ordet ”Satan” optræder.

Søgeresultaterne er som udgangspunkt listet kanonisk, dvs. at de er listet i den rækkefølge, de optræder i i Bibelen. Men du har også mulighed for at få søgeresultaterne vist, så de er listet efter relevans. Søgefunktionen giver dig også hurtigt et overblik over om dine søgeresultater kommer fra Det Nye Testamente, Det Gamle Testamente eller de apokryfe skrifter.  Eller hvor mange søgeresultater, der er i et bestemt bibelsk skrift.

Tip: Har du brug for at linke til et specifikt vers i Bibelen Online, så gør du sådan: Vælg bog og kapitel via dropdown-menuerne på Bibelen Online. Derefter kan du tilføje #versnummer i adresselinjen. For at linke til Første Mosebog kapitel 1 vers 25, skal der altså i adresselinjen stå www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Mos/1#25

Vil du oprette en profil?
Du kan oprette en profil på hjemmesiden og dermed få adgang til blandt andet ordrehistorik og stamdata. For særlige kundetyper, som fx kirker, er det desuden nødvendigt at være logget ind for at få rabat som kirke. Dine oplysninger bliver personligt håndteret af Bibelselskabet, og du vil modtage en mail, når din profil er oprettet. Hvis du handler via netbutikken eller donerer via hjemmesiden, så opretter vi automatisk en profil til dig.

Hvis du har problemer med at logge ind på din profil så kontakt bibelselskabet via e-mail på mail@bibelselskabet.dk eller ring på +45 33 12 78 35 og så undersøger vi sagen for dig. Du kan selvfølgelig også fortsat ringe til os, hvis du ønsker at afgive en bestilling over telefonen.

Har du prøvet at logge ind på din profil?
I øverste højre hjørne af hjemmesiden finder du log ind-funktionen og her kan du få adgang til din profil. Du får adgang ved at indtaste dine log ind oplysninger, som består af din e-mailadresse og den tilsendte kode.
  
På din profil kan du blandt andet se dine tidligere ordrer i netbutikken og dine donationer fra 2017 og frem. Via din profil kan også tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev og vores servicer Dagens vers og Prædikenteksten. Er du tilknyttet undervisningsområdet kan du også her tilmelde dig et særligt undervisningsnyhedsbrev. Hvis du eksempelvis skifter adresse kan du igennem din profil holde os opdateret. Din profil hjælper Bibelselskabet, så vi kan give dig informationer og tilbud, som vi tror kunne interessere dig særligt meget

Har du lagt mærke til emneordene?
Alle artikler har som noget nyt fået tilføjet emneord i toppen. Ved at klikke på emneordene får du overblik over andet af hjemmesidens indhold, som relatere sig til emnet. Hvis du eksempelvis klikker på emneordet ”kærlighed” får du en liste, som blandt andet indeholder Bibelselskabets tema om kærlighed, nyheder og brevkassesvar der handler om kærlighed og prædikentekster som nævner kærlighed.

Mangler du noget fra netbutikken?
Det et let og overskueligt at handle i den nye flotte netbutik. Nye søgefunktioner og kategorier gør det nemmere for dig at finde det du søger blandt de mange spændende produkter.
 
Ved betalingen bliver du spurgt, om du er ny kunde, hvis ikke du er logget ind på din profil.  Du kan vælge at logge ind via din profil og fortsætte til betaling eller gå til betaling som gæst. Efter betaling kan du vælge at oprette en profil, hvis du ikke allerede har oprettet en profil.

Vil du hjælpe os med at blive klogere?
Al begyndelse er svær. Hvis du oplever problemer, opdager en fejl eller undre du dig over noget, der har med Bibelselskabets nye hjemmeside at gøre, så hører vi meget gerne fra dig. Kontakt bibelselskabet via e-mail på mail@bibelselskabet.dk eller ring på +45 33 12 78 35 og så undersøger vi sagen.