Ingen anden moderne superhelt har mere tydelige referencer til Bibelen og klassisk mytologi end netop Superman. Supermans to identiteter kan fortolkes som et billede på Jesus’ guddommelige og menneskelige natur.
Ingen anden moderne superhelt har mere tydelige referencer til Bibelen og klassisk mytologi end netop Superman.

07.02.2018 Af Søren Elmerdahl Hemmingsen, cand.mag

Historierne om Superman vrimler med bibelske referencer

Superman er alle tiders største og mest elskede superhelt. Kigger man nærmere på Superman-universet er der mange tydelige paralleller til de bibelske fortællinger og den klassiske mytologi

I sommeren 1939 udkom det allerførste Superman-blad i USA. På det tidspunkt havde Superman allerede i flere måneder været en meget populær figur i avisernes tegneseriespalter. Desuden optrådte figuren jævnligt i tegneseriemagasinet Action Comics, hvor han var debuteret et år tidligere; nemlig i magasinets første nummer, der kom på gaden i juni 1938. 



Som navnet antyder var dette magasin fyldt med historier om snu detektiver, modige cowboys og farverige skurke. Formentlig havde de ansatte på forlaget National Periodicals, der senere skiftede navn til DC Comics, blot anset Superman-historien for én blandt mange andre. Det skulle dog vise sig, at de tog grueligt fejl. Serien om den usårlige mand i den blå dragt med kappen blev nemlig en øjeblikkelig succes.



Det første Superman-blad fra 1939 udgør en milepæl i sin egen ret, ikke mindst for Supermans egen udviklingshistorie. Det skyldes især den tre sider korte Oprindelsen til Superman og hans kræfter, som tekstforfatteren Jerome Siegel og tegneren Joe Shuster valgte at indlede deres første Superman-blad med. Ganske vist var denne oprindelseshistorie den fjerde eller femte af slagsen (der havde allerede tidligere været flere ansatser til noget lignende). 



Men i det første egentlige Superman-blad faldt alle brikkerne endelig på plads. Vi får at vide, at Superman stammer fra planeten Krypton, og at han som spæd blev anbragt i et rumskib af sin far, der var videnskabsmand. På jorden bliver spædbarnet fundet af det barnløse ægtepar Kent, der først afleverer drengen på et børnehjem, men som senere bliver hans adoptivforældre. Derefter begynder drengen at udvikle sine mageløse superkræfter. Det skulle dog hurtigt vise sig, at Superman langt fra var den eneste fantastiske helt i 1940’ernes USA.

Den mytologiske Superman

Superman er et produkt af det 20. århundredes massekultur. Som helt er han på pletten, og historisk betragtet fremstod han netop også på rette tid og sted. I amerikansk tegneseriehistorie, som man i USA kan studere på universitetsniveau, markerer slutningen af 1930’erne nemlig begyndelsen på den epoke, der kaldes for Guldalderen.

Ingen anden moderne superhelt har mere tydelige referencer til Bibelen og klassisk mytologi end netop Superman.

Da datidens (såvel som nutidens) forlagschefer jo var forretningsmænd, var de ikke sene til at udnytte Supermans succes. De forstod nemlig at presse citronen i et omfang, så det amerikanske tegneseriemarked i begyndelsen af 1940’erne begyndte at vrimle med helte i farvestrålende dragter med superkræfter. Her kunne man blandt andet nævne Grønne LygteWonder Woman ogLynet



De to sidstnævnte påkalder sig særlig interesse: Wonder Woman er en amazonekriger fra den hemmelige ø Themyscira, eller Paradisøen, i det Ægæiske Hav. Således er hun ganske indsvøbt i græsk-romersk mytologi. Andre klassiske mytologiske helte som Herakles og krigsguden Ares optræder da også gerne i hendes serie. Til sammenligning er Lynet en moderne superhelt uden direkte forbindelsesled til antik mytologi. Men eftersom hans superkræfter består i at kunne løbe hurtigere end noget andet menneske på planeten, udviser han tydelige paralleller til den lynhurtige Achilleus.



På samme måde har Supermanfiguren også meget tilfælles med de græsk-romerske helte. Man kunne endda påstå, at ingen anden moderne superhelt har mere tydelige referencer til Bibelen og klassisk mytologi end netop Superman. Ganske vist kunne han i begyndelsen hverken flyve og var ikke i besiddelse af varmesyn. Men han kunne springe over en skyskraber, løfte en bil og løbe hurtigere end et lyntog. Desuden var han noget nær usårlig. Med andre ord bestod hans superkræfter i en mangedobling af antikke sportsudøveres præstationer. På alle disse punkter havde han desuden meget tilfælles med de mytologiske helte i den græsk-romerske verden såsom den stærke Herkules, den modige Pericles og den rapfodede Achilleus.

