Salen lytter til årsberetning. Repræsentantskabsmøde 2018. Foto: Carsten Lundager.
Birgitte Stoklund Larsen præsenterede sin årsberetning for Bibelselskabets repræsentantskab. Foto: Carsten Lundager.

31.05.2018 Birgitte Stoklund Larsen

Generalsekretærens årsberetning for 2017

Her kan du læse hele årsberetningen for 2017, som generalsekretær Birgitte Stoklund Larsen præsenterede ved Bibelselskabets repræsentantskabsmøde den 31. maj 2018 i København

Vi har brugt reformationsåret til at sætte særlig fokus på oversættelsesarbejdet. Det har været let, fordi vi jo har et stort oversættelsesarbejde i gang, nemlig den nudanske oversættelse af Det Gamle Testamente. Det meste af arbejdet har været usynligt for den brede offentlighed, men der har været rigtig god fremdrift i oversættelsen. 

Vi har også udgivet et par af de mest elskede og læste skrifter fra Det Gamle Testamente i 2017. Salmernes Bog på nudansk kom i en særlig reformationsudgave i foråret, og i efteråret udgav vi en nudansk udgave af Jobs Bog i en udgivelse med titlen Det er din egen skyld – Kristeligt Dagblad gav bogen seks stjerner, i Berlingske fik den fem stjerner. Også Salmernes Bog har fået gode anmeldelser. 

Vi er glade for anmeldelserne. Men vi er endnu gladere for tilbagemeldingerne fra alle de mange mennesker, der læser og bruger Bibelen og nu også gøre sig deres erfaringer med den nudanske oversættelse. Vi vil gerne inddrage læserne også i oversættelsesprocessen. Hvad sker der, hvis man lader folk læse med? Kan det give nyttige tilbagemeldinger til de gammeltestamentlige forskere, til forfattere og sprogfolk, som sidder dybt nede i en bibeloversættelse? 

Det korte svar er ja! I efteråret 2017 indbød vi grupper til at læse med på de gammeltestamentlige skrifter, som var oversat på det tidspunkt. Vi havde på forhånd tænkt, at hvis der var 20-25 læsegrupper, som meldte sig, ville det være en succes. Vi endte med over 70 læsegrupper og næsten lige så mange tilbagemeldinger. Det var meget forskellige grupper. Der var veninder og kærester, der læste. Præster læste med deres konfirmander, en bedstemor læste med sit barnebarn. Gymnasielærere læste med deres religionshold. Der var elever fra folkeskoler og fra fri- og efterskoler, der læste. Bibellæsegrupper fra både folkekirker og frikirker. Nogle grupper blev dannet til lejligheden, andre havde læst sammen i mange år. Nogle var vant til at læse Bibelen sammen, andre læste normalt skønlitteratur, men ville gerne prøve kræfter med et skrift fra Det Gamle Testamente – eller Den Gamle Aftale, som arbejdstitlen er på nudansk. 

Dagbladet Politiken skrev om initiativet med læsegrupperne og illustrerede med en tegning af Kristus på korset: ”Så er den onduleret!” lød taleboblen. Og hvis nogen sidder med en stille frygt for, at det er sådan, Jesus’ sidste ord lyder i den nudanske oversættelse, så kan jeg berolige jer. Nudansk er ikke slang, det er godt og rigt dansk, hvor der er arbejdet med rytme og forløb, så teksterne også er gode til oplæsning. Den nudanske oversættelse skal ikke erstatte den autoriserede oversættelse, men supplere den, så Bibelen bliver mere tilgængelig for også mennesker uden kendskab til bibel og kristendom. 

Vi var glædeligt overrasket over, at så mange ville læse med, og glæden blev bestemt ikke mindre, da responsen fra læsegrupperne begyndte at tikke ind. Der var mange glade og begejstrede tilbagemeldinger. Ikke alt var selvfølgelig positivt. Enkelte var kritiske i forhold til hele projektet med at oversætte Bibelen til nudansk. 

At oversætte Bibelen er ikke ukontroversielt. Det er ikke et enmandsskrift – hverken i oprindelse, i oversættelse eller i brug. Læsegrupperne har været med til at styrke bevidstheden om det ansvar, der ligger i at oversætte Bibelen – og at gøre ansvaret helt konkret.  

Grundigheden og engagementet hos læsegrupperne var opløftende. Kvaliteten i tilbagemeldingerne var ganske enkelt høj. Og i høj grad brugbar for det videre arbejde med oversættelsen. 

Et par helt konkrete eksempler:

Tidligere tiders bibellæsere har haft kendskab til en agrar verden, der minder om Bibelens. Man vidste, hvad det var at så og at tærske. Den viden kan man ikke forudsætte i dag – heller ikke hos veluddannede mennesker, der faktisk kender Bibelen. Det er i parentes bemærket helt anderledes med mad, hvor mange danskere har spist sig gennem Mellemøstens køkken. Bibelteksten er den samme, men det er læsernes forudsætninger for at forstå teksten ikke. 

Det har vi været meget opmærksomme på i oversættelsesarbejdet. Vi er fx i forhold til landbrug og natur gået uden om et ord som ”avner” og har omskrevet det som ”kornets skaller”. Det er der nogle, der ikke er glade for: ”kender almindelige mennesker da ikke et ord som avner”, lød det fra én læsegruppe. At dømme efter svarene fra andre læsegrupper må man sige nej. Faktisk blev vi gjort opmærksom på, at også ord som aks og neg er ukendte for konfirmander – selv om de bor på landet.

Et andet eksempel:

Ofre spiller en central rolle i flere af Det Gamle Testamentes skrifter, og det er vigtige forudsætninger for også at forstå Det Nye Testamente. Oversætterne har brugt mange kræfter på at diskutere, hvordan man skulle oversætte de forskellige ofre i Det Gamle Testamente. Hvordan skulle man få frem, hvad et bestemt offer skulle gøre godt for? Var det et takkeoffer eller et fællesskabsoffer? Det var tydeligvis ikke et spørgsmål, som optog læserne. De var mere interesserede i at vide, hvad det var, der blev ofret. Var det korn, eller var det en due eller en okse?

Det er – tror jeg – et udtryk for, at hele offertanken er så fremmed for en nutidig tankegang, at læsere i det 21. århundrede end ikke forestiller sig, at offeret har en funktion, at det skal gøre godt for noget. Mennesker uden kendskab til religion opfatter et offer som et tomt ritual, ikke som noget der er nødvendigt for at opretholde et samfund og en orden. 

Det er den fremmedhed, som selv en nok så god oversættelse ikke hverken kan eller skal rydde ud af teksten. Der er en verden til forskel mellem Danmark i dag og antikkens mellemøstlige offerkult. Men i den nudanske oversættelse må bestræbelsen være at få frem, at det faktisk gav mening for mennesker på Det Gamle Testamentes tid.

Et sidste eksempel: 

”Jeg bar jer på ørnevinger”. Sådan siger Gud til Moses i 2 Mosebog: ”I har selv set, hvad jeg gjorde mod egypterne. Jeg bar jer på ørnevinger, jeg bragte jer herud til mig i ørkenen” (2 Mos 19,4). 

Vi fik en pudsig respons på den passus: Nogle gymnasieelever mente, at det måtte være en gammel formulering, som oversætterne havde glemt oversætte. Det siger noget om, at de billeder, der bruges i Bibelen, ligger meget fjernt fra unges referencer. Nogle steder er det en udfordring både at være tro mod poesien og mod bestræbelsen på et nudansk sprog, hvor forståelsen har prioritet. Den nudanske bibel skal ikke tage poesien ud af Bibelen. Derfor har vi også i oversættelsesarbejdet allieret os med gode, skønlitterære forfattere og mennesker med forstand på andet end effektivt sprog.

De tre eksempler anskueliggør udfordringer, der er i ethvert oversættelsesarbejde – men særligt i en nudansk oversættelse, hvor man tager læsernes horisont alvorligt. Uden selvfølgelig at slippe respekten for den hebraiske grundtekst. Det giver nye formuleringer nogle steder – og vel at mærke formuleringer, der også kan hjælpe mere trænede bibellæsere til på ny at få øjnene op for teksten. Det er en tilbagemelding, vi har fået fra flere vante bibellæsere.

Responsen fra de mange læsegrupper er virkelig nyttig for oversættelsesarbejdet. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle, der har læst med! 

Det er en stor hjælp. I al beskedenhed har det danske bibelselskab også i en international sammenhæng været frontløbere i arbejdet med at inddrage læserne selv i oversættelsesprocessen. Og vi vil naturligvis videregive de gode erfaringer, vi har haft med det også til andre bibelselskaber. Vi har stor glæde af at kunne trække på dygtige oversættelseskonsulenter fra De Forenede Bibelselskaber og på de oversættelsesværktøjer som de har udviklet, bl.a. et særligt digitalt oversættelsesprogram specielt udviklet til bibeloversættelse, Paratext hedder det. 

Det er så velfungerende, at medarbejdere storsmilende kommer ind på mit kontor for at fortælle mig, hvor fantastisk det program er. Det har jeg ikke oplevet med de administrative it-systemer, som vi også har gjort erfaringer med. 2017 har været et indkøringsår med det nye it-system, og det har givet nogle udfordringer. Det har kostet både tid og penge, men skiftet var nødvendigt, og det giver nogle muligheder på tværs i huset, som vi nu for alvor skal drage nytte af. Vi har også fået en langt bedre it-sikkerhed. 

Tilbage til oversættelsen. 

De værktøjer, som er udviklet i regi af De forenede Bibelselskaber kommer ikke alene danske oversættere til gode – det hjælper bibeloversættere og i sidste ende bibellæsere over hele verden. 
Mange steder er det direkte farligt at være bibeloversætter. De må mødes hemmeligt og under dække af andre aktiviteter for ikke at påkalde sig interesse fra myndigheder i lande, hvor der ikke er fuld religionsfrihed. Når man sidder for nedrullede gardiner et sted ude i verden og taler med en af disse bibeloversættere om vanskelighederne med arbejdet, både i forhold til de særlige udfordringer ved at oversætte Bibelen til et sprog for første gang og i forhold til myndigheder og lokal chikane, ja, så får man stor respekt for deres arbejde.  Det er særligt oversættere, der oversætter til et minoritetssprog, der kommer i myndighedernes søgelys. De er helt klar over, at en bibeloversættelse kan være med til at give en etnisk og sproglig minoritet et rygstød, der også kan føre andre ting med sig.  

De Forenede Bibelselskaber har lagt en ambitiøs plan for oversættelse for de næste 15 år. Det bærende princip er, at bibeloversættelsen skal springe ud af lokale ønsker. I det danske bibelselskab bidrager vi til dette arbejde - særligt med fokus på bibeloversættere under pres. Det gælder bl.a. i Nordafrika, i Asien og i de tidligere sovjetiske –stan-republikker. Stor tak til generøse givere, der støtter bibelarbejdet her og ude i verden. 

Bibelselskabernes arbejde rundt omkring handler ikke kun om oversættelse. Det drejer sig – ligesom i Danmark - også om på andre måder gøre Bibelen tilgængelig, fx gennem uddeling til udsatte grupper og gennem målrettede udgivelser, bl.a. på lyd, så også mennesker, der ikke kan læse har mulighed for at stifte bekendtskab med Bibelens beretninger. Det kan også være i form af læsekurser for voksne, som jeg oplevede det i Cambodja i sommer. Her besøgte jeg en lille kirke på landet, hvor 12-13 kvinder mødtes hver dag for at lære at læse. Der blev ikke spurgt til, om kvinderne – og den ene deltagende mand – var kristne eller buddhister, de deltog alle i kurset, hvor de fik hjælp til at knække læsekoden med de bibelske tekster. Nogle af dem havde veluddannede børn og mænd, der kunne læse, men de var selv blevet hængende i analfabetismen. Nu læste de – og var glade for, at de ikke længere blev snydt på markedet, at de blev bedre til tage del i beslutningerne i landsbyen – og at de kunne læse teksten, når der var gudstjeneste om søndagen. ”Så kan præsten ikke bilde os noget ind”, som en af dem grinende sagde. Det er jo det, det handler om. Det var værd at blive mindet om i reformationsåret.

Bibelen kan noget. Det er også helt tydeligt, når man ser, hvordan Bibelen er i brug i den bibelske sjælesorg, som er blevet udbredt i mange lande. Det er et koncept, udviklet af amerikanske teologer og terapeuter, hvor man i grupper læser og taler om udvalgte fortællinger fra Bibelen. Det er eksistentiel nødhjælp for folk berørt af krig og overgreb. International chef Synne Garff har i 2017 bl.a. besøgt flygtningelejre i Uganda, hvor nogle stærke kvinder berettede om, hvordan de har rejst sig efter helt ubeskrivelige overgreb netop med hjælp fra bibelsk sjælesorg. Bibelselskabet har også gjort en indsats for at udbrede kendskabet til metoden i Danmark, og vi har i samarbejde med Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter afholdt kurser for nu to hold folkekirkepræster. Det er et arbejde, vi prioriterer i disse år – og vi arbejder også på at udbrede metoden til Grønland, hvor der er både interesse og behov for det.  