Den guddommelige Superman

Superman var en helt af samme mytologiske type som Herkules eller Samson. Vi finder dog også adskillige elementer, der ligger en bibelsk tydning nærmere: Som spædbarn bliver Superman sendt til planeten Jorden af sin far, fordi planeten Krypton (græsk for gåde) er i fare for at eksplodere. Dette billede minder om beretningen i Anden Mosebog om Moses, der af sin mor bliver sendt ned ad floden i en sivkurv, da han ellers ville blive slået ihjel af Faraos soldater (2 Mos 2,1-10). 



Men det er også muligt at indlæse elementer fra Jesus’ fødsel fra Lukasevangeliets barndomsberetning (Luk 1-3) ind i teksten. Et forhold, der peger mod en sådan tolkning er, at kun den lille superbabys adoptivmors navn, Mary (engelsk for Maria), nævnes. Faren forbliver derimod navnløs. Det er disse adoptivforældre, der lærer drengen at hemmeligholde sine kræfter. Samtidig forbereder de ham dog på en dag at skulle bruge dem til alles bedste.

Supermans to identiteter som henholdsvis superhelt og Clark Kent kan fortolkes som et billede på Jesus’ guddommelige og menneskelige natur.

Superman vokser op i landsbyen Smallville i Kansas, men tager efter sine adoptivforældres død til storbyen Metropolis (græsk for stor by), hvor han i sin civile identitet som Clark Kent får arbejde på en avis. Også her er der antydninger af Superman som en Jesus-skikkelse og en Moses-figur. Man kan vælge at se Supermans rejse fra Smallville til Metropolis som et billede på Moses, der fører sit folk til det forjættede land, nemlig Metropolis, der senere i Superman-historierne ofte benævnes som Morgendagens by. 



Men man kan også anlægge en helt modsat tolkning og se Superman som en Jesus-figur, hvor Smallville og Metropolis afspejler forholdet mellem den relativt lille by Nazaret og storbyen Jerusalem, som det blandt andet skildres i Lukasevangeliet. På samme måde kan Supermans to identiteter som henholdsvis superhelt og Clark Kent fortolkes som et billede på Jesus’ guddommelige og menneskelige natur.

Den politiske Superman

Temaerne i de første Superman-historier minder også om evangeliernes beretninger om Jesus som den, der bekæmper sygdom og social uretfærdighed. Her er Supermans fjender ikke monstre fra det ydre rum eller gale videnskabsmænd. Derimod koncentrerer helten sig om almindelige problemer i datidens USA. Fortælletempoet var højt: For eksempel når Superman i det første Superman-blad på mindre end 20 sider både at redde en uskyldig fra at havne i den elektriske stol, forhindre et tilfælde af hustruvold og sætte en stopper for en gruppe korrupte politikere.



Supermans ’fædre’, Jerry Siegel og Joe Shuster, udformede ham helt tilbage i 1933; det samme år Adolf Hitler kommer til magten i Tyskland. De to havde mødt hinanden på Glenville High School i Cleveland, Ohio, og var hurtigt blevet venner. Muligvis fordi ingen andre delte deres interesse for tegneserier, science fiction og helte som Zorro og Robin Hood. De var desuden begge efterkommere af jødiske immigranter, og så i det nye tegneseriemedium en mulighed for at realisere den amerikanske drøm. På den tid var mange forfattere og tegnere af tegneserier nemlig både millionærer og kendisser. Tidligere havde Siegel skrevet små historier for skolebladet, og også her havde temaet været spænding, science-fiction osv.

Superman-figuren har altid været et spejl af sin samtid.

Det nye makkerpar startede hurtigt deres eget magasin, Science Fiction, der var et duplikeret hæfte på 8-10 sider beregnet til postordresalg. Her benyttedes i nr. 3 (1933) for allerførste gang ordet Superman i en novelle om en skaldet mesterforbryder med uhyggelige telepatiske kræfter. Her er Superman altså ikke en helt, men et monster, der heldigvis ender med at blive besejret af menneskehedens gode kræfter.