Engagement, formidling, kommunikation. Det er fortegnet for mange af Bibelselskabets aktiviteter. Det gælder naturligvis udgivelserne, som i 2017 tæller bl.a. en bog om Bibelhalvmaraton, en ny udgave af Familiebibelen og en undervisningsvejledning til den nye Bibelen for Konfirmander, som er blevet en regulær succes. Undervisningsvejledningen er en ekstra streg under, at vi ønsker at placere Bibelen centralt i konfirmationsforberedelsen sammen med de eksistentielle spørgsmål, som unge tumler med. Reformationsjubilæet har præget udgivelserne med bl.a. Maria Hellebergs reformationsroman ”Stormene”, der blev fulgt op med en digital tidslinje og et ditto Reformationens Danmarkskort, så skoleelever og andre kunne få syn og sagn. Der har også været et fint samarbejde med Danske Kirkers Råd om udgivelsen ”Noget om den kristne tro”. 

Vi har også i 2017 arbejdet hårdt på en ny hjemmeside. Den er ikke færdig endnu, men det bliver den snart. Vi forbedrer søgefunktionen i Bibelen Online, gør det lettere at finde inspiration til bibelbrug både for den professionelle og den personlige bruger. Og vi gør det lettere at købe bøger og støtte nogle af de mange gode projekter, som vi er involveret i herhjemme og ude i verden. Vi vil gerne have folk til at læse, købe og give. Det skal den nye hjemmeside hjælpe med til.

Vi satser digitalt, men vi opgiver ikke det analoge – heller ikke at udvikle nye initiativer. I 2017 afholdt vi fx sammen med Dansk Forfatterforening og Grundtvig-Akademiet et bibelkursus for skønlitterære forfattere. Vi havde indkaldt undervisere fra universiteterne – og kursisterne fik lukket Bibelen op. Kan man se det på samtidslitteraturen om nogle år? Hvem ved. Vi har i hvert fald ydet en lille indsats for at udbrede kendskabet til Bibelen blandt aktive forfattere, og det ville da være dejligt, hvis moderne forfattere gjorde som Dante, Shakespeare og Thomas Mann og fortolkede og skrev videre på de bibelske fortællinger. Forudsætningen er, at man kender teksterne. Kun det, man kender, kan man forholde sig frit til.  

Andre markante initiativer kan vi takke stiftsudvalgene for. I forbindelse med reformationsmarkeringen var flere stiftsudvalg på pletten og sørgede for, at der blev fortalt bibel- og reformationshistorie. Det gælder bl.a. stiftsudvalgene i Haderslev og Ribe. I Århus sørgede stiftsudvalget i december for at gøre Bibelen levende ved genfortælling og drama i Aarhus Domkirke. Der har været mange ting i gang. Tak til alle stiftsudvalgene for at realisere gode ideer og stille op til messer og stævner og festivaller. Uden jer kunne Bibelselskabet ikke være med rundt omkring i landet. 

Jeg vil også gerne takke bestyrelsen for opbakning og med- og modspil, en stor tak til forretningsudvalget, som har været både nærværende og deltagende i Bibelselskabets liv. 

Stor tak også til medarbejderne. 2017 var et spændende år – med nogle bump på vejen. Men tak for, at I holder fanen højt – både når det som i dag er en festdag, men også på dage med udfordringer så store, at vi godt kan kalde dem problemer – og selvfølgelig helt almindelige dage, som der jo er flest af. Tusind tak til jer alle sammen!  

Der er nok at gøre. Vi bruger i disse år mange kræfter på den nudanske bibeloversættelse, men vi er nået så langt nu, at vi kan se, at oversættelsen bliver færdig. Så får vi en ny bibel, Bibelen på nudansk. Den Gamle Aftale skal kobles sammen med Den Nye Aftale, som skal have en mindre revision, så vi fx sikrer, at når Noa benytter et skib i Det Gamle Testamente, så gør han det også i Det Nye Testamente.

Vi bliver ikke færdige i år, men vi bliver færdig inden for en meget overskuelig årrække – for nu at sige det med den lidt henholdende præcision, som vi i øjeblikket kan stå inde for. Så får vi en ny bibel på dansk – det sker ikke hvert år eller hvert årti – og alle sejl skal naturligvis sættes til, når det sker. Det håber vi, at I også vil være med til. Og vil tænke med på, hvordan vi får Bibelen på Nudansk ud i verden – og ud til de mennesker den er beregnet til: Mennesker uden det store kendskab til bibel og kristendom