Vinklen på  historien er altså humanistisk, snarere end religiøs, og Siegel og Shuster var i deres ungdom da også involveret i ungdomsafdelingen af USA’s kommunistparti. Men i de kommende år arbejdede de begge energisk på at raffinere denne figur. De fik snart det geniale indfald at skabe en ”supermand”, der stod i det godes tjeneste, og hvis kræfter ikke var mentale, men fysiske. På den tid var Hitlers Mein Kampf blevet udgivet i USA, hvilket gav anledning til megen tale om begrebet supermænd. Som de fleste andre følsomme og intellektuelle unge jøder var Siegel og Shuster meget betænkelige ved idéerne i nazismen. Det forekom derfor oplagt at skabe et kraftfuldt modbillede i form af en tegneseriehelt, der i deres optik var selve indbegrebet af den amerikanske ånd.



Superman-figuren har altid været et spejl af sin samtid. Fra 1970’erne stammer for eksempel historien Behøver vi en superman? I denne historie hjælper Superman nogle fattige mexicanske landarbejdere i Californien. Men har han ret til at blande sig i sit lands sociale forhold? Historien er på sin vis stærkt inspireret af fortællingen om Jesu fristelse i ørkenen (Mark 1,12-13/Luk 4,1-13). Her møder vi nemlig også en gud, der frasiger sig fristelsen til kritikløst at bestemme over menneskehedens fremtid. Derimod kræver Superman, at mexicanerne, som et billede på alverdens fattige og undertrykte, selv skal forandre deres skæbne. Uden deres engagement, som vi vel kunne kalde deres tro, er Superman intet!

Den foranderlige Superman

Supermans succes åbnede en kreativ sluse, der gav fantasifulde tegneserieforfattere en helt ny mytologisk verden at trække på. Samtidig herskede dog den uskrevne regel blandt forfatterne, at Superman altid skulle være den mægtigste, hurtigste og mest moralsk ophøjede af dem alle. Så gradvist udvikledes hans evner. Hans sanser blev ultra-fintfølende. Han begyndte at kunne se gennem mure med sit røntgensyn og høre en hvisken i den anden ende af byen med sin superhørelse. Og han begyndte endda at kunne flyve med superfart. 



Udviklingen af alle disse kræfter var dog et tveægget sværd. For Superman begyndte efterhånden at blive kedelig. Eller som det på et tidspunkt blev sagt af 1970’ernes danske redaktør af Superman, Ove Høyer, i et citat, der var henvendt direkte til læserne: ”Du skal ikke bekymre dig om, hvordan Superman kommer ud af denne her knibe og besejrer superskurken. Det spændende er måden!”.

Men selvfølgelig kunne det ikke blive ved med at være lige spændende. Så allerede i 1950’erne begyndte tekstforfattere at eksperimentere med andre anskuelser af Superman-skikkelsen, hvor der i højere grad blev lagt vægt på heltens indre udvikling. Fra denne periode stammer også Supermans kryptonianske navn Kal El, hvilket betyder at han er en søn af huset El (hebraisk for Gud). Og man introducerede stoffet kryptonit, der er små fragmenter fra Supermans ødelagte hjemplanet Krypton, der på grund af Jordens gule sol i dag har en dødelig indvirkning på Superman. 

En udødelig helt er en kedelig helt.

Et eksempel herpå ses i historien Supermans sidste dage (1962). Her tror alle, at Superman skal dø i løbet af tredive dage efter at være blevet ramt af den frygtelige virus X fra det ydre rum. Historien udviser slående paralleller med fortællingerne om Jesu sidste tid inden hans tilfangetagelse af romerne. Det viser sig dog i sidste ende, at Superman slet ikke var ramt af virussen. Det var et stykke kryptonit, der havde forputtet sig i hans ven Jimmy Olsens kamera, der havde svækket ham. Det er fristende at sammenligne Supermans sårbarhed over for kryptonit med Achilleus’ hæl, Balders mistelten og den manglende tro, som Nazarets indbyggere udviser, der gør, at Jesus ikke kan udføre sine mirakuløse gerninger (Mark 6,1-6).



Således deler Superman både styrker og svagheder med mange af antikkens største helte. Men en udødelig helt er en kedelig helt. Derfor valgte forlaget DC Comics i 1993 at gå anderledes drastisk til værks i forsøget på at puste nyt liv i deres gamle helt. Det år var Superman på alles læber i hjemlandet USA. Årsagen var ganske enkel. Forlaget havde nemlig valgt at slå deres populære helt ihjel i en kamp med et monster fra det ydre rum. Den udødelige var død. Det allermest bemærkelsesværdige var dog, at de få måneder efter afslørede, at Superman i virkeligheden slet ikke var død. I det religiøse USA var det umuligt at overse parallellerne til en anden særlig helt, der også kunne opstå fra de døde